Sveriges Riksbanks pris i økonomi

Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (svensk: Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne), bedre kendt som Nobelprisen i økonomi,^[1] er en pris for enestående bidrag til den økonomiske videnskab. Den anses for at være den mest prestigefyldte pris indenfor økonomisk forskning.

Prisen blev indstiftet af Sveriges Riksbank i 1968 og er altså ikke en af de oprindelige nobelpriser, som Alfred Nobel indstiftede i 1895. Den er dog anerkendt af Nobelstiftelsen, som administrerer og uddeler prisen efter samme principper som de øvrige Nobelpriser.^[2] Sommetider omtales den som "Nobels mindepris i økonomi".

Fra 1969 til 2024 er prisen blevet uddelt 56 gange til i alt 96 modtagere. Ifølge Nobelstiftelsens egen opgørelse har forskere indenfor i alt 32 forskellige økonomiske delområder modtaget prisen i de første 49 år (fra 2018 offentliggør Nobelstiftelsen ikke længere opdelingen på delområder). De forskningsområder, der hyppigst blev tilgodeset i perioden 1969-2017, var makroøkonomi (9 modtagere), økonometri og finansiel økonomi (hver 8 modtagere), spilteori (6 deltagere), mikroøkonomi og informationsøkonomi (hver 5 modtagere).^[3]

De første modtagere af prisen var nordmanden Ragnar Frisch og hollænderen Jan Tinbergen for at "have udviklet dynamiske modeller til analyse af økonomiske processer".

Over halvdelen af prismodtagerne har været amerikanere (enten ved fødsel eller senere nationalisering). Storbritannien er det land, der har næstflest prismodtagere. Arthur Lewis fra Saint Lucia var i 1979 den første modtager fra et ikke-vestligt land og den første farvede økonom, der modtog prisen.

Nobelprismodtagerne i økonomi er relativt gamle sammenlignet med de øvrige prismodtagere, nemlig i gennemsnit 67 år ved prisoverrækkelsen. Blandt alle Nobelpristagere er gennemsnitsalderen 60 år.^[4] Den yngste modtager af Nobelprisen i økonomi er Esther Duflo, der fik prisen som 46-årig i 2019. Dermed slog hun Kenneth Arrow, der fik prisen som 51-årig i 1972. Den ældste er Leonid Hurwicz, der modtog prisen som 90-årig i 2007.^[5] Han var også den ældste Nobelprismodtager i det hele taget, indtil Arthur Ashkin modtog Nobelprisen i fysik i 2019.^[6]

Indtil 2009 var det kun mænd, der havde modtaget prisen. I 2009 blev Elinor Ostrom den første kvinde til at modtage prisen. I 2019 fik hun selskab af Ester Duflo og i 2023 af Claudia Goldin.

Et enkelt ægtepar har fået prisen sammen, nemlig udviklingsøkonomerne Abhijit Banerjee og Esther Duflo i 2019 (sammen med Michael Kremer). En anden Nobel-økonom, Gunnar Myrdal, er dog også gift med en Nobelpristager, idet hans kone Alva Myrdal modtog Nobels fredspris i 1982. Jan Tinbergens bror Nikolaas Tinbergen modtog Nobelprisen i medicin i 1973 for sit arbejde indenfor etologi - de er det eneste eksempel i institutionens historie på søskende, som begge har vundet Nobelpriser.^[7]

Seks økonomer fra de nordiske lande, nemlig tre nordmænd (Ragnar Frisch, Trygve Haavelmo og Finn E. Kydland), to svenskere (Gunnar Myrdal) og Bertil Ohlin) og finlandssvenskeren Bengt Holmström, har modtaget denne pris, men aldrig en dansker. Statistikeren, professor Søren Johansen, der er verdensberømt for sine bidrag inden for kointegration af tidsrækker, en gren af økonometrien, nævnes ofte som den danske forsker, der har været tættest på at få denne pris, ikke mindst i 2003, hvor prisen gik til to kollegaer inden for det samme område.^[8]

År	Prismodtager		Nationalitet	Begrundelse
1969		Ragnar Frisch	Norge	"for at have udviklet dynamiske modeller for analyse af økonomiske processer"[9]
		Jan Tinbergen	Holland
1970		Paul Samuelson	USA	"for hans videnskabelige arbejde, hvor han har udviklet statisk og dynamisk økonomisk teori samt aktivt arbejdet for at højne niveauet af økonomisk analyse"[9]
1971		Simon Kuznets	USA	"for hans empiriske arbejde med økonomisk vækst, der har ledt til en dybere forståelse for økonomiske og sociale strukturer"[9]
1972		John Hicks	Storbritannien	"for deres banebrydende arbejde med grundlæggende ligevægts- og velfærdsteori"[9]
		Kenneth Arrow	USA
1973		Wassily Leontief	USA	"for udviklingen af input-output-modellen og dens anvendelse i vigtige økonomiske problemstillinger"[9]
1974		Gunnar Myrdal	Sverige	"for deres banebrydende arbejde indenfor pengepolitik og økonomiske fluktationer samt for deres analyse af afhængigheden mellem økonomiske, sociale og institutionelle fænomener"[9]
		Friedrich Hayek	Storbritannien/Østrig
1975		Leonid Kantorovich	Sovjetunionen	"for deres bidrag til teorien om Pareto-optimal allokering af ressourcer"[9]
		Tjalling Koopmans	USA
1976		Milton Friedman	USA	"for hans resultater inden for områderne forbrugsanalyse, monetær historie og teori samt for hans demonstration af kompleksiteten i stabiliseringspolitik"[9]
1977		Bertil Ohlin	Sverige	"for deres banebrydende bidrag til teorien bag international handel og kapitalbevægelser"[9]
		James Meade	Storbritannien
1978		Herbert Simon	USA	"for hans forskning i processerne bag beslutningsproblemer i organisationer"[9]
1979		Theodore Schultz	USA	"for deres forskning i økonomisk udvikling med særlig fokus på problemerne i ulande"[9]
		Arthur Lewis	Saint Lucia
1980		Lawrence Klein	USA	"for opfindelsen af økonometriske modeller og anvendelsen af disse i analysen af økonomiske fluktuationer og økonomisk politik"[9]
1981		James Tobin	USA	"for hans analyse af finansielle markeder og deres sammenhæng med omkostninger, ansættelse, produktion og priser"[9]
1982		George Stigler	USA	"for hans studier af industrielle strukturer, markedsfunktioner og effekterne af markedsreguleringer"[9]
1983		Gérard Debreu	Frankrig	"for at have indarbejdet en ny analytisk metode i økonomisk teori, samt hans reformulering af teorien bag ligevægtsøkonomier"[9]
1984		Richard Stone	Storbritannien	"for at have bidraget til udviklingen af systemer til nationalregnskaber og derigennem have forbedret grundlaget for empiriske økonomiske analyser"[9]
1985		Franco Modigliani	Italien	"for hans banebrydende analyse af opsparing og finansielle markeder"[9]
1986		James M. Buchanan	USA	"for udviklingen af det aftalemæssige grundlag for økonomisk og politisk beslutningstagen"[9]
1987		Robert Solow	USA	"for hans bidrag til teorien om økonomisk vækst"[9]
1988		Maurice Allais	Frankrig	"for hans bidrag til markedsteori og efficient udnyttelse af ressourcer"[9]
1989		Trygve Haavelmo	Norge	"for hans udredning af sandsynslighedsteori i forbindelse med økonometri og hans analyse af simultane økonomiske strukturer"[9]
1990		Harry Markowitz	USA	"for deres banebrydende arbejde inden for teorien bag finansiel økonomi".[9]
		Merton Miller	USA
		William Forsyth Sharpe	USA
1991		Ronald Coase	Storbritannien	"for hans opdagelse og udredning af vigtigheden af transaktionsomkostninger og ejendomsret for økonomiens institutionelle struktur og funktion"[9]
1992		Gary Becker	USA	"for at have udvidet området for mikroøkonomisk analyse med en række emner inden for menneskelig interaktion, herunder ikke-markedsrelaterede"[9]
1993		Robert Fogel	USA	"for at have fornyet forskningen i økonomisk historie ved at bruge økonomisk teori og kvantitative metoder til at forklare institutionelle forandringer"[9]
		Douglass North	USA
1994		John Harsanyi	USA	"for deres banebrydende analyse af ligevægte inden for spilteori"[9]
		John Forbes Nash	USA
		Reinhard Selten	Tyskland
1995		Robert Lucas, Jr.	USA	"for at have udviklet og anvendt hypotesen om rationelle forventninger og derved forandret makroøkonomisk analyse og udvidet vores forståelse af økonomisk politik"[9]
1996		James Mirrlees	Storbritannien	"for deres vigtige bidrag til økonomisk incitamentsteori under asymmetrisk information"[9]
		William Vickrey	USA Canada
1997		Robert C. Merton	USA	"for en ny metode til at bestemme værdien af finansielle derivater"[9]
		Myron Scholes	Canada USA
1998		Amartya Sen	Indien	"for hans bidrag til velfærdsøkonomi"[9]
1999		Robert Mundell	Canada	"for hans analyse af pengepolitik og finansiel politik under forskellige valutakursmodeller og hans analyse af optimale valutazoner"[9]
2000		James Heckman	USA	"for hans udvikling af teorien og metoder til at analyse stikprøver med udvælgelse"[9]
		Daniel McFadden	USA	"for hans udvikling af teori og metoder til analyse af diskrete valg"[9]
2001		George Akerlof	USA	"for deres analyse af markeder med asymmetrisk information"[9]
		Michael Spence	USA
		Joseph E. Stiglitz	USA
2002		Daniel Kahneman	Israel USA	"for at have samlet ideer fra forskning i psykologi med den økonomiske videnskab, specielt angående menneskelig beslutningstagen ved usikkerhed"[9]
		Vernon L. Smith	USA	"for at have etableret laboratorieeksperimenter som et værktøj i empirisk økonomisk analyse, specielt i studiet af alternative markedsmekanismer"[9]
2003		Robert F. Engle	USA	"for metoder til at analysere økonomiske tidsserier med tidsvarierende volatilitet (ARCH)"[9]
		Clive Granger	Storbritannien	"for metoder til at analysere økonomiske tidsserier med trend (kointegration)"[9]
2004		Finn E. Kydland	Norge	"for deres bidrag til dynamisk makroøkonomi: tidskonsistensen i økonomisk politik og drivkræfterne bag konjunkturcykler"[9]
		Edward C. Prescott	USA
2005		Robert Aumann	Israel USA	"for at have udvidet vores forståelse af konflikter og samarbejde gennem spilteoretisk analyse"[9]
		Thomas Schelling	USA
2006		Edmund Phelps	USA	"for hans analyse af intertemporbale trade-offs i makroøkonomisk politik"[9]
2007		Leonid Hurwicz	USA	"for at have lagt fundamentet til teorien bag mekanisme-design"[9]
		Eric Maskin	USA
		Roger Myerson	USA
2008		Paul Krugman	USA	"for hans analyse af handelsmønstre og placering af økonomisk aktivitet"[9]
2009		Elinor Ostrom	USA	"for hendes analyse af økonomisk styring"[9]
		Oliver Williamson	USA	"for hans analyse af økonomisk styring, specielt med hensyn til virksomheders afgrænsning"[9]
2010		Peter A. Diamond	USA	"for deres analyse af arbejdsmarkeder med søgefriktioner"[9]
		Dale T. Mortensen	USA
		Christopher A. Pissarides	Cypern
2011		Thomas J. Sargent	USA	"for deres empiriske forskning af årsag og virkning i makroøkonomien"[9]
		Christopher A. Sims	USA
2012		Alvin E. Roth	USA	"for teorien om stabile allokeringer og markedsdesign i praksis"[9]
		Lloyd Shapley	USA
2013		Eugene Fama	USA	"for deres empiriske analyse af priser på aktiver"[9]
		Lars Peter Hansen	USA
		Robert J. Shiller	USA
2014		Jean Tirole	Frankrig	"for hans analyse af markedsmagt og regulering"[9]
2015		Angus Deaton	Storbritannien/USA	"for hans analyse af forbrug, fattigdom og velfærd"[9]
2016		Oliver Hart	USA	"for deres bidrag til kontraktteorien"[9][10]
		Bengt R. Holmström	Finland
2017		Richard H. Thaler	USA	"for hans bidrag til adfærdsøkonomi"[9]
2018		William Nordhaus	USA	"for at integrere klimaændringer i langsigtet økonomisk analyse"[9]
		Paul Romer	USA	"for at integrere teknologiske innovationer i langsigtet økonomisk analyse"[9]
2019		Abhijit Banerjee	Indien	"for deres eksperimentelle tilgang til at afhjælpe global fattigdom"[9]
		Esther Duflo	Frankrig
		Michael Kremer	USA
2020		Paul R. Milgrom	USA	"for forbedringer af auktionsteori og udviklingen af nye auktionsformater"[9]
		Robert B. Wilson	USA
2021		David Card	Canada	"for hans empiriske bidrag til arbejdsmarkedsøkonomi"[9]
		Joshua Angrist	Israel/USA	"for deres metodologiske bidrag til analysen af kausale forhold"[9]
		Guido Imbens	Holland/USA
2022		Ben Bernanke	USA	"for forskning i banker og finansielle kriser"[9]
		Douglas Diamond	USA
		Philip Dybvig	USA
2023		Claudia Goldin	USA	"for at have forøget vores forståelse af kvinders forhold på arbejdsmarkedet"[9]
2024		Daron Acemoglu	Tyrkiet/USA	"for forskning i, hvordan institutioner dannes og påvirker velstanden"[9]
		Simon Johnson	USA
		James A. Robinson	Storbritannien

• The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel