Superisligaen 2013-14
Metal Ligaen | |
---|---|
Sæson | 2013-14 |
Mester | SønderjyskE Ishockey (8. titel)[1] |
Andenplads | Herning Blue Fox |
Tredjeplads | Frederikshavn White Hawks |
Nedrykkere | Ingen |
Kvalificeret til Champions Hockey League | SønderjyskE Ishockey |
Kvalificeret til IIHF Continental Cup | Herning Blue Fox |
Højeste tilskuerantal | 5.000 (to af finalerne i Vojens) |
Tilskuergennemsnit | 1.651 pr. kamp[2] |
Metal Ligaen | |
Metal Ligaen 2013-14 var turneringen om det 57. DM i ishockey for mænd. Turneringen havde deltagelse af ni hold og indledtes med et grundspil, hvor de ni hold hver spillede 40 kampe. Herefter gik nr. 1-8 videre til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler og finale, som alle blev spillet bedst af 7 kampe, og en bronzekamp over to kampe.
Mesterskabet blev vundet af de forsvarende mestre fra SønderjyskE Ishockey, der endte grundspillet på førstepladsen, og som i finalen i slutspillet besejrede Herning Blue Fox med 4-3 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 18. april 2014 i SE Arena i Vojens, hvor sønderjyderne vandt med 4-2. Dermed vandt SønderjyskE DM-titlen for femte gang under dette navn, mens det var 8. DM-titel for moderklubben Vojens IK.
Bronzemedaljerne blev vundet af Frederikshavn White Hawks, der i bronzekampen besejrede Aalborg Pirates. White Hawks vandt den første kamp med 8-4 på hjemmebane, og så var det tilstækkelig at opnå 4-4 i returkampen dagen efter i Aalborg.
Stillinger og resultater
Grundspil
De ni hold spillede en femdobbelt turnering alle-mod-alle, hvilket gav 40 kampe til hvert hold. Holdene spillede om otte pladser i kvartfinalerne.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Slutspil
Kvartfinaler
De otte hold i slutspillet spillede først kvartfinaler, hvor holdene mødtes i serier, der bestod af bedst af syv kampe, der blev spillet i perioden 7. - 21. marts. Holdene placeret som nr. 1-4 i grundspillet valgte i seedningsrækkefølge selv deres modstander i kvartfinalerne blandt holdene, der endte grundspillet på 5.- til 8.-pladsen.[3] Vinderne af kvartfinaleserierne gik videre til semifinalerne.
|
Semifinaler
Semifinalerne havde deltagelse af vindere af kvartfinaleserierne, og holdene mødtes i serier, der bestod af bedst af syv kampe, der blev spillet i perioden fra 25. marts til 1. april. Det af de tilbageværende hold, der sluttede bedst placeret i grundspillet, SønderjyskE Ishockey, valgte selv sin modstander i semifinalerne.[4] SønderjyskE og Herning Blue Fox vandt hver sin serie med 4-0 og gik dermed videre til finalen, mens taberne gik videre til bronzekampen.
|
Bronzekamp
De to tabere af semifinalerne, Frederikshavn White Hawks og Aalborg Pirates, spillede om bronzemedaljerne. Opgøret blev spillet i form at to kampe, hvor summen af de to resultater afgjorde dysten. Bronzemedaljerne blev vundet af Frederikshavn White Hawks, som vandt den første kamp på hjemmebane med 8-4, og som i returkampen med held forsvarede føringen.
|
Finale
De to vindere af semifinalerne, SønderjyskE Ishockey og Herning Blue Fox, spillede i bedst af syv kampe om DM-titlen. Serien blev vundet af SønderjyskE med 4-3 i kampe. Dermed vandt sønderjyderne DM-titlen for femte gang under dette navn, mens det var 8. DM-titel for moderklubben Vojens IK.,
|
Kilder / eksterne henvisninger
Noter
- ^ SønderjyskE Ishockey er eliteoverbygningen på Vojens Ishockey Klub, som dermed vandt DM-titlen for 8. gang. Dette er det femte mesterskab vundet under navnet SønderjyskE.
- ^ "Metal Ligaen - 1214 tilskuere i gennemsnit til 20 ligakampe (7. oktober 2014)". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2014. Hentet 7. oktober 2014.
- ^ "Metal Ligaen - Sådan spilles kvartfinalerne (3. marts 2014)". Arkiveret fra originalen 7. marts 2014. Hentet 3. marts 2014.
- ^ "Metal Ligaen - Semifinale-parringerne er klar! (21. marts 2014)". Arkiveret fra originalen 25. marts 2014. Hentet 25. marts 2014.
Medier brugt på denne side
arrow l
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow l.svg → File:Arr l.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
arrow r
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow r.svg → File:Arr r.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
Pictograms of Olympic sports - Ice hockey