Super-sværvægt
Super-sværvægt er betegnelsen for en vægtklasse, der benyttes indenfor amatørboksning. I amatørboksning er super-sværvægt den tungeste vægtklasse, der benyttes for boksere på over 91 kg. Klassen ligger over sværvægt.
Super-sværvægt er en forholdsvis ny vægtklasse. Vægtklassen var på det olympiske program første gang ved Sommer-OL 1984, hvor Tyrell Biggs blev den første olympiske mester i klassen.
Super-sværvægt var på programmet første gang ved amatør-DM i Danmark i 1981, hvor Søren B. Thomsen vandt titlen. Brian Nielsen vandt amatør-DM i super-sværvægt 5 gange i træk i årene 1988-1992, inden han blev professionel.
Professionel boksning benytter ikke super-sværvægt. Da der i professionel boksning imidlertid anvendes vægtklassen cruiservægt mellem letsværvægt og (professionel) sværvægt, svarer amatørernes super-sværvægt derfor stort set til de professionelles sværvægt.
Super-sværvægt benyttes også indenfor andre sportsgrene, men har da andre definitioner.
Olympiske mestre i Super-sværvægt
- 1984 – Tyrell Biggs
- 1988 – Lennox Lewis
- 1992 – Roberto Balado
- 1996 – Wladimir Klitschko
- 2000 – Audley Harrison
- 2004 – Alexander Povetkin
- 2008 – Roberto Cammarelle
- 2012 – Anthony Joshua
- 2016 – Tony Yoka
- 2020 – Bakhodir Jalolov
|
Medier brugt på denne side
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
(c) Ilgar Jafarov, CC BY-SA 4.0
Boxing at the 2016 Summer Olympics, Majidov vs Arjaoui