Sumé
Sumé | |
---|---|
Information | |
Oprindelse | Sorø, Sjælland, Danmark |
Genre | Psychedelic rock, progressive rock, folk rock |
Aktive år | 1972–1977, 1994 |
Medlemmer | Malik Høegh Per Berthelsen Hans Fleischer Emil Larsen Sakio Nielsen Karl Sivertsen Nikolaj Steenstrup Erik Hammeken Hjalmar Dahl |
Sumé ("hvor?" på Grønlandsk) var et grønlandsk rockband som anses for pionerer inden for Grønlandsk rockmusik. Bandet dannedes i 1972 omkring sanger, guitarist og producer Malik Høegh (f. 1952), og guitarist, sanger og komponist Per Berthelsen. Deres første plade Sumut "Hvorhen?" blev udgivet i 1973 på pladeselskabet Demos, og blev en stor publikumssucces da pladen blev købt af en femtedel af den grønlandske befolkning. Således blev pladen en grundsten i det grønlandske folks nationalitetsfølelse og et vigtigt vejmærke i den grønlandske uafhængighedsbevægelse.[1] Bandet var inspireret af amerikansk rock men sang på grønlandsk, og deres tekster var progressive og kritiserede den danske kolonimagt. I sangen Nunaqarfiit sang de " Nu er det atter tid at leve som Inuit, og ikke som europæere". Forsiden af pladen Sumut viste et træsnit fra 1800-tallet Aron fra Kangeq der afbilleder en inuit-fanger der dræber en dansk købmand.[2] Sumés plader blev produceret af Karsten Sommer og de to sidste plader blev udgivet på forlaget ULO.
Sumé gik i opløsning i 1977 men de optræder stadig af og til, og i 1994 udgav de pladen Persersume "Snefygning".[3]
I 2014 blev filmen, Sume - Mumisitsinerup Nipaa udgivet, instrueret af Inuk Silis Høegh.[4][5][6][7][8][9][10]
Diskografi
- Sumut (1973, Demos)
- Inuit Nunaat (1974, Demos)
- Sume (1977, ULO)
- 1973-76 (1988, ULO)
- Persersume
Referencer
- ^ Bours, Etienne (2000). "Sealskin Hits". I Broughton, Simon; Ellingham, Mark (red.). World Music, Vol. 1: Africa, Europe and the Middle East. McConnachie, James and Duane, Orla (Ed.). Rough Guides. s. –145. ISBN 1-85828-636-0.
- ^ Pekka Gronow, Ilpo Saunio. 1999. International History of the Recording Industry. Continuum International Publishing Group p. 184
- ^ "Sume | Gyldendal - Den Store Danske". denstoredanske.dk. Hentet 2016-07-14.
- ^ "Der er opstået en fejl på siden". dfi.dk. Hentet 2016-07-14.
- ^ "Sume - lyden af den grønlandske revolution | Odense | Fyens.dk". fyens.dk. Hentet 2016-07-14.
- ^ Film om Grønlands største rockband
- ^ "Premiere: Se første trailer til Sume-film | Sermitsiaq.AG". sermitsiaq.ag. Hentet 2016-07-14.
- ^ "Danske medier hylder Sume-film | Sermitsiaq.AG". sermitsiaq.ag. Hentet 2016-07-14.
- ^ "Dansk premiere på dokumentaren om Sume | KNR". knr.gl. Hentet 2016-07-14.
- ^ Lynge, Annga (2003). "Med grønlandske øjne : omkring Da myndighederne sagde stop" (PDF). Kosmorama, Årg. 49, nr. 232.