Straf

Straf i middelalderen kunne antage former, der i dag anses som barbariske. Illustrationen viser en offentlig afstraffelse den 9. februar 1310 i Wien, hvor den lokale hertug lod henrette nogle fanger, der havde deltaget i et oprør. En borger, Johann Sadelhauer, blev bundet til en hest og trukket gennem byen gader, for herefter af blive endeligt henrettet ved radbrækning. Andre borgere blev straffet ved at få afhugget lemmer eller ved at få øjnene stukket ud.

Straf er en tilstræbt ubehagelig konsekvens af overtrædelsen af visse regler (love, normer, moralopfattelser).

  • Psykologi. Et psykologisk fænomen, hvor en adfærd er forbundet med ubehag (straf), hvilket medfører en læring af en nedsat tilbøjelighed til denne adfærd. Modsat belønning.


Som formål med at straffe fremhæver justitsministeriet især generalpræventive, afskrækkende effekter samt individualpræventive effekter.[2]

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ straffeloven på retsinformation.dk
  2. ^ Virkninger af straf over for gerningsmænd, befolkning og ofre (maj 2020) på justitsministeriet.dk

Medier brugt på denne side

BERMANN(1880) p0347 Das Blutgericht.jpg
Am 9. Februar 1310 fand auf dem Richtplatz dr Stadt Wien ein öffentliches Strafgericht statt, bei dem Herzog Friedrich zur Abschreckung der Bürgerschaft einige Gefangene exekutieren ließ. So wurde der Wiener Bürger Johann Sadelhauer an ein Pferd gebunden und durch die Gassen der Stadt geschleift, um abschließend mit dem Rad getötet zu werden. Weitere aufrührerische Bürger wurden geblendet oder verstümmelt.