Sygdom

Elisabeth af Thüringen udøver sygepleje for de syge, maleri (1500-tallet), Wien.
"Hovedpine" er karikaturtegneren George Cruikshanks forsøg på at illustrere en sygdom.

Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.

Sygdom har altid været en del af menneskets historie og har til tider præget menneskeheden meget voldsomt. De ældste skriftlige beskrivelser af sygdom er mere end 4000 år gamle, men arkæologiske fund har vist tegn efter både polio og tuberkulose helt tilbage fra stenalderen [1].

Helt tilbage til oldtiden har man forsøgt, at forklare hvorfor sygdomme opstod. Forklaringerne har skiftet meget igennem tiden, afhængig af kultur, tro og hvilken viden der var til rådighed. Forklaringsmodellerne kan deles i folkelige og videnskabelige. De folkelige sygdomsforklaringer er de forklaringer, som er alment accepteret i en befolkning. Fx er det alment kendt i vesten, at brugen af halstørklæde forebygger øvre luftvejsinfektioner. Videnskabelige sygdomsmodeller bruges indenfor forskning til at forklare empiriske observationer. Folkelige forklaringer er ofte dogmatiske og ændre sig kun over lang tid, mens videnskabelige modeller er dynamiske og ændre sig med ny viden. Nogle forklaringer kan være pseudovidenskabelige, hvilket vil sige, at man forsøger at underbygge den med videnskabelige begreber, men uden, at der er videnskabelig evidens for forklaringen. Dette ses hyppigt inden for alternativ behandling, men forekommer også inden for etableret medicin.

Et nært beslægtet begreb er patologi, som betyder læren om sygdomme (naturvidenskabelig). Og i den naturvidenskabelige definition fortolkes sygdom som en medicinsk tilstand forbundet med specifikke symptomer og tegn. Sygdom kan opstå på grund af eksterne faktorer som fx en infektion, eller skyldes indre dysfunktioner som fx autoimmune sygdomme. Sygdom kan også forstås bredt som modsætning til sundhed, og kan opstå som følge af dårlig livsstil med rygning, overvægt og stress. Sygdom bliver ofte brugt om enhver tilstand, som er forbundet med smerte, diverse kropsforstyrrelser og sociale problemer.

I den vestlige verden anvender de nationale sundhedssystemer typisk et af to klassifikationssystemer til at kategorisere sygdomme, hhv. DSM-IV og ICD-10; Danmark anvender sidstnævnte, hvorfor nedenstående liste er grupperet tilsvarende.

ICD-10 kategorisering

KapitelAfsnitTitel
Kapitel IA00-B99Infektiøse inkl. parasitære sygdomme
Kapitel IIC00-D48Svulster
Kapitel IIID50-D89Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem
Kapitel IVE00-E90Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme
Kapitel VF00-F99Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser
Kapitel VIG00-G99Sygdomme i nervesystemet
Kapitel VIIH00-H59Sygdomme i øje og øjenomgivelser
Kapitel VIIIH60-H95Sygdomme i øre og processus mastoideus
Kapitel IXI00-I99Sygdomme i kredsløbsorganer
Kapitel XJ00-J99Sygdomme i åndedrætsorganer
Kapitel XIK00-K93Sygdomme i fordøjelsesorganer
Kapitel XIIL00-L99Sygdomme i hud og underhud
Kapitel XIIIM00-M99Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
Kapitel XIVN00-N99Sygdomme i urin- og kønsorganer
Kapitel XVO00-O99Svangerskab, fødsel og barsel
Kapitel XVIP00-P96Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode
Kapitel XVIIQ00-Q99Medfødte misdannelser og kromosomanomalier
Kapitel XVIIIR00-R99Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds
Kapitel XIXS00-T98Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger
Kapitel XXX60-Y09Ydre sygdoms- og dødsårsager
Kapitel XXIZ00-Z99Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen
Kapitel XXIIUKoder til specielle formål


Se også

Eksterne henvisninger

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:
  • WHO ICD-10
  • Fenger, Baandrup, Prætorius Clausen, Horn & Vainer (Red.):"Almen patologi – Teori og praksis". FADL's forlag, KBH 2005.
  • Hansen, Haunsø & DeMuckadelle (Red.): "Medicinsk kompendium – Lommebog", 3. udg. Arnold Busck, KBH 2005.

Noter

  1. ^ Fenger, Baandrup, Prætorius Clausen, Horn & Vainer (Red.):"Almen patologi – Teori og praksis". FADL's forlag, KBH 2005. s 19-44.

Medier brugt på denne side

Cruikshank - The Head Ache.png
"Kopfschmerzen". Die wohl berühmteste – stark von James Gillray beeinflußte – Arbeit in einer Reihe von sechs Blättern "medizinischer" Karikaturen, in denen Cruikshank Krankheiten als Teufelswerk brandmarkt. Erstmalig publiziert: 12. Februar 1819. Originalgröße: 210 x 255 mm
Wien Schatzkammer Deutscher Orden - Elisabeth.jpg
Forfatter/Opretter: Wolfgang Sauber, Licens: CC BY-SA 3.0
Vienna, Treasury of the German Order. Painting ( 1500s ) showing Elisabeth of Hungary caring for ill people, from Styria ( Inv.-Nr. B-205 )