Svenstrup-stenen
Svenstrup-stenen | |
---|---|
Svenstrup-stenen | |
Fundet | 1964 |
Fundsted | Svenstrup |
Rejst | 970–1020 |
Sekundær anvendelse | Bygningssten i kirke? |
Højde | 157 cm centimeter |
Bredde | 83-100 cm centimeter |
Dybde | 25 cm centimeter |
Placering | Kjellerup Hovedgård |
Stenart | Granit |
DK-nr. | NJy 75 |
Svenstrup-stenen er en runesten, fundet i Svenstrup i 1964. Den blev fundet ved pløjning henover tomten af en ødekirke. Det er uvist, om dette er stenens oprindelige placering, eller om den har været genanvendt som bygningssten i en kirke. Stenen er fundet i det område af Danmark, hvor der er rejst flest runesten i den sene vikingetid omkring 970-1020 e.Kr., nemlig i området mellem Randers, Hobro og Viborg. Her er rejst omkring 30 runesten. Nogle af de nærmestliggende runesten er Spentrup-stenen 1, Glenstrup-stenen 2 og Hobro-stenen 2.
Indskrift
Translitteration | þurkutr : risþi : stin : þąnsi : iftiR : ąsuiþ : faþur : sin : hąn : uai : fan : arskab : miþ : ilta : sunum |
Transskription | Þōrgautr/Þōrgunndr rēsti stēn þannsi æftiR Āsvið faður sinn. Hann væi fann ar[g]skap með Ēlda sunum. |
Oversættelse | Thorgot/Thorgund rejste denne sten efter sin fader Asved. Til ve fandt han argskab sammen med Ildes/Eldes sønner. |
Indskriften er ristet i konturordning og begynder i nederste venstre hjørne. Den afsluttes med et skriftbånd midt på stenen, som læses nedefra og op. Denne indskriftordning er meget karakteristisk for de runesten, som bliver rejst i årtierne omkring år 1000 og genfindes i vid udstrækning på de skånske runesten. Asved er et sjældent navn i runestenssammenhæng og kendes kun fra en anden runesten i Danmark, nemlig Kolind-stenen. þurkutr kan opfattes både som et mands- (Thorgot) og et kvindenavn (Thorgund). Slutningen af indskriften er omdiskuteret, se Moltke 1976 og Nielsen 1983.
Kilder
- Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
- Moltke, Erik 1976. Runerne i Danmark og deres oprindelse, s. 256f. København.
- Nielsen, Niels Åge 1983. Danske Runeindskrifter, s. 174-180. København.
Koordinater: 56°35′57.58″N 9°59′55.11″Ø / 56.5993278°N 9.9986417°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Photographer Roberto Fortuna, commisioned by the Danish National Museum, Licens: CC BY-SA 3.0
Foto: Nationalmuseet ved Roberto Fortuna