Svin (underorden)
Svin | |
---|---|
Penselsvin (Potamochoerus porcus) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
Underorden | Suina Gray, 1868 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Den biologiske underorden svin (Suina) omfatter altædende, ikke-drøvtyggende parrettåede hovdyr, som udgøres af svine- og navlesvinfamilierne samt lignende uddøde familier. Historisk set har flodheste været regnet til svineordenen, men de klassificeres nu som søstergruppe til hvaler (Cetacea).
Klassifikation
Svineunderordenen har to familier: Svin (Suidae) og navlesvin (Tayassuidae).
Den uddøde Merycoidodontoidea, også kaldet "drøvtyggende svin", der nu regnes for at høre til underordenen Tylopoda, har tidligere været regnet med under svineunderordenen, men de har tættere forbindelse til kameler. Tilsvarende har den uddøde Entelodontidae været regnet til denne underorden, men de er tættere beslægtet med hvaler end med svin, så de regnes nu til Cetancodontamorpha.[1]
Nogle morfologiske undersøgelser har antydet, at flodhestefamilien (Hippopotamidae) hørte under svineundergruppen, men med flere morfologiske og genetiske sammenligninger har videnskaben fundet ud af, at flodhestene har aner til fælles, ikke med svin, men med hvaler (Cetacea).
Artiodactyla |
| ||||||||||||||||||||||||
De nyeste undersøgelser af oprindelsen af hippopotamidae viser, at flodheste og hvaler havde en fælles delvist vandlevende forfar, som afveg fra de øvrige parrettåede hovdyr for omkring 60 millioner år siden.[2] Efterkommere efter denne hypotetiske forfar opdeltes i to grene for omkring 54 millioner år siden.[3] En af grenene skulle vise sig at udvikle sig til hvaler, muligvis begyndende med protohvalen Pakicetus for 52 millioner år siden samt andre forgængere for hvaler som Archaeoceti, som skulle undergå en proces med at tilpasse sig til at leve i havet.[4]
Anatomi
Anatomien af svin adskiller sig fra andre parrettåede hovdyr. For eksempel har de fortænder foroven i munden, hvilket giver mulighed for en ordentlig gennemtygning af føden. I modsætning hertil har andre hovdyr, fx geder eller hjorte, kun fortænder forneden, hvorved føden ikke tygges særlig grundigt, men bliver nærmere slugt, hvorpå føden bearbejdes ved drøvtygning. Tilsvarende har de fleste parrettåede hovdyr firdelte maver, mens svin har en enkelt mave, hvilket tillader, at de æder mange forskellige slags føde.
De fleste svin har tæer i stedet for hove. De fleste parrettåede hovdyr har lange, slanke ben, mens svinene oftest har korte, tykke ben.
Referencer
- ^ Spaulding, Michelle; O'Leary, Maureen A.; Gatesy, John (september 2009). Farke, A.A., (red.). "Relationships of Cetacea (Artiodactyla) Among Mammals: Increased Taxon Sampling Alters Interpretations of Key Fossils and Character Evolution". PLoS ONE. 4 (9). doi:10.1371/journal.pone.0007062. Hentet 2015-11-05.
- ^ Gatesy, J. (maj 1997). "More DNA support for a Cetacea/Hippopotamidae clade: the blood-clotting protein gene gamma-fibrinogen". Molecular Biology and Evolution. 14 (5): 537-543. doi:10.1093/oxfordjournals.molbev.a025790. Hentet 2015-11-05.
- ^ Ursing, B.M.; Arnason, U. (1998). "Analyses of mitochondrial genomes strongly support a hippopotamus-whale clade". Proceedings of the Royal Society. 265 (1412): 2251-2255. doi:10.1098/rspb.1998.0567. Hentet 2015-11-05.
- ^ Boisserie, Jean-Renaud; Lihoreau, Fabrice; Brunet, Michel (februar 2005). "The position of Hippopotamidae within Cetartiodactyla". Proceedings of the National Academy of Sciences. 102 (5): 1537-1541. doi:10.1073/pnas.0409518102. Hentet 2015-11-05.
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Michelle Spaulding, Maureen A. O'Leary, John Gatesy, Licens: CC BY 2.5
Figure 2. Strict consensus of 20 minimum length trees for the equally-weighted parsimony analysis of the combined data set (57,269 steps). The contents of 12 taxonomic groups, including the total clades Cetaceamorpha and Cetancodontamorpha are delimited by different colored boxes (‘Hippo’ = Hippopotamidamorpha). Lineages that connect extant taxa in the tree are represented by thick gray branches, and wholly extinct lineages are shown as thin black branches. Estimates of branch support scores are above internodes; given the complexity of the data set, these should be interpreted as maximum estimates. Illustrations are by C. Buell and L. Betti-Nash.
Skeleton of wild boar
Forfatter/Opretter: Aaron Logan, Licens: CC BY 3.0 us
Red River Hog (Potamochoerus porcus), Suidae