Sværdskovlilje

Sværdskovlilje
Sværdskovlilje
	Sværdskovlilje
	; Truet (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Liliopsida (Enkimbladede)
Orden	Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie	Orchidaceae (Gøgeurt-familien)
Slægt	Cephalanthera
Art	C. longifolia
Videnskabeligt artsnavn
	Cephalanthera longifolia; (L.) Fritsch 1888
Synonymer
	Serapias helleborine var. longifolia L.; Cephalanthera ensifolia (Sw.) Rich.; Cephalanthera xiphophyllum Reichenb.; Epipactis ensifolia F.W. Schmidt; Epipactis longifolia (L.) All.; Serapias helleborine subsp. longifolia L.; Serapias longifolia (L.) L.; Serapias xiphophyllum Ehrh. ex L.f.; Helleborine longifolia (L.) Moench; Epipactis grandiflora (L.) Sm.; Cymbidium xiphophyllum (Ehrh. ex L.f.) Sw.; Epipactis xiphophylla (Ehrh. ex L.f.) Sw.; Serapias pallida Wahlenb.; Cephalanthera pallens Rich.; Serapias ensifolia (L.f.) Murray; Epipactis grandifolia All.; Cephalanthera acuminata Wall. ex Lindl; Cephalanthera maravignae Tineo in G.Gussone; Cephalanthera thomsonii Rchb.f.; Cephalanthera angustifolia Simonk.; Limodorum acuminatum (Wall. ex Lindl.) Kuntze; Cephalanthera mairei Schltr.; Cephalanthera conferta (B.Baumann & H.Baumann) Kreutz; Cephalanthera longifolia subsp. conferta B.Baumann & H.Baumann; ;
	Hjælp til læsning af taksobokse

Sværdskovlilje (Cephalanthera longifolia), eller Sværd-skovlilje, er en rhizomatøs urteagtig flerårig plante i Gøgeurt-familien. Det er hjemmehørende i lys skov og udbredt i hele Europa, Asien og Nordafrika fra Irland og Marokko til Kina.^[1]^[2]^[3]

Beskrivelse

Sværdskovlilje når i gennemsnit en højde på 20 - 60 centimeter under typiske forhold. Denne orkidé har flere oprejste og glatte stængler. Bladene er mørkegrønne, lange og snævert tilspidsede (heraf det almindelige navn "sværdbladet helleborine"). Blomsterstanden bærer, 5-20 blomstrende pigge med de klokkeformede blomster stigende i en skrå spiral. Blomsterne er hvide, cirka 1 cm lang, med en gulkantet læbe (labellum) og de åbner normalt kun i løbet af de varmeste og lyseste timer på dagen. Den blomstrer fra april til juni, afhængigt af placering og højde. Frugten er en tør kapsel, og det støvlignende frø spredes af vinden.^[4]

Et usædvanligt kendetegn ved denne art er, at nogle individer er achlorophylløse (mangler grønt pigment) og tager al deres ernæring fra mykorrhizale svampe.^[5]

Økologi

Blomsterne bestøves af enlige jordbier. Blomsterne producerer lidt nektar, og det gullige støv på læben, som insekterne opsamler, er af ringe næringsværdi. Pollen samler sig i to pollinia (pollen samlet i en masse), der klæber til hårene på biens ryg.^[4]

Cephelanthera longifolia er sårbar over for græsning af rådyr.^[6]^[4]

Udbredelse

Sværdskovlilje er almindelig i nogle dele af sit europæiske område, såsom det sydlige Frankrig og Spanien, men truet især i de nordlige områder som Belgien. I Storbritannien og Irland er det en ganske usædvanlig art i tilbagegang, og der udføres bevaringsarbejde på en række steder for at beskytte den (se også Galley Down Wood ). I 2007 blev den opført som en prioriteret art under den britiske handlingsplan for biodiversitet.

Bestanden i Danmark er i tilbagegang og den regnet som en truet art på den danske rødliste^[7]

Levested

Sværdskovlilje vokser normalt i fugtige skovområder (hovedsagelig eg og bøg), ved skovkanter og klippefyldte skråninger.^[4] De foretrækker kalkholdig jord og påvelegnede steder i o- 1.400 moh.

Denne art var engang almindelig, da skove blev brugt til græsning af husdyr, men er nu truet af tilgroning af større planter. Da blomsterstandene spises af hjorte, trues sværdskovlilje også af stigningen i hjortebestandene efter udryddelse af store rovdyr som ulv og bjørn i mange dele af Europa.^[4]

Galleri

Hele planten
Nærbillede på en blomst
Blomst
Blomsterstand
Blade
Blomsterstand

Kilder og henvisninger

^ "Kew World Checklist of Selected Plant Families". Arkiveret fra originalen 14. januar 2022. Hentet 7. august 2021.
^ Flora of China, v 25 p 177, 头蕊兰 tou rui lan, Cephalanthera longifolia
^ Altervista Flora Italiana, Cefalantera maggiore, Narrow Leaved Helleborine, Cephalanthera longifolia
^ ^a ^b ^c ^d ^e "Narrow-leaved Helleborine: Cephalanthera longifolia". NatureGate. Hentet 2013-12-30.
^ Canadian Journal of Botany - Cephalanthera longifolia is mixotrophic
^ Woodland Wildlife Toolkit - Narrow-leaved helleborine
^ Sværdskovlilje på den danske rødliste, bios.au.dk

Pignatti S. - Flora d'Italia (3 voll. ) - Edagricole - 1982
Tutin, TG et al. - Flora Europaea, anden udgave - 1993
Acta Plantarum Arkiveret 7. august 2021 hos Wayback Machine
Den virtuella floran - Distribution
Plantlife -websted - artsfortegnelse
Naturdataside på Cephalantera longifolia med billeder og oplysninger om denne art i Portugal
Biolib
Cephalanthera longifolia
Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Sværdskovlilje

[WCSP-1] "Kew World Checklist of Selected Plant Families". Arkiveret fra originalen 14. januar 2022. Hentet 7. august 2021.

[2] Flora of China, v 25 p 177, 头蕊兰 tou rui lan, Cephalanthera longifolia

[3] Altervista Flora Italiana, Cefalantera maggiore, Narrow Leaved Helleborine, Cephalanthera longifolia

[NatureGate-4] "Narrow-leaved Helleborine: Cephalanthera longifolia". NatureGate. Hentet 2013-12-30.

[researchgate.net-5] Canadian Journal of Botany - Cephalanthera longifolia is mixotrophic

[6] Woodland Wildlife Toolkit - Narrow-leaved helleborine

[7] Sværdskovlilje på den danske rødliste, bios.au.dk

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

v d r Rødlistede danske karplanter
Regionalt forsvundet	Kantet løg Krybende sumpskærm Bjergmelbærris Fladhoved-brøndsel Topspirende slangeurt Hvas klokke Krum star Strandstar Fåblomstret star Hoved-tusindgylden Poselæbe Kalkøjentrøst Tysk visse Kærbrandbæger Risgræs Bjergulvefod Hestetunge Bittermælk-gyvelkvæler Kongescepter Strandpileurt Almindelig loppeurt Hvidplettet lungeurt Lundranunkel
Kritisk Truede	Kortskaftet skeblad Nordisk radeløv Krybende søpryd Køllestar Rød skovlilje Korsarve Brun fladaks Murdraba Knælæbe Fin kæruld Strandvortemælk Nordisk øjentrøst Klitøjentrøst Langakset trådspore Sodsiv Foldfrø Flad ulvefod Liden najade Bakkegøgeurt Flueblomst Røllikegyvelkvæler Tidselgyvelkvæler Sandpileurt Almindelig skjoldbregne Rødlig vandaks Bakkepotentil Mosepost Rosmarinpil Spydbladet skjolddrager Betonie Sylblad Tørveviol
Truede	Pyramidelæbeløs Grå løvefod Butlappet løvefod Vårkobjælde Ugrenet edderkopurt Hjortetunge Rundfinnet radeløv Almindelig søpryd Kamillebladet månerude Stilkmånerude Enkelt månerude Stilkfrugtet vandstjerne Høstvandstjerne Grenet star Langbladet bakketidsel Nøgleblomstret tusindgylden Sværdskovlilje Stivhåret hønsetarm Øresundshønsetarm Afbidt høgeskæg Lyngsilke Hvidgul gøgeurt Hyldegøgeurt Kostnellike Hvidgrå draba Langbladet soldug Sekshannet bækarve Lav kogleaks Bredbladet kæruld Rank hjørneklap Baltisk svingel Smalbægret ensian Baltisk ensian Bredbægret ensian Engensian Tæt vandaks Hjertelæbe Filtet soløje Pukkellæbe Bjerghøgeurt Skærmarve Gulgrøn brasenføde Sortgrøn brasenføde Smalfliget brandbæger Stilksiv Fin siv Dværgsiv Enblomstret fladbælg Dyndurt Mygblomst Tvepibet lobelie Knudearve Liden sneglebælg Kantet kohvede Skovkohvede Enblomstret vintergrøn Liden vandarve Stor najade Strandrødtop Stor gyvelkvæler Spidshale Bakkesvovlrod Kvasthøgeurt Pilledrager Langsporet gøgelilje Bitter mælkeurt Norsk pileurt Vejbredvandaks Bændelvandaks Brodbladet vandaks Græsbladet vandaks Langbladet vandaks Hårfin vandaks Grå vårpotentil Melet kodriver Storblomstret brunelle Himmelblå lungeurt Grønlig vintergrøn Mosevintergrøn Krybende ranunkel Langstilket filtrose Sylfirling Gul stenbræk Blomstersiv Seksradet stenurt Mosdværgulvefod Engskær Vårspergel Tykbladet fladstjerne Trådvandaks Taks Kærfnokurt Uldtuekogleaks Humlekløver Spæd kløver Fugleklobukkehorn Kortsporet blærerod Lyngvikke Lav skovvikke Rank viol Sumpviol
Sårbare	Biblomst Brændeskærm Cypresulvefod Dansk rundbælg Finbladet svingel Forskelligblomstret viol Fruesko Hartmans star Horndrager Hvidgul skovlilje Kalk-radeløv Klipperøn Klitgøgeurt Koralrod Kratvikke Lav rapgræs Lysegul sølvpotentil Ringplettet gøgeurt Rust-skæne Skinnende storkenæb Skorem Storblomstret strandkamille Svømmende sumpskærm Symes vandranunkel Thors blærerod Vandpeberbækarve Vandportulak Vellugtende skabiose
Næsten truede	Trådstænglet løvefod Håret løvefod Blågrøn løvefod Kølet løg Pur-løg Sort rævehale Lægestokrose Salepgøgeurt Kattefod Grenet edderkopurt Kystmarkarve Guldblomme Sort radeløv Murrude Stilket kilebæger Rødbrun kogleaks Almindelig månerude Bakkestilkaks Enghejre Smalbladet hareøre Stivtoppet rørhvene Småfrugtet vandstjerne Smalbladet klokke Skræntstar Tvebo star Lyngstar Gul star Krognæbstar Dyndstar Bakkestar Loppestar Klitstar Rævestar Bakketidsel Tæppegræs Strandtusindgylden Skærmvintergrøn Liden steffensurt Forskelligbladet tidsel Fingerlærkespore Nældesilke Bægerbregne Fin bunke Strandnellike Liden soldug Nåle-sumpstrå Fåblomstret kogleaks Rød hullæbe Skagenhullæbe Storblomstret hullæbe Sumphullæbe Bakkejordbær Liden snerre Kærstorkenæb Bakkesoløje Gul evighedsblomst Bjergperikon Plettet kongepen Bruskbæger Trekløftalant Blå iris Flydende kogleaks Dansk kambunke Sort fladbælg Vårfladbælg Lav hindebæger Vedvarende måneskulpe Vandranke Agerkohvede Blåtoppet kohvede Glat snylterod Liden åkande Vandklaseskærm Stinkende krageklo Stor gøgeurt Ensidig vintergrøn Leverurt Engtroldurt Knopnellike Sandrottehale Vibefedt Strandbo Bakkegøgelilje Skovgøgelilje Kæmperapgræs Spæd mælkeurt Spidsbladet vandaks Rustvandaks linsende vandaks Jordbærpotentil Klokkevintergrøn Tusindfrø Kredsbladet vandranunkel Mangeblomstret ranunkel Stor skjaller Hvid næbfrø Brun næbfrø Multebær Klippe-skræppe Sumpskræppe Knudefirling Dueskabiose Sort skæne Seline Klitbrandbæger Strandlimurt Tarmvridrøn Smalbladet pindsvineknop Bakkefnokurt Kantbælg Løgurt Bugtet frøstjerne Rank frøstjerne Østlig kærtuekogleaks Engblomme Skærmelm Sumpnælde Storlæbet blærerod Almindelig blærerod Aksærenpris Vårærenpris Kassubisk vikke Langklaset vikke Krybende vandkrans
Søg en art på Den danske rødliste Den danske Rødliste 2019 Wind, P., 2019. Karplanter. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den danske Rødliste 2019. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Navigation

navigation

Themenportale