Stræbepille
Stræbepiller kaldes de forstærkningspiller, man opførte ved de gotiske kirkebygninger for at undgå de gennemgående svære murmasser og koncentrere modstandskraften på de enkelte, mest udsatte støttepunkter, hvor gjordbuer og ribber forener sig i pillen. Man opnåede derved at kunne gennembryde de mellemliggende murpartier med høje og brede vinduer.
Disse stræbepiller er af forskellig form, undertiden kronede med fialer, undertiden aftrappede opadtil, oftest med en firkantet, undertiden med en polygon plan.
Stræbebuer
Stræbebuer[1] er de fritsvævende buer (sprængbuer, murbuer), som i de gotiske kirkebygninger spændtes fra midtskibets mure over til sideskibenes ydermure for at skaffe større modstandskraft til veje for midtskibets hvælvinger og lede sidetrykket fra disse over på de massive stræbepiller.
Se også
Kilde
- Opslag af arkitekterne Erik Schiødte og Carl Brummer i Salmonsens Konversationsleksikon, bd. 22, s. 468
Galleri
Stræbeværk ved domkirken i Rheims: stræbebuer og stræbepiller
Samme illustration anvendt i opslaget "Bygningskunst" i Salmonsen bd. 4, s. 329, der indeholder en fyldig beskrivelse af bygningelementer fra gotikkenFlere typer stræbeværk: en diagonal på statuens sokkel. Til højre for statuen en stræbepille der støtter en delvis skjult stræbebue. I billedets højre side en almindelig lille stræbepille.
Stræbepiller og -buer ved Sint-Petrus-en-Pauluskerk; Ostende, Belgien
Stræbemurværk ved The Saviour Chapel, Żejtun, Malta
- (c) Richard Croft, CC BY-SA 2.0
Stræbebuer ved Lincoln Cathedral, England
Stræbeværk i form af en blindarkade – en dekorativ buegang, som springer frem i relief fra vægfladen – ved Canton Viaduct, USA
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relaterede til stræbepiller og stræbebuer
- Om stræbeværk og andre bygningselementer fra gotikken i Salmonsen bd. 4, s. 329, "Bygningskunst"
- "Konstruktion og form i gotikken", fra JMarcussen.dk
- Note
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
|
Medier brugt på denne side
(c) Tagishsimon fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0
Buttress - Westminster - London - England - Photo by and copyright Tagishsimon - 24th April 2004
(c) Maltesedog fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0
Buttress - The Saviour Chapel, Zejtun, Malta
Querschnitt der Kathedrale von Reims. Quelle: Wilhelm Lübke, Max Semrau: Grundriß der Kunstgeschichte. Paul Neff Verlag, Esslingen, 14. Auflage 1908. Public Domain
(c) Richard Croft, CC BY-SA 2.0
The mid-13th century chapter house of St Mary's Cathedral, Lincoln is decagonal. It has its eight external angles supported by flying buttresses.
(c) Tagishsimon fra en.wikipedia.org, CC BY-SA 3.0
Buttresses - Westminster - London - England - Photo by and copyright Tagishsimon - 24th April 2004