Surinam

Republikken Surinam Republiek Suriname
Flag Nationalvåben
Motto: Justitia, Pietas, Fides Latin: Retfærdighed, Fromhed, Loyalitet
Nationalmelodi: God zij met ons Suriname
Hovedstad og største by	Paramaribo 5°52′N 55°10′V / 5.867°N 55.167°V / 5.867; -55.167
Officielle sprog	Nederlandsk
Regeringsform	Republik
• Præsident	Chan Santokhi (fra 2020)
Uafhængighed
• Fra Holland	25. november 1975
Areal
• Total	163.270 km2
• Vand (%)	1,1%
Befolkning
• Anslået	563.402 (2017)[1]
• Tæthed	3,45/km2
Valuta	Surinam dollar (SRD)
Tidszone	UTC-3
• Sommertid	UTC-3
Kendings- bogstaver (bil)	SME
Luftfartøjs- registreringskode	PZ
Internetdomæne	.sr
Telefonkode	+597
ISO 3166-kode	SR, SUR, 740

Surinam, officielt Republikken Surinam (nederlandsk: Republiek Suriname), er et land i det nordøstlige Sydamerika. Det grænser op til Atlanterhavet i nord, Fransk Guyana i øst, Guyana i vest og Brasilien i syd. Surinam er med sine ca. 164.000 km² Sydamerikas mindste land. Surinam har et indbyggertal på 575.990, hvoraf størstedelen bor langs nordkysten i og omkring landets hovedstad og største by Paramaribo.^[2]

Det nuværende Surinam var længe hjemsted for adskillige indfødte stammer. Europæerne kæmpede om området før det omsider kom under nederlandsk herredømme i slutningen af det 17. århundrede. Surinam var Nederlandenes vigtigste sukkerkoloni, hvor afrikanske slaver arbejdede på plantagerne i tusindvis. Med slaveriets ophævelse i 1863 overgik sukkerproduktionen til gældbundne arbejdere fra Asien. Surinam tilhørte det nederlandske handelskompagni Surinam-selskabet fra 1683 til 1795.

I 1954 blev Surinam ophøjet fra koloni til et af Kongeriget Nederlandenes tre konstituerende lande. Den 25. november 1975 rev Surinam sig løs fra nederlandske kongerige og blev en uafhængig stat. Landet har dog fortsat tætte økonomiske, diplomatiske og kulturelle forbindelser til Nederlandene. Surinams indfødte stammer har været tiltagende aktive i kampen for flere landrettigheder.

Surinam anses for at være et caribisk land, og det er således medlem af Caribbean Community (CARICOM). Selvom nederlandsk er landets officielle sprog, taler mange surinamere det kreoloske sranan tongo-sprog, der i vid udstrækning bruges som et lingua franca.^[3] Surinam er det eneste land uden for Europa, hvor størstedelen af befolkningen taler nederlandsk. Surinamerne er en af de etnisk, men også religiøst og sprogligt mest sammensatte befolkningsgrupper i verden. 

Historie

Uddybende artikel: Surinams historie

Før europæerne kom til landet, boede oprindelige folk i området; først og fremmest arawakere og caribere. Surinams kyst blev først beskrevet af europæere i 1498 af Christoffer Columbus, og i 1593 kom området officielt under spansk herredømme, uden at Spanien oprettede kolonier der. En række nederlandske handelsstationer blev oprettet langs kysten fra og med 1616, og i 1667 blev kolonien Hollandsk Guyana oprettet. Fra 1951 fik kolonien stadig mere selvstyre, og 15. december 1955 blev landet en autonom del af Holland. Surinam blev selvstændig 25. november 1975.

Politik

Uddybende artikel: Surinams politik

Surinam er et demokrati, som bygger på landets grundlov fra 1987. Den lovgivende myndighed kaldes Nationalforsamlingen og har 51 medlemmer. Disse vælges hvert femte år.

Nationalforsamlingen vælger leder for den udøvende myndighed, præsidenten, ved at der vælges en kandidat, som har to tredjedels flertal. Hvis nationalforsamlingen ikke kommer frem til en kandidat med et sådant flertal, vælges præsidenten af Folkeforsamlingen. Folkeforsamlingen består af 289 regionale repræsentanter.

Surinam er et fuldt og deltagende medlem i CARICOM (Caribisk fællesskab og fællesmarked).

Surinam er også medlem af FN.

Geografi

Uddybende artikel: Surinams geografi

Surinams hovedstad og største by er Paramaribo. Landet har en befolkning på 289.000 indbyggere(1997). Nickerie, Albina og Moengo er andre større byer, der kan nævnes.

Landet kan groft inddeles i to geografiske dele. Den nordlige består hovedsageligt af dyrket jord, og det er her, størstedelen af befolkningen bor. Den sydlige er dels savanner, dels regnskov. Da landet ligger nær ækvator, er klimaet tropisk, og temperaturen varierer kun lidt gennem året. Der er to regntider: fra december til starten af februar; og fra slutningen af april og til midten af august.

Distrikter

Surinam er inddelt i 10 distrikter:

Økonomi

Uddybende artikel: Surinams økonomi

Surinams økonomi domineres af bauxitindustrien, som udgør mere end 15% af landets samlede BNP og næsten 70% af eksportindtægterne. Den næstvigtigste eksportvare er sukker. De vigtigste eksportlande er Holland og USA samt caribiske lande. Der findes også olie- og guldreserver i landet.

Omtrent en fjerdedel af Surinams befolkning arbejder inden for landbrugssektoren.

Demografi

Uddybende artikel: Surinams demografi

Etnisk sammensætning:

• indere 37%
• Kreoler 31%
• Javanesere 15%.

Desuden et mindre antal indianere og maroner.

Religion:

• Kristne 48%
• Hinduer 27%
• Muslimer 20%.

Hertil kommer mindre grupper med indiansk eller afro-caribisk religion.

I Surinam er det officielle sprog nederlandsk, men der tales også sranan tongo og forskellige stammedialekter.

Kultur

Uddybende artikel: Surinams kultur

Referencer

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Surinam

v d r Lande i Sydamerika Argentina Bolivia Brasilien Chile Colombia Ecuador Guyana Paraguay Peru Surinam Trinidad og Tobago Uruguay Venezuela Territorier m.v. Falklandsøerne (Storbritannien) Fransk Guyana (Frankrig) South Georgia og South Sandwich Islands (Storbritannien)

v d r Koloniimperier: (1870 til 1945) Det amerikanske koloniimperium Alaska Amerikansk Samoa Filippinerne Guam Hawaii Midway Puerto Rico Amerikanske Jomfruøer Wake Det belgiske koloniimperium Fristaten Congo Belgisk Congo Ruanda-Urundi Rwanda Burundi Tientsin Det danske koloniimperium De Dansk-Vestindiske Øer Grønland Guldkysten Trankebar Nicobarerne Det britiske koloniimperium Afghanistan Australien Bahamas Barbados Bechuanaland Britisk Somaliland Burma Canada Ceylon Falklandsøerne Fiji Gambia Gibraltar Guldkysten Guyana Honduras Hongkong Indien Irland Jamaica Juleøen Kapkolonien Kenya Kokosøerne Britisk Malaya Federated Malay States Unfederated Malay States Natal New Guinea New Zealand Nigeria Oranjefristaten Palæstina Rhodesia Nordrhodesia Sydrhodesia Salomonøerne Sierra Leone Singapore Straits Settlements Sudan Sydafrikanske union Tanganyikaterritoriet Tobago Transvaal Trinidad Uganda Vestpakistan Egypten Østpakistan Det franske koloniimperium Fransk Nordafrika Algeriet Tunesien Marokko Rivières du Sud Fransk Sudan Fransk Guinea Fransk Vestafrika Fransk Ækvatorialafrika Centralafrikanske republik Fransk Guyana Gabon Guadeloupe Fransk Indokina Annam Cochinkina Tonkin Kerguelen Libanon Madagaskar Mahe Mali Martinique Mauretanien Niger Ny Kaledonien Pondicherry Réunion Senegambia og Niger Øvre Senegal og Niger Senegal Fransk Somaliland Tahiti Tchad Fransk Øvre Volta Det hollandske koloniimperium Curacao Hollandsk Guyana Hollandsk Ostindien Det italienske koloniimperium Stor-Italien Dodekanesiske øer Cyrenaika Tripolitania Libyen Eritrea Italiensk Somaliland Italiensk Østafrika Det japanske koloniimperium Kina Korea Kurilerne Manchukuo Mengjiang Pescadorerne Sakhalin Formosa Det portugisiske koloniimperium Angola Azorerne Diu Goa Macao Madeira Mozambique Portugisisk Guinea Principe og St. Thome Det spanske koloniimperium Kanariske øer Cuba Puerto Rico Spansk Marokko Spansk Sahara (Río de Oro Saguia el-Hamra) Spansk Guinea Filippinerne Guam Vicekongedømmet Nyspanien Vicekongedømmet i Peru Vicekongedømmet Ny Granada Det svenske koloniimperium Ny Sverige Saint-Barthélemy Cabo Corso Sydafrikanske Union Sydvestafrika Det tyske koloniimperium Kamerun Marianerne Marshalløerne Palau Samoa Sydvestafrika Tysk Vestafrika Togo Tysk Wituland Østafrika Qingdao Tysk Ny Guinea Se også: Andre indgange til historien

Koordinater: 4°N 56°V / 4°N 56°V / 4; -56