Svarer-udvalget

(c) pj soans, CC BY-SA 3.0

Svarer-udvalget, formelt Ekspertgruppen for en Grøn skattereform, er et ekspertudvalg, der blev nedsat af S-regeringen i februar 2021 med den opgave at udarbejde et forslag til en grøn skattereform, som vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark, herunder fra dansk landbrug.

Udvalget har i medierne fået navnet Svarer-udvalget efter dets formand, professor i økonomi Michael Svarer.

Den endelige afrapportering fra udvalget skete på et pressemøde 22. februar 2024 i Eigtveds Pakhus i København.

Forslagene vil blive drøftet i en såkaldt grøn trepart, der består af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL. Herudover deltager den grønne tænketank Concito som en særskilt videnspart.^[1]

Efterfølgende forhandler regeringen med Folketingets partier. Allerede kort efter pressemødet meddelte Danmarksdemokraterne dog, at partiet ikke vil være med til at indgå en aftale på baggrund af udvalgets anbefalinger.^[2]

Anbefalingerne

Udvalget foreslår tre forskellige modeller for en CO₂e-afgift på landbruget, hvor model 1 giver den største reduktion i CO₂e-udledningen^[a] og er den samfundsøkonomisk billigste løsning, men den økonomisk dyreste for landbrugserhvervet. Model 3 er billigst for landbruget, men dyrest for den samlede samfundsøkonomi og giver den laveste reduktion af udledningerne.^[3]

Model 1

• Afgift: 750 kroner per ton CO₂-ækvivalenter på husdyr og gødning.
• Konsekvenser for landbruget: Øgede udgifter på 5,9 milliarder kroner, fald i produktion på cirka 15 procent samt ti procent fald i beskæftigelsen
• Samfundsøkonomisk omkostning: 150 kroner per ton CO₂-ækvivalenter.
• Reduktion af CO₂-ækvivalenter frem til 2030: 3,2 millioner ton. Modellen lever op til klimaloven og EU's klimamålsætninger.
• Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram hakket oksekød vil stige med 4,5 kroner, 500 gram hakket grisekød vil stige med 0,6 kroner, og en liter mælk vil stige med 0,6 kroner.

Model 2

• Afgift: 750 kroner per ton CO₂-ækvivalenter på husdyr og gødning, men med et bundfradrag på 375 kroner.
• Konsekvenser for landbruget: Øgede udgifter på 3,1 millarder kroner, fald i produktion på 8,9 procent samt 6,1 procent fald i beskæftigelsen
• Ekstraudgift for staten: 225 millioner kroner årligt til en pulje til pyrolyse
• Samfundsøkonomisk omkostning: 250 kroner per ton CO₂-ækvivalenter.
• Reduktion af CO₂-ækvivalenter frem til 2030: 2,8 millioner ton. Modellen lever op til klimaloven.
• Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram hakket oksekød vil stige med 2,3 kroner, 500 gram hakket grisekød vil stige med 0,3 kroner, og en liter mælk vil stige med 0,3 kroner.

Model 3

• Afgift: 250 kroner per ton CO₂-ækvivalenter på husdyr og gødning, men med et bundfradrag på 125 kroner.
• Konsekvenser for landbruget: Øgede udgifter på 1,9 milliarder kroner, fald i produktion på 5,6 procent samt 2 procent fald i beskæftigelsen
• Ekstraudgift for staten: 2 milliarder kroner samt en pulje på 1.150 millioner kroner årligt til pyrolyse
• Samfundsøkonomisk omkostning: 475 kroner per ton CO₂-ækvivalenter.
• Reduktion af CO₂-ækvivalenter frem til 2030: 2,6 millioner ton. Modellen lever op til klimaloven.
• Konsekvenser for forbrugerne: 500 gram hakket oksekød vil stige med 1,4 kroner, 500 gram hakket grisekød vil stige med 0,2 kroner, og en liter mælk vil stige med 0,2 kroner.

Udvalgets sammensætning

• Michael Svarer, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, formand
• Joan Faurskov Cordtz, Partner ved PwC
• Susanne Juhl, bestyrelsesformand og -medlem
• Claus Thustrup Kreiner, professor ved Institut for Økonomi, Københavns Universitet
• Peter Birch Sørensen, professor ved Institut for Økonomi, Københavns Universitet
• Mette Termansen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Noter

Referencer

Eksterne henvisninger

• Udvalgets endelige afrapportering