Stormfloden i 1825
Stormfloden i 1825 (også februarflod) var en stormflod, som ramte den danske, tyske og nederlandske vesterhavskyst i dagene fra den 3. til den 5. februar 1825.
Der måltes 5,33 meter over normalen[1]. Stormfloden gav store skader langs hele kysten. Flere halliger og øen Pelvorm i det dengang endnu danske Nordfrisland var fuldstændig oversvømmet og der var digebrud flere steder, bl.a. ved Højer. Sødiget, som beboerne fra Vesterland på Sild havde opført fem år forinden, ødelagdes helt under stormen[2]. Omtrent 800 mennesker mistede livet under stormen[3]. På vadehavsøen Før druknede 74 mennesker[1]. På Hoge omkom 28 øboer, på Nordmarsk-Langenæs 30 og på Grøde 10.[4]. Efter stormfloden besøgte Frederik 6. det vestlige Sønderjylland og halligerne. Hans Christian Andersen beretter om stormfloden på halligerne i Mit Livs eventyr fra 1859[5]. I det nordvestlige Jylland gennembrød stormfloden landtangen Agger Tange i natten mellem den 3. og 4. februar 1825, hvormed Aggerkanalen blev dannet. Som følge bredte sig saltvandet fra Nordsøen gennem hele Limfjorden[6].
- Sten i Højer til minde om Frederik VI's besøg 5. juli 1825 efter at have besigtiget halligerne
Noter
- ^ a b Naturstyrelsen: De 5 største stormfloder i Vadehavet
- ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topographiske bemærkninger, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, s. 296
- ^ Fyens: Naturkatastrofe gav nye muligheder – Stormfloden i 1825
- ^ Carl Peter Hansen: Chronik der friesischen Uthlande Altona 1856, s. 245
- ^ Hans Christian Andersen: Mit livs eventyr, København 1859, s. 330
- ^ Svend Albrechtsen: Grunde, rev og flak, 2006, ISBN 978-87-7790-165-2, s. 58
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Stormflodssøjlen på Skibbroen i Ribe
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Sten i Højer til minde om Frederik VI's besøg 5. juli 1825, på hjemrejsen efter hans besigtigelse af de øer og halliger, der var blevet oversvømmet under stormfloden 4-5. februar samme år