Svingstat
I amerikansk politik betegner en svingstat en delstat, hvor hverken republikanerne eller demokraterne kan regne med et sikkert flertal ved præsidentvalget.
Svingstater har en enorm betydning i amerikansk politik, idet princippet er: 'The winner takes it all', dvs. den kandidat, der har flertal får alle statens valgmandsstemmer. Derfor kan en amerikansk præsident godt vælges uden at have et flertal af samtlige stemmer i landet. Det skete senest i 2016, hvor Donald Trump vandt over Hillary Clinton med 306 mandater mod Clintons 232, selvom Clinton fik 2,868,691 flere stemmer på landsplan end Trump.[1]
Præsidentkandidaterne bruger normalt mere tid og penge på at føre valgkamp i svingstater frem for stater, hvor en af kandidaterne fører så meget, at det vil være meget svært at hente.[2]
Arizona, Wisconsin, Michigan, Pennsylvania, og Georgia regnes normalt for at være de mest tydelige svingstater. I 2016 gik de til republikanerne, mens de i 2020 gik til demokraterne. Andre typiske svingstater inkluderer blandt andet Nevada, New Mexico, Texas, Minnesota, North Carolina, Florida, New Hampshire, og Maine.[3][4]
Se også
Referencer
- ^ "UPDATE OM HVER STAT Her har Trump og Clinton vundet". DR.DK.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Larry J. Sabato's Crystal Ball » The Electoral College: The Only Thing That Matters". centerforpolitics.org (amerikansk engelsk). Hentet 27. januar 2017.
- ^ "2004". The American Presidency Project.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "2008". The American Presidency Project.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
 | Spire Denne artikel om amerikansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
Medier brugt på denne side
.svg)
Forfatter/Opretter: Curved Bracket, Licens: CC BY-SA 4.0
Map of U.S. states by how much more Democratic or Republican they voted when compared to the nationwide margin of D+4.5% in the 2020 presidential election.