Sun Chuanfang

Sun Chuan-fang

Sun Chuanfang (孫傳芳; pinyin: Sūn Chuán-fāng, (1885 i Shandong i Kina - 13. november 1935 i Tianjin), også kendt som «Nanking-krigsherren» eller leder af «femprovinssambandet» var en krigsherre tilhørende Zhili-kliken og protegé af «jademarschallen» Wu Peifu (1874-1939).

Under de urolige første tiår af Republikken Kinas eksistens fik han den militære kommando over provinsen Zhejiang i 1924. I løbet af de næste to år udvidede han sit styre til provinserne Jiangsu, Fujian, Anhui, og Jiangxi. Byen Nanjing blev hans hovedkvarter.

Men da Kuomintang under felttoget i Nordkina erobrede Shanghai i marts 1927, brød hans herredømme sammen. Han flygtede da til det japanskstyrede Dalian.

Han blev snigmyrdet i Tianjin den 13. november 1935 af Shi Jianqiao, datter af en henrettet officer. Hun fik folkets medfølelse og blev benådet af Kuomintangregeringen.

Medier brugt på denne side

Sun Chuanfang.jpg
Chinese warlord Sun Chuanfang 孙传芳
GreatWallTower.jpg
Forfatter/Opretter: Leonard G., Licens: CC SA 1.0
The Great Wall near Beijing. Fifth tower west of Badaling Pass, taken from fourth tower. Typical watchtower.