Svenn Seehusen

Kontaktudvalget i Stockholm, oprettet i efteråret 1943. Som nr. to fra venstre ses Niels Bjarke Schou. Nr. tre fra højre er Svenn Seehusen, nr.to fra højre, Volmer Gyth og med ryggen til, Ebbe Munck.

Svenn Ove Seehusen (17. maj 1918 i København – 29. oktober 1996) var en dansk journalist og frihedskæmper.

Under Besættelsen

Han var søn af journalist, senere cand.polit., rodemester Kay Borgen Seehusen (1878-1935) og Ida Jørgensen (1890-1946) og gik i faderens fodspor som journalist. Han var politisk vakt, blev sekretær i Konservativ Ungdoms afdeling i København og blev ikke længe efter Danmarks besættelse i april 1940 sporet ind på modstandsarbejde. Allerede fra oktober 1940 udgav han National Pressetjeneste, som bragte stof, der var bortcensureret fra dagspressen. Fra 1942 var Seehusen virksom i den deciderede illegale presse, bl.a. Frit Danmark og som medstifter og medarbejder ved Hjemmefronten.

Sammen med ligesindede kolleger etablerede Seehusen fra 1941 en antinazistisk efterretningstjeneste, der forsynede redaktør Ebbe Munck i Stockholm med oplysninger.

I Sverige

Fra marts 1943 blev han desuden leder af den engelske propagandatjeneste ("Black Propaganda") i Danmark, men efter samarbejdspolitikkens fald den 29. august 1943 måtte han i september måned flygte til Sverige med hjælp fra kroejer Henry Thomsen, Snekkersten.

I Sverige blev Seehusen redaktør af ugebladet Danskeren (fra november 1943) og månedsbladet Nyt fra Danmark (fra maj 1944) og var 30. marts 1944 med til at oprette modstandsbevægelsens kontaktudvalg i Stockholm, som skulle håndtere den stigende flygtningestrøm fra Danmark. Kontaktudvalgets arbejde var dobbelt: Det skulle hjælpe danske flygtninge i Sverige og koordinere samarbejdet mellem hjemmefronten og modstandsfolkene i eksil.

Blandt Seehusens opgaver var at sørge for, at den svenske nyhedsstrøm om modstandskampen ikke kunne komme til at skade modstandsfolk over for Gestapo i Danmark. I december 1944 blev der til dette formål oprettet en informationskomité, som fik Seehusen som medlem.

I Stockholm blev han også gift, den 5. marts 1945, med nurse Bodil Lind (23. september 1918 i Dalum - 29. oktober 1989), datter af grosserer Hjalmar Lind (1879-1970) og Marie Larsen (1879-1967).

Efterkrigstiden

Frihedsmuseet

Efter befrielsen fortsatte Svenn Seehusen arbejdet i modstandskampens ånd. Han blev generalsekretær for Frihedsrådets udstilling, der første gang vistes i Frimurerlogen i København i sommeren 1945. Han både ledede indsamlingen til Frihedsmuseet fra 1947 til dets indvielse 1957 og iværksatte et omfattende indsamlingsarbejde, som har resulteret i museets righoldige samling.

1965 blev Seehusen formand for Frihedskampens Veteraner. Han var en ledende kraft i fredningen af Frihedskampens grave, og 1974 blev han formand for Frihedsmuseets Venner.

Karriere

Svenn Seehusen var propagandachef ved Dagbladet Information 1945-47, salgschef ved Ekstrabladet 1949–52, propagandachef ved Politiken 1952-60 og herefter direktør for Politikens oplagsafdeling indtil sin pensionering 1985.

Han var desuden 1947–51 pressesekretær for Dansk Pearyland Ekspedition og for Nationalmuseet 1947–48 samt generalsekretær for FN-hjælpen UNAC i Danmark 1948. Han blev Ridder af Dannebrogordenen i 1962 og senere Ridder af 1. grad.

Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Kilder

• Svenn Seehusen i Frihedsmuseets modstandsdatabase
• Biografi i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave

Eksterne henvisninger

• Svenn Seehusen på gravsted.dk