Stortingsvalget 1949

Stortingsvalget 1949 var det andet stortingsvalg i Norge efter 2. verdenskrig, det blev afholdt 10. oktober 1949. Valget var en stor sejer for Arbeiderpartiet, og Einar Gerhardsens anden regering fortsatte. Arbeiderpartiet fik alene flertal i Stortinget.

Dette var det sidste valg med den gamle valgordning, hvor valgkredsene var delt op i landkredse og bykredse. Det var også det sidste valg med gammel den udregningsmetode for mandater. Denne metode favoriserede store parti stærkt. Ved dette valg fik for eksempel Arbeiderpartiet 56,7 % af stortingsmandaterne med 45,6 % af stemmene, mens Norges Kommunistiske Parti igen kom ud af stortinget selv om de fik 5,9 % af stemmene. Endnu en ændring ved dette valg var at der ikke længer var anledning til og indgå fællesliste samarbejder. I stedet blev der derfor i mange valgkredse sat egne fælleslister mellem to eller flere borgerlige partier.

Samfundspartiet, som havde været repræsenteret i Stortinget før krigen, men genopstillede ikke til valget i 1945, de opstillede igen til dette valg, de fik dog ikke stor opbakning og opstillede ikke siden til valg.

Resultater

¹ Mandaterne på borgerlige fælleslister fordelt på de enkelte partier.

De borgerlige fælleslister var:

• Bondepartiet og Høyre i Vest-Agder, Rogaland og Telemark
• Bondepartiet og Venstre i Buskerud og Vestfold
• Bondepartiet, Høyre og Venstre i Hedmark og Østfold
• Kristelig Folkeparti og Venstre i byerne i Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag

Hvis stemmerne til fælleslister fordeles på de enkelte partier, baseret på valget i 1945, får man disse resultater (fra Hvem Hva Hvor 1950):

Vigtige politiske sager i stortingsperioden

Det nyvalgte Stortinget trådte sammen i januar 1950.

I løbet af perioden blev stadig færre varer underlagt rationering. I april 1950 blev rationeringen af fedt, chokolade, og sukkertøj ophævet, mens rationeringen af kød i juni blev ophævet. I december 1951 blev rationeringen på tøj afskaffet, mens kaffe og sukker var rationeret frem til september 1952.

Den 20. november 1950 vedtog Stortinget enstemmig en ny tællemåde. Former som «to og tyve» og «én og tredve» blev erstattet af henholdsvis «tjueto» og «trettien». Byttet blev begrundet med samordning med engelsk og svensk, og skulle også hindre at folk tastede forkerte telefonnummer på grund af at tal blev oplæst i en forkert rækkefølge. Statsadministrationen implementerede den nye tællemåde i sommeren 1951, mens den blev indført i skolen samme efterår.^[1] 14. december året efter blev Norsk språknemnd vedtaget oprettet.

I april 1951 vedtog Stortinget at øge omsætningsafgiften fra 6,25 til 10 prosent.

I efteråret 1951 tiltrådte Norge Europarådets menneskerettighedskonvention. Året efter gik Norge ind i Nordisk Råd.

Se også

• Liste over stortingsrepresentanter 1950–1953

Kilder

• Kommuneresultater fra Statistisk Sentralbyrå
• Stortingsforhandlinger 1950 (Oslo, 1951)
• Hvem Hva Hvor 1950 (Oslo, 1949)

v d r Politiske valg i Norge Stortingsvalg Rigsforsamlingen 1814 1814 1815 1817 1820 1823 1826 1829 1832 1835 1838 1841 1844 1847 1850 1853 1856 1859 1862 1865 1868 1870 1873 1876 1879 1882 1885 1888 1891 1894 1897 1900 1903 1906 1909 1912 1915 1918 1921 1924 1927 1930 1933 1936 1945 1949 1953 1957 1961 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009 2013 2017 2021  Norge Kommune- og fylkestingsvalg 1898 1901 (1904) 1907 1910 1913 1916 1922 1925 1928 1931 1934 1937 1945 1947 1951 1955 1959 1963 1967 1971 1975 1979 1983 1987 1991 1995 1999 2003 2007 2011 2015 2011 2019 Folkeafstemninger Union 1905 Konge 1905 Forbud 1919 Forbud 1926 EF 1972 EU 1994 Se også: Liste over Norges regeringer Lister over stortingsrepræsentanter