Suharto

Suharto
Indonesiens 2. præsident
Embedsperiode 12. marts 1967 – 21. maj 1998 (fungerende til 27. marts 1968)
Vicepræsident	Hamengkubuwono IX (1973–1978) Adam Malik (1978–1983) Umar Wirahadikusumah (1983–1988) Sudharmono (1988–1993) Try Sutrisno (1993–1998) Jusuf Habibie (1998)
Foregående	Sukarno
Efterfulgt af	Jusuf Habibie
Personlige detaljer
Født	8. juni 1921 Kemusuk, Indonesien
Død	27. januar 2008 (86 år) Jakarta, Indonesien
Dødsårsag	Nyresvigt
Gravsted	Astana Giribangun
Politisk parti	Golkar
Højde	1,68 m[1]
Ægtefælle	Siti Hartinah (1947-1996)
Børn	Bambang Trihatmodjo, Sigit Harjojudanto, Siti Hediati Hariyadi, Siti Hutami Endang Adiningsih, Hutomo Mandala Putra, Siti Hardijanti Rukmana
Mor	Sukirah[2]
Far	Kertosudiro[3]
Beskæftigelse	Militærperson, politiker
Religion	Sunni-islam
Udmærkelser	Storkors af Æreslegionen *Storkorsridder af Bath-ordenen *Storkors med kæde af Den Italienske Republiks Fortjenestestorden *storkors af det gode håbsorden (1997) *Uafhængighedskæden *Kæde af Isabella den Katolskes Orden (1981) *Storstjerne af Republikken Østrigs Fortjenstærestegn *Nil-ordenen *Bintang Mahaputra *Kæde af Stjerneordenen *Dronningen av Sabas orden[4] *Republikken Indonesiens stjerne *Pahlaviordenen *Orden af Befrieren *Storkorset for Solens Orden i Peru *1. klasse af Jaroslav den Vises Orden *Rajamitrabhornordenen *Ordenen for national grundlæggelse *Mugunghwa-ordenen *Krysantemumordenen *Den Jugoslaviske Stjernes Orden *Mubarak den Stores Orden *Rigets Krones Orden *Sikatunaordenen
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Suharto (Kemusuk, Argomulyo, Bantul, 8. juni 1921 – Jakarta, 27. januar 2008) var en indonesisk officer og politiker, der var Indonesiens præsident i perioden 1967-1998.

Biografi

I sin ungdom var han officer i landets nationalrevolution, der fulgte efter uafhængighedserklæringen i 1945. Suharto kom til magten ved en kombination af behændig politisk manøvrering og magtanvendelse, og da han blev præsident, skabte han en centralistisk magtstruktur baseret på militarisme. Han sikrede sig vestlig støtte under den kolde krig ved sine antikommunistiske holdninger. Samtidig var han ansvarlig for forfølgelse og drab på politiske modstandere i millionvis, ikke mindst i perioden umiddelbart før magtovertagelsen. Under hans Orde Baru-styre (Ny Orden) trivedes korruptionen, og efterhånden steg utilfredsheden med dette. Da den økonomiske krise i 1990'erne ramte Asien, mistede han efterhånden sin autoritet over landet. Efter massedemonstrationer i 1998 blev han tvunget til at trække sig tilbage fra præsidentposten, og sine sidste år levede Suharto i ensomhed.

Han blev indlagt 4. januar 2008 efter et par år med svigtende helbred, og han døde 27. januar samme år.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Suharto

Spire Denne politikerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.