Surt overdrev

Katteskæg (Nardus stricta) er karakterplante for denne naturtype.

Overdrev og græsheder er lidt mere almindelige end dem på kalkrig jord. De opstod overalt, hvor der er silikatrig jordbund, som man udnyttede ved græsning gennem i flere generationer. Gødskning, sprøjtning eller anden intensiv behandling af sådan et område vil ødelægge dets vegetation med det samme.

Naturtypen opstår kun, hvor man kombinerer græsning med ekstensiv drift. Hvis græsningen ophører, genindtræder successionen, og området udvikles tilbage i retning af blandet løvskov med Bøg (Fagus sylvatica) eller Eg (Quercus robur) som det dominerende træ.

Surt overdrev er en betegnelse for en prioriteret naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 6230.[1]

Plantevækst

De typiske planter på denne naturtype er:

  • Almindelig Kattefod (Antennaria dioica)
  • Almindelig Mælkeurt (Polygala vulgaris)
  • Katteskæg (Nardus stricta)
  • Krat-Fladbælg (Lathyrus linifolius)
  • Læge-Ærenpris (Veronica officinalis)
  • Prikbladet Perikon (Hypericum perforatum)
  • Rød Svingel (Festuca rubra)
  • Tormentil (Potentilla erecta)

Eksterne henvisninger

  1. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 22. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.

Medier brugt på denne side

Grib skov.jpg
Forfatter/Opretter: Malene Thyssen, Licens: CC BY-SA 3.0
Nyudsprungne bøgetræer i Gribskov på Nordsjælland.