Strandenge

Strandeng med Engelskgræs i maj.

Strandenge er præget af havets nærhed. Dels er saltindholdet i luften højt, dels bliver engene ofte oversvømmet ved kraftige vinterstorme. Det gør, at plantevæksten domineres af arter, der tåler salt.

Dannelsesforhold

Strandenge er egentlig et overgangsstadium til en buskvegetation, og de fastholdes kun ved kreaturafgræsning eller trafik.

Plantevækst

Strandenge har en flora, som overvejende består af græsser og blomster, der tåler at blive oversvømmet og udsat for saltpåvirkning. På Ishøj Strand og Avedøre Holme findes naturtypen med blandt andet almindelig kællingetand, gul evighedsblomst, gul rundbælg, hvid stenkløver, kærsvinemælk, majgøgeurt, sandrottehale, slangetunge, strandkarse og vild hør[1].

Typiske planter på standenge:

Galleri med typiske arter på strandenge

Fugleliv

Strandenge er ynglesteder for vade-, ande- og mågefugle, som dels fouragerer i vandsamlinger på engene, dels udnytter engene som rasteplads under højvande. Blandt ynglefugle er engpiber, gul vipstjert, lærke, almindelig ryle, stor kobbersneppe, brushane, klyde, rødben, uden for yngletiden er stanenge opholdssted for snespurv, bjerglærke, bjergirisk, gråsisken, tornirisk, grønirisk og stillits. Desuden er standenge fourageringsområde i vinterhalvåret for vintermusvåge, blå kærhøg og musvåge.[2]

Natura 2000

Strandenge er en naturtype i Natura 2000 med betegnelsen 1330 Strandenge . Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder, herunder i inddæmmede områder. Store, veludviklede strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord og langs dele af Lollands kyster.[3] Strandenge er også en såkaldt § 3-naturtype, beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3[4][5] I 2016 var der 46.734 hektar § 3-beskyttet strandeng i Danmark, hvoraf 20% ligger i et Natura 2000-område.[6]

Noter

  1. ^ Poul Evald Hansen: Ishøj Strand
  2. ^ Ferdinand, s. 77
  3. ^ Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine mst.dk p6
  4. ^ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 27. juni 2017
  5. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 14. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
  6. ^ Arealopgørelse over § 3 natur på Miljøstyrelsens websted

Litteratur

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Grib skov.jpg
Forfatter/Opretter: Malene Thyssen, Licens: CC BY-SA 3.0
Nyudsprungne bøgetræer i Gribskov på Nordsjælland.
Strandeng.JPG
(c) Sten, CC BY-SA 3.0
Strandeng i maj, Øer ved Ebeltoft
Carex extensa (1).jpg
Forfatter/Opretter: Guillaume FRIED, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Carex extensa
Agrostis stolonifera plant (3).jpg
Forfatter/Opretter: Matt Lavin, Licens: CC BY-SA 2.0
Agrostis stolonifera plants
Silene uniflora01.jpg
Forfatter/Opretter: Meneerke bloem, Licens: CC BY-SA 3.0
Silene uniflora
Armeria maritima (plants).jpg
© Hans Hillewaert, CC BY-SA 3.0
Thrift seapink at Boulogne sur Mer, France
Eryngium maritimum 3.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.5
Gewoon roodzwenkgras bloeiend (Festuca rubra var. commutata).jpg
Forfatter/Opretter: Rasbak, Licens: CC BY-SA 3.0
(nl: Gewoon roodzwenkgras bloeiend) Festuca rubra var. commutata flowering;
Aster tripolium, Torroella de Montgrí 02.jpg
Forfatter/Opretter: Josep Gesti, Licens: CC BY-SA 4.0
Aster tripolium, Torroella de Montgrí (Catalunya)
Matricaria maritima (5091529566).jpg
Forfatter/Opretter: Matt Lavin from Bozeman, Montana, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
This roadside plant produces abundance flowers during the late summer.
Beta vulgaris maritima01.jpg
Forfatter/Opretter: Meneerke bloem, Licens: CC BY-SA 3.0
Beta vulgaris subsp. maritima