Sydskandinavisk Klassebåd B
SSB'eren, eller Sydskandinavisk klassebåd B er en kendt dansk sejlbådstype fra 1920'erne, en alsidig og hurtigtsejlende lystbåd med gode krydsegenskaber. SSB'eren kom i forslag i 1922, men ikke før i 1927 bliver den første båd af denne type – Margot II – bygget efter tegning af skibskonstruktør A. Witt. Det er en langkølet, slank kapsejladsbåd og turbåd, der af Dansk Sejlunion blev anerkendt som entypebåd med kahyt. Det er i dag de cirka 8 både, der blev bygget efter A. Witts tegning, som er kendte som SSB-både. Der synes dog også ifølge en oplysning i Albert Larsens Kendingsbog for danske lystfartøjer 1937 at være bygget i hvert fald én SSB-båd før disse. Han anfører i hvert fald en Hebe som den første SSB-båd i Danmark. SSB'eren er en usædvanligt velsejlende båd både til kapsejlads og tursejlads. Der skulle være i hvert fald tre stadigt sejlende SSB'ere tilbage, Bellina i Århus, Margot i Øster Hurup, Himmerland, og Nina i Herslev på Sjælland.
Mål
- Længde overalt: 9,60 m
- Bredde: 2,23 m
- Deplacement: 2.950 kg
- Længde i vandlinjen: 6,53 m
- Dybgående: 1,33 m
- Sejlareal: 40,00 m²
Kilder
- Kendingsbog for danske lystfartøjer 1937, 1. aargang, udarbejdet af Albert Larsen, Ærøskøbing. Udgiver: Andersen & Pedersen, København v.
- Jan Ebert: Danske lystbåde. Bind 1. 1866-1940. Cervus 1986.
- Hvide sejl. Lystfartøjernes udvikling fra vikingetid til vore dage. Redigeret af Einar Olufsen. Gjellerup 1964.
- Sejlsport. Medlemsblad for 'Kgl. Dansk Yachtklub' og 'Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub', bind XXVI. Nr. 32. 8. September 1927.
Links
- Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer (Webside ikke længere tilgængelig) – direkte link til foreningens anførelse af de otte SSB-både.
- Hjemmeside for SSB'eren Margot II, DEN 1 Arkiveret 18. november 2009 hos Wayback Machine – historiske fotos fra 1927 og frem, aktuelle fotos, anførelse af ejere gennem tiderne og gengivelse af en berømt artikel af Knud Degn i Sejlsport. Medlemsblad for 'Kgl. Dansk Yachtklub' og 'Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub', bind XXVI. Nr. 32. 8. September 1927.
![]() | Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.
|