Sydlige Nederlande
| Benelux-landenes historie | ||
Friesland | 1384  1482Burgundiske Nederlande | Rigsstift Thorn |
1482  1581 / 1795Habsburgske Nederlande/De sytten provinser | ||
| 1556 1713 Spanske Nederlande | ||
1588  1795Republikken af de syv forenede Nederlande | 1581 - 1713 Sydlige Nederlande | |
1713  1795Østrigske Nederlande (1790  1795)Forenede Nederlandske Stater | ||
1795  1801Bataviske Republik | 1795  1804Første franske republik | |
| 1801 1806 Bataviske Rigsfællesskab | ||
| 1804 1815 Første franske kejserrige | ||
| 1806 1810 Kongeriget Holland | ||
| 1810 1813 Første franske kejserrige | ||
| 1813 1815 Fyrstendømmet De Forenede Nederlande | ||
| 1815 1830 Forenede Kongerige Nederlandene | 1815  1867 Storhertugdømmet Luxemburg | |
| 1830 Nederlandene | 1830  Belgien | (Det Tyske Forbund) |
| 1867 Luxembourg | ||
De Sydlige Nederlande (nederlandsk: Zuidelijke Nederlanden; spansk: Países Bajos del Sur; fransk: Pays-Bas méridionaux), eller De katolske Nederlande, var den del af Nederlandene, som i stor grad var kontrolleret af Spanien (1556–1714) og Østrig (1714–1794) - og annekteret af Frankrig (1794–1815).[1][2] Regionen omfattede også flere mindre stater, som hverken blev styret af Spanien eller Østrig: fyrstbispedømmet Liège, rigsabbedi Stavelot-Malmedy, hertugdømmet Bouillon, hertugdømmet Horne og fyrsteabbediet Thorn. De sydlige Nederlande var en del af det tysk-romerske rige, til hele området blev annekteret af det revolutionære Frankrig.[3][4]
De Sydlige Nederlande udgjorde det meste af
- de senere stater Belgien og Luxembourg,
- dele af Nederlandene og Tyskland (regionen Opper-Gelre som i dag delt mellem Tyskland og den nederlandske provins Limburg) og i 1713 i stor grad afstået til Preussen
- Bitburg-området i Tyskland (en del af Luxembourg)
- og til 1678 det meste af regionen Nord-Pas-de-Calais og området Longwy i Nordfrankrig.
Noter
- ^ "History of the Netherlands and Flemish movement" Arkiveret 10. marts 2017 hos Wayback Machine på Voorpost.org (engelsk)
- ^ "Oldest printed map of the (Southern) Netherlands discovered!" Arkiveret 21. august 2016 hos Wayback Machine i Universiteitsbibliotheek Utrecht (engelsk)
- ^ Bocken, Hubert; Bondt, Walter de (2001): Introduction to Belgian Law Arkiveret 23. august 2016 hos Wayback Machine, Kluwer Law International, s. 7 (engelsk)
- ^ Cook, Bernard A. (2002): Belgium: A History, Peter Lang, s. 49 (engelsk)
Litteratur
- Kann, Robert A. (1974): A History of the Habsburg Empire 1526-1918, University of California Press, pp. 229–230
- Cammaerts, Émile (1921): A History of Belgium from the Roman Invasion to the Present Day, fullstendig tekst online
- Cook, Bernard A. (2004): Belgium: a history, 3. utg.,. New York, ISBN 0-8204-5824-4
- Kossmann, E.H. (1978): The Low Countries 1780-1940, uddrag og tekstsøgning
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Ipankonin, Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of arms of the dukes of Guelders and Jülich.
Arms of Guelders 
impaled with Jülich 
Forfatter/Opretter: Carlodangio, Licens: CC BY-SA 4.0
Arms of Matthew Stewart, 4th Earl of Lennox.svg (fra Sodacan). 
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Armoiries de la principauté de Liège
écartelé, en 1, de gueules, à la fasce d'argent, en 2, d'argent, à trois lions de sinople, couronnés d'or, armés et lampassés de gueules (pour le marquisat de Franchimont), en 3, burelé d'or et de gueules et en 4, d'or, à trois cors de chasse de gueules, virolés et enguichés d'argent ; sur-le-tout de gueules au perron d'or haussé, supporté par trois lions sur trois degrés, monté d'une pomme de pin, sommé d'une croix pattée, le tout d'or, accosté d'un L et G majuscules de même
Flag of the Seventeen Provinces (17 Provinces), the Low Countries (Netherlands, Belgium, Luxemburg). Since 1482 (Habsburg Netherlands) till 1588 (Republic of the Seven United Netherlands) and 1713 (Austrian Netherlands).
Prince's flag, orange, white, blue
Forfatter/Opretter: Oren neu dag, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag of the Austrian Low Countries
This is the national flag of Belgium, according to the Official Guide to Belgian Protocol. It has a 13:15 aspect ratio, though it is rarely seen in this ratio.
Its colours are defined as Pantone black, Pantone yellow 115, and Pantone red 032; also given as CMYK 0,0,0,100; 0,8.5,79,0; and 0,94,87,0.