Studenterhue (Danmark)

(c) G®iffen at the Danish language Wikipedia, CC BY-SA 3.0

En studenterhue er en særlig kasket, der bæres af studenter og øvrige, som har gennemført en gymnasial uddannelse. Studenterhuen er fremstillet af lærred med sort lakskygge og forsynet med et bånd og en kokarde med dannebrogskors eller et andet emblem. Udformningen varierer efter hvilken eksamen, den repræsenterer. I Danmark har kongelig hofleverandør C.L. Seifert produceret studenterhuer siden 1865^[1]. Efter at Classmate ApS gik konkurs i 2012, og Wiberg Scandinavia Aps fusionerede med C.L. Seifert i 2018, er der tre forhandlere af studenterhuer i Danmark, C.L. Seifert A/S, Smartcap Aps og ABC-Gruppen Norden.^[2]

Historie

Studenterhuen kom i brug i Danmark i 1856 efter inspiration fra de første nordiske studentermøder, der begyndte i 1849. Den oprindelige studenterhue fra 1856 var sort med en hvid silkesnor, men i 1880'erne gik de mandlige studenter over til at bruge den nuværende hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd (dengang kaldet sommerhuen). Det var først omkring 1930, at kvindelige studenter tog den hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd til sig.

Studenterhuen blev før brugt og båret som symbol hele vejen igennem en højere uddannelse, indtil kandidatfaget var bestået. I dag bæres huen som regel kun igennem tiden med studenterfesterne og lægges derefter på hylden.

Da studenterhuen kom frem , var den knyttet til studentereksamen (stx), der var den eneste gymnasiale uddannelse i landet og var forbundet med status, eftersom kun meget få blev studenter. Fra 1970'erne og frem opstod de tre andre gymnasiale uddannelser: højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Fra ca. 1990 er der også kommet studenterhuer for andre ungdomsuddannelser. Det gælder bl.a. 10. klasse og erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser). Der kommer stadig flere varianter med særligt farvebånd og emblem til, i takt med at flere faggrupper ønsker deres egen hue.

Den oprindelige sorte studenterhue forekommer oftest blandt dimittender fra de gamle katedralskoler eller evt. klassisksproglige studenter (med græsk og latin på højt niveau). Nogle steder anvendes den i stedet af gymnasieelever med matematik, fysik og kemi på højt niveau eller 5 fag på højt niveau.

Tilknyttede traditioner

Der knytter sig en række traditioner til studenterhuen, som ganske vist har varieret gennem tiden og stadig ikke er helt ens fra sted til sted:

• Det bringer uheld at tage en studenterhue på, inden man har bestået sin sidste eksamen.
• Det er i dag almindeligt at skrive sin sidste eksamenskarakter inde midt i studenterhuens puld.
• Når man har været student i 24 timer, vendes korset i panden på hovedet, og når de næste 24 timer er gået, vendes det tilbage igen.
• Klassekammerater og venner skriver hilsner i pulden.
• Den, der har det største, og den, der har det mindste hattemål, og studenterne med det højeste og laveste gennemsnit skal give øl til hele klassen.
• Studenterhuen markeres med hak, klip osv. i forbindelse med bestemte oplevelser eller situationer (fx hak i svedbåndet for hver gang man bliver oppe og fester til solopgang, eller hak i skyggen hvis man kaster op til en fest).
• Students udkårnets navn skrives i huen ved siden af sidste eksamenskarakter.
• Frække aftaler skrives på indersiden af svedremmen.
• En bølge i svedbåndet hvis du hopper i havnen, kun iført huen.
• En firkant i svedbåndet hvis du drikker en kasse øl på 24 timer.
• Hvis studenten kommer til udpumpning rives hele skyggen af.
• Hvis studenten på hospitalet har overskud til at score sygeplejersken eller lægen, rives stormremmen af.
• En modstridende tradition siger dog at hvis man scorer sygeplejersken, får man skyggen tilbage.
• Hvis studenten kysser en af eget køn, vendes korset i panden omvendt.
• Hvis studenten har sex med huen på, klippes et lyn i svedbåndet.
• Der findes hånesange tilknyttet rivaliseringen imellem de forskellige ungdomsuddannelser.

Som et særligt privilegium fik seminarister på Jelling Statsseminarium lov til at bære studenterhue af amatørarkæologen Frederik den 7., fordi de var gået kongen til hånde under hans udgravninger af Jelling-højene. Denne tradition var bevaret helt op i 1960'erne.^{[kilde mangler]}

Typer af studenterhuer

Gymnasiale studenterhuer

– tilknyttet de studieforberedende ungdomsuddannelser (de gymnasiale uddannelser og eksaminer):

¹Den klassiske, sorte studenterhue har sort bånd og hvid silkesnor^[3].
²De 1-årige hhx'er, som tidligere kunne fås i forlængelse af en anden afsluttet ungdomsuddannelse findes ikke længere.

Ikke-gymnasiale huer

– tilknyttet folkeskolen de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
(erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser):

Emblemer

I dag kan emblemet på studenterhuen varieres. Korset på studenterhuens kokarde kan være et dannebrogskors, der også forekommer i det store rigsvåben og Dannebrogsordenen. Studenterhuen kan leveres med alternative emblemer, eksempelvis:

• En davidstjerne til jøder^[4]
• En halvmåne, evt. med grøn kokarde, til muslimer^[4]
• Et ahornblad til ikke-troende og andre trosretninger^[4]
• En rød sol over hvid baggrund, som i det grønlandske flag, til grønlændere
• En g-nøgle er forbeholdt studenter med musik på højt niveau^[4]
• En olympisk fakkel med de olympiske ringe i baggrunden til Team Danmark elever^{[kilde mangler]}
• Et stiliseret atom med 3 elektroner, som er et populært alternativ blandt HTX-elever

Til 25-årsjubilæer kan man som emblem bestille og indsætte et dannebrogskors, en merkurstav eller et htx-symbol i ægte sølv.

Kilder og henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Studenterhue (Danmark)

• Oversigt med billeder af forskellige studenterhuer Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine
• Urban: Studenterhuen falmer, 14. juni 2007.
• Søndagsavisen: Gammel hue i moderne tider, 16. juni 2007.
• De studerendes egne studenterhuetraditioner (Blog-indlæg med efterfølgende debat omkring studenterhuens traditioner.)
• Studenterhuens historie Arkiveret 27. juni 2018 hos Wayback Machine