Svend Albinus

Svend Albinus
Født28. august 1901 Rediger på Wikidata
Død16. februar 1995 (93 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Svend Gotthold Albinus (født 28. august 1901 i København, død 16. februar 1995) var en dansk arkitekt.

Svend Albinus var søn af grosserer Johannes Gotthold Albinus og Signe Nissen. Han blev student 1920, gik på Teknisk Skole 1920-1924 og derefter på Kunstakademiets Arkitektskole 1924-1928. I forbindelse med sit ophold på École française d'Athènes, deltog Albinus i 1929 og 1933 i flere arkæologiske udgravninger i Grækenland. Han blev i 1930 ansat på Kaj Gottlobs tegnestue, hvor han bl.a. var byggeleder på det danske studenterhus i Paris, og ved projekteringen af Universitetsparken i København. Han var også i Frankrig 1925 og Italien 1925, 1929.

Albinus modtog Neuhausens Præmie for kirke i København 1927, Københavns Kommunes præmiering for villa 1936, præmie af Frederiksberg Kommune 1943 for Industrigården og præmie for 11 3-etages beboelsesbygninger 1950.

Han var leder af KABs arkitektafdeling 1939-54, leder af SBIs byggeforskningsudvalg for skolebygning 1954-56 og blev dernæst chefarkitekt i Boligministeriet 1956-71, hvor han bl.a. var ansvarlig for byggeriet af danske ambassader i udlander. Derefter kom han ind på restaureringens fagområde. Han blev formand for byggeudvalget vedrørende Sønderborg Slot 1964, samme for Koldinghus Slotsruin 1971-1976[1], rådgiver for Danida og Dansk Røde Kors angående bygninger i Kenya og Congo 1967-69, konsulent for Boligministeriets ejendomsdirektion vedrørende de kgl. slotte 1971-79, leder af undersøgelserne ang. rytterstatuenAmalienborg Slotsplads 1977-82 og medlem af adskillige dommerkomitteer for arkitektkonkurrencer.

Han blev gift 28. august 1931 i København med Elise Schrøder (6. januar 1910 på Frederiksberg – 2. februar 1992 i Hellerup), datter af grosserer Valdemar Oven Schrøder og Vilhelmine Jensine Helene Reimer.

Værker

Villaer i Københavns omegn 1927-37, bl.a.:

  • Tryggehvile Allé 9, Charlottenlund (1928)
  • A.B. Bendix' hus (1930)
  • Eget hus, Østerled 15, Østerbro (1937)
  • Ryvangs Allé 48, Hellerup (1938)
  • Hovedbygningen i Kastrup Lufthavn (konkurrenceprojekt sammen med Kaj Gottlob)

Rækkehus- og parkbebyggelser:

  • Humlevænget, Glumsøparken, Lollikhuse, Falsterbo i Husum, København (1941-43, sammen med P. Søgaard Petersen)
  • Industrigaarden, Frederiksberg (1941-42)
  • Fortunbyen i Kongens Lyngby (1946)
  • Højhuse på Frederiksberg 1950 (for A/S Dominia)

Referencer

  1. ^ Kolding i det tyvende århundrede, bind 1, udgivet 1978, s. 77

Henvisninger