Sværtegade
Sværtegade er en gade mellem Pilestræde og Gammel Mønt i Indre By i København.
Indtil 1665 hed gaden Gjethusstræde efter Gjæthuset, et kanonstøberi der havde til huse i det tidligere Sankt Gertruds Kloster. Derefter var navnet Regnegade indtil 1773, hvor gaden fik sit nuværende navn. Oprindelse til navnet er uklar.[1]
Der er fem fredede bygninger i gaden. Nr. 5 fra 1732 og nr. 7 fra 1729 blev bygget til kaptajn Ernst Brandt. Nr. 7 husede senere Det Norske Selskab, en litteraturklub for norske studenter i København der eksisterede fra 1772 til 1913, og som talte Johan Herman Wessel blandt sine medlemmer. En mindeplade for ham blev opsat på bygningen af det norske selskab i Oslo i 1992.[2]
Nr. 3 blev bygget af Gotfrid Schuster i 1730 og udvidet med to etager i 1792.[3] Nr. 9 er fra 1736 og blev udvidet med en ekstra etage i 1847. Nr. 11 er også fra 1730'erne og er formentlig det mindste hus i Københavns gamle bydel, Middelalderbyen.
Noter
- ^ "Sværtegade". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2014. Hentet 2014-10-14.
- ^ "Sværtegade 7". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2014. Hentet 2014-10-14.
- ^ "Sag: Sværtegade 3". Kulturstyrelsen. Hentet 2014-10-14.
Eksterne links
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sværtegade
- Sværtegade Arkiveret 18. oktober 2014 hos Wayback Machine på indenforvolden.dk
Koordinater: 55°40′52″N 12°34′50″Ø / 55.68108°N 12.58067°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The street Sværtegade in Indre By in Copenhagen.
I dette hus i Sværtegade 7 i København havde Det Norske Selskab sine lokaler 1772-1813.