Sukhoj Su-35

Sukhoj Su-35
(Flanker-E)
Russian Air Force Sukhoi Su-35 Belyakov.jpg
En russisk Su-35 under opvisning i 2009.
Beskrivelse
TypeMultirollefly
Besætning1
Jomfruflyvning19. februar 2008
FabrikantSukhoj (design)
KnAAPO (produktion)
Dimensioner
Længde21,90 m
Spændvidde15,30 m
Højde5,90 meter
Vingeareal62,0 m²
Tomvægt18.400 kg
Maksimal startvægt34.500 kg
Motor2× Saturn 117S (AL-41F1S)-turbofans
Motorydelse86.3 kN (hver motor)
Tophastighedmach 2,25
Ydeevne
Rækkevidde3.600
Tophøjde18.000 meter
Stigeevne280 m/s
Bevæbning
SkytsGSj-30 30 mm maskinkanon
Missiler
Luft-til-luft:
AA-10
AA-11
AA-12
Luft-til-jord/Sømålsmissiler:
AS-14
AS-17
AS-18
Raketter
S-25
B-8
B-13
ElektronikIrbis-E PESA-radar

Sukhoj Su-35 (russisk: Сухой Су-35; NATO rapporteringsnavn: Flanker-E)[1] også kendt som Super Flanker og Last Flanker) er betegnelsen for to forskellige fly, der begge er kraftige opgraderinger af det sovjetiske/russiske jagerfly Su-27 'Flanker'. Begge er enkelt-sædede, to-motorers multirollefly, designet af Sukhoj og bygget af flyproducenten KnAAPO.

Den første variant blev designet i 1980'erne, da Sukhoj ønskede at opgradere specifikationerne af den allerede dengang teknisk avancerede Su-27. Opgraderinger fik navnet Su-27M, hvilket siden blev ændret til Su-35. Den opgraderede Su-27/Su-35 havde forbedrede aerodynamik og flykontrolsystemer, længere rækkevidde og kraftigere motorer. Den første prototype konverteret fra Su-27 havde sin jomfruflyvning i juni 1988. Der blev bygget mere end et dusin af denne variant, hvoraf nogle blev benyttet af flyopvisningsholdet Russian Knights. Det første design for Su-35 blev senere videreudviklet til Su-37, der havde styrbare udstødningsdyser og blev anvendt som prototype til illustration af teknologiens anvendelse. En enkelt Su-35UB to-sædet træningsversion blev bygget i slutningen af 1990'erne; denne version mindede meget om Su-30MK familien.

I 2003 introducerede Sukhoj den anden større modernisering af Su-27 i form af et fly, der af Sukhoj blev benævnt som et 4++ generations jagerfly, der kunne lukke hullet mellem det noget aldrende oprindelige Su-27 fly og femte generationsflyet Sukhoj Su-57, der var under udvikling. Denne variant var uden canardvinger, havde forstærket konstruktion og radar, styrbare dyser og reduceret synbarhed på radar. Der blev produceret fire prototyper af denne variant, der til tider er blevet fejlagtigt omtalt som Su-35BM, der har dannet grundlagt for test. Én prototype gik tabt i 2009. Ruslands luftvåben har bestilt 48 eksemplarer af det nye fly, der er benævnt Su-35S.

Begge Su-35 modeller har været markedsført i mange lande, såsom Brasilien, Kina, Indien, Indonesien og Sydkorea, men der er foreløbig ikke opnået eksportordrer. Senest (oktober 2014) har Brasilien meddelt, at landet har indkøbt Saab Gripen NG.

Sukhoj havde oprindeligt planlagt at eksportere mere end 160 fly af den anden variant af Su-35.

Noter

  1. ^ NATO-rapporteringsnavnet omfatter alene den første variant Su-35 (Su-27), den anden er ikke tildelt et officielt NATO-rapporteringsnavn

Eksterne links

Medier brugt på denne side

Russian Air Force Sukhoi Su-35 Belyakov.jpg
Forfatter/Opretter: Oleg Belyakov, Licens: CC BY-SA 3.0
A Russian Air Force Sukhoi Su-35 performing at MAKS 2009 air show in Moscow.