Sumpevighedsblomst
Sumpevighedsblomst | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
Slægt | Gnaphalium (Evighedsblomst) |
Art | G. uliginosum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Gnaphalium uliginosum L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Sumpevighedsblomst (Gnaphalium uliginosum), ofte skrevet sump-evighedsblomst, er en enårig, 5-20 centimeter høj plante i kurvblomst-familien. Det er en gråfiltet plante, hvis opstigende stængel bærer udspærret oprette grene med i spidsen små, blegbrune blomsterkurve i tætte nøgler. Bladene er lancetformede og cirka 2,5 centimeter lange.
Sumpevighedsblomst kan i løbet af blot tre uger, efter at dens frø er spiret, udvikle sig til en blomstrende og frugtbærende plante.
Udbredelse
Arten er udbredt i Europa og Vestasien samt indslæbt til Nordamerika.
I Danmark er sumpevighedsblomst temmelig almindelig på vandlidende agerjord, ved søer og vandhuller og langs fugtige skovveje. Blomstringen sker i juli og august.[1]
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Rasbak, Licens: CC BY-SA 3.0
(nl: Moerasdroogbloem plant) Gnaphalium uliginosum;