Strandkamille
Strandkamille | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
Slægt | Tripleurospermum (Kamille) |
Art | T. maritimum |
Videnskabeligt artsnavn | |
Tripleurospermum maritimum (L.) W.D.J.Koch | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Strandkamille (Tripleurospermum maritimum), ofte skrevet strand-kamille, er en to- eller flerårig plante i kurvblomst-familien. Den har stængler, der er opstigende eller nedliggende og er forveddede ved basis.
Beskrivelse
Strandkamille er en 20-60 centimeter høj urt, der ligner lugtløs kamille, men de trådsmalle bladafsnit er afrundede eller spidse, ikke brodspidsede. Desuden er jordstænglen forveddet og planten er nedliggende eller opstigende. Blomsterkurven er 4-5 centimeter bred med gule skivekroner og 20-30 hvide, tungeformede randkroner. Kurvsvøbbladene har mørke hindekanter. Kurvbunden er marvfyldt. Frugten er uden fnok, men er lille og let og kan derfor spredes med vinden.
Udbredelse
Arten er udbredt langs kysterne af Vest- og Nordeuropa, fra Spanien til Nordnorge.
I Danmark er strandkamille temmelig almindelig på strande, strandvolde og i klitter. Blomstringen sker i juni til august.[1]
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Gabriele Kothe-Heinrich, Licens: CC BY-SA 3.0
Tripleurospermum maritimum, Heligoland (Germany)