Stryknin

Stryknin
Generelt
Systematisk navn	Strychnidin-10-on
Molekylformel	C21H22N2O2
Molmasse	334.412
Fremtræden	Hvide krystaller eller pulver
CAS nummer	[57-24-9]
SMILES	[H][C@]([C@@](C(C=CC=C7) =C7N34)5[C@H]6N(CC5)C2)3 [C@@]1([H])[C@@H](C6)[C@] 2=CCO[C@H]1CC4=O
Egenskaber
Massefylde	1.36 g/cm³
Smeltepunkt	286 °C
Sikkerhed
MSDS	Stryknin
R-sætninger	R26, R27, R28
S-sætninger	S1/2, S36/37, S45
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Stryknin er en gift, der anvendes som rodenticid (rottegift) og i små doser som nervemedicin.

Oprindelse

Stryknin er et udtræk fra frø fra planter i Strychnos-slægten, hvoraf den mest kendte er Rævekage (Strychnos nux-vomica). Stoffet blev oprindeligt introduceret til bekæmpelse af rotter i Tyskland i det 16. århundrede, og er blevet brugt som bjørnegift i Japan på øen Hokkaido, samt som opkvikkende tonic (f.eks. Idotonicum).

Virkning

Stryknin er et af de bitreste stoffer, der kendes. Det kan smages i koncentrationer helt ned til 1 ppm. Stryknin er en af de kraftigste stimulanter af nervesystemet, fordi stoffet blokerer glycin-receptoren, som er en klorid-kanal centralnervesystemet (rygmarv og hjerne). Derved nedsættes de hæmmende nerveimpulser i rygmarven, så grænsen for stimulering af kroppens store muskler nedsættes. Kroppens muskler går derfor i krampe selv efter minimal stimulering (lyd, lys, berøring). Da musklerne på kroppens bagside er stærkest, står den forgiftede bogstaveligt talt med kroppen i en bue, hvilende på hæle og hoved. Ansigtsmusklerne trækker sig sammen i et djævelsk grin (risus sardonicus). Døden indtræffer efter 1-20 timer, fordi åndedrætsmusklerne går i krampe, så det bliver umuligt at trække vejret. Man behandler blandt andet forgiftning med diazepam, der modvirker kramper. (LD₅₀) på 1 mg/kg.

Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.