Superisligaen 2002-03
SuperBest Ligaen | |
---|---|
Sæson | 2002-03 |
Sæson nr. | 43 |
Mester | Herning Blue Fox (11. DM-titel)[1] |
Andenplads | Odense Bulldogs |
Tredjeplads | Rungsted Cobras |
Nedrykkere | Ingen automatisk nedrykning |
Antal hold | 10 |
Kampe spillet | 152 |
Totalt antal mål | 902 (5,93 pr. kamp) |
Topscorer | Robert Burakovsky, Rødovre Mighty Bulls 43 point (17 mål, 26 assists) |
Årets spiller | Jesper Duus, Herlev Eagles |
Årets rookie | Kirill Starkov, Esbjerg Pirates |
SuperBest Ligaen | |
SuperBest Ligaen 2002-03 var den 43. sæson af den bedste danske ishockeyliga og den første sæson under navnet SuperBest Ligaen. Det var samtidig turneringen om det 46. DM i ishockey arrangeret af Danmarks Ishockey Union.
Turneringen havde deltagelse af ti hold, der først spillede et grundspil i form af en firedobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 36 kampe til hvert hold. Derefter gik de otte bedste hold videre til mellemspillet bestående af to kvartfinalepuljer med fire hold i hver, som hver spillede en dobbeltturnering. De to bedste hold i hver kvartfinalepulje gik videre til slutspillet om DM-medaljer, der blev afviklet som en cupturnering. Semifinalerne, bronzekampen og finalen blev spillet bedst af fem kampe.
Danmarksmesterskabet blev vundet af eliteoverbygningen på Herning Ishockey Klub, Herning Blue Fox, som dermed vandt DM-titlen for anden gang. Det var imidlertid den 11. DM-titel i alt for moderklubben Herning IK. Midtjyderne var blevet nr. 3 i grundspillet men vandt sin kvartfinalepulje foran grundspilsvinderne fra Odense Bulldogs, som også blev Hernings modstander i finalen. Herning Blue Fox vandt finaleserien med 3-1 i kampe, og mesterskabet blev afgjort i den fjerde finalekamp i Herning Isstadion den 6. april 2003, hvor hjemmeholdet vandt med 2-0. Det var anden sæson i træk at Odense Bulldogs sluttede sæsonen med sølvmedaljerne om halsen.
Bronzemedaljerne gik til de forsvarende mestre fra Rungsted Cobras, som i bronzekampen besejrede Esbjerg Pirates med 3-1 i kampe.
Resultater og stillinger
Grundspil
Grundspil | |
---|---|
Mester | Odense Bulldogs |
Andenplads | Rungsted Cobras |
Tredjeplads | Herning Blue Fox |
Antal hold | 10 |
Kampe spillet | 112 |
Totalt antal mål | 669 (5,97 pr. kamp) |
De ti hold spillede en firedobbelt-turnering alle-mod-alle, hvilket gav 36 kampe til hvert hold, der blev spillet i perioden 14. september 2002 - 16. februar 2003. De otte bedste hold gik videre til kvartfinalepuljerne.
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Den 15. januar 2003 blev Hvidovre IK trukket ud af ligaen, fordi spillerne begærede klubben konkurs på grund af manglende lønudbetalinger. Det betød, at alle resultaterne af klubbens spillede kampe blev annulleret og dermed ikke medregnet i stillingen.[2] Hvidovre-holdets konkurs betød bl.a. at Vojens Lions mistede de 12 point, som sønderjyderne havde opnået i sine fire kampe mod sjællænderne, og dermed blev Vojens' chancer for en slutspilsplads minimale. Udsigten til at gå glip af slutspilskampene var en medvirkende årsag til at klubben den 14. februar 2003 med blot to spillerunder tilbage gik i betalingsstandsning og dermed også blev trukket ud af ligaen.[3]
Kvartfinaler
Kvartfinaler | |
---|---|
Antal hold | 8 |
Kampe spillet | 24 |
Totalt antal mål | 134 (5,58 pr. kamp) |
De otte bedste hold i grundspillet gik videre til kvartfinalerne, hvor de otte hold blev inddelt i to puljer med fire hold i hver. Hver pulje spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, og de to bedste hold i hver pulje gik videre til semifinalerne.
Holdene, der sluttede grundspillet blandt de fire bedste, startede kvartfinalespillet med forskellige antal bonuspoint. Vinderen startede kvartfinalepuljerne med 3 point, toeren startede med 2 point, mens holdene, der blev nr 3 eller 4 i grundspillet, begyndte med 1 point på kontoen. De resterende fire hold tog ingen point med fra grundspillet. Kvartfinalepuljerne blev spillet i perioden 23. februar - 14. marts 2003.
Pulje A
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Pulje B
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), |
Slutspil
Slutspil | |
---|---|
Mester | Herning Blue Fox (11. DM-titel)[1] |
Andenplads | Odense Bulldogs |
Tredjeplads | Rungsted Cobras |
Antal hold | 4 |
Kampe spillet | 16 |
Totalt antal mål | 99 (6,19 pr. kamp) |
Slutspillet havde deltagelse af de fire hold, som var sluttet blandt de to bedste i deres kvartfinalepulje. Semifinalerne og finalen blev spillet bedst af fem kampe, mens bronzekampen blev spillet bedst af tre kampe. Uafgjorte kampe blev efterfulgt af op til 10 minutters sudden death. Hvis det ikke frembragte en afgørelse, blev kampen afgjort på straffeslagskonkurrence.
Semifinaler
|
Bronzekamp
Bronzekampen havde deltagelse af de to tabere af semifinalerne, Rungsted Cobras og Esbjerg Pirates. Opgøret blev afgjort bedst af fem kampe.
|
Finale
Finalen var et opgør mellem grundspillets nr. 1 og 3, Odense Bulldogs og Herning Blue Fox. Opgøret blev spillet bedst af fem kampe, men der blev kun brug for de fire første for at opnå en afgørelse om mesterskabet, der blev vundet af midtjyderne med 3-1 i kampe. Den afgørende finalekamp blev spillet i Herning Isstadion den 6. april 2003, hvor hjemmeholdet sikrede sig titlen med en sejr på 2-0.
|
Medaljevindere
- Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
All star-hold
- Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Se også
Kilder / eksterne henvisninger
- Michael Søvsø: Fra pionerånd til verdensklasse – Danmarks Ishockey Union i 60 år (2009)
- EliteProspects - DENMARK TEAM STANDINGS 2002-03 (engelsk)
- Passion Hockey - Championat du Danemark 2002/03 (fransk)
- EliteProspects - 2002-03 Denmark PLAYER STATS (engelsk)
- EliteProspects - Danish League Player of the Year (engelsk)
- EliteProspects - HOCKEY AWARDS AND ACHIEVEMENTS - Danish Champions (engelsk)
- EliteProspects - HOCKEY AWARDS AND ACHIEVEMENTS - Denmark Silver Medal Winner (engelsk)
- EliteProspects - HOCKEY AWARDS AND ACHIEVEMENTS - Denmark Bronze Medal Winner (engelsk)
- EliteProspects - HOCKEY AWARDS AND ACHIEVEMENTS - Danish League All-Star Team (engelsk)
- Politiken, 19. marts - 7. april 2003.
Noter
- ^ a b Dette var den 11. DM-titel vundet af Herning Ishockey Klub men den anden vundet under navnet Herning Blue Fox.
- ^ Berlingske - Hvidovre ud af Superisligaen (15. januar 2003)
- ^ Berlingske - Vojens i betalingsstandsning (14. februar 2003)
Medier brugt på denne side
arrow l
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow l.svg → File:Arr l.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
arrow r
raster version of this image is available. It should be used in place of this vector image when superior.
File:Arrow r.svg → File:Arr r.png
In general, it is better to use a good SVG version. |
A
Pictograms of Olympic sports - Ice hockey