Stormen Helga
Stormen Helga var en storm med vindstød af orkanstyrke, som ramte Nordjylland fredag d. 4. december 2015. Stormen gik i land ved Thyborøn og flyttede sig nordøstover til Skagen. Den toppede i løbet af formiddagen og var særlig kraftig ved Hirtshals og Skagen.[1][2] Stormen kom få dage efter at Stormen Gorm havde lukket de fleste større broer i landet.
Det højeste vindstød blev målt til 34,5 m/s.[3] Man aflyste tog mellem Aalborg og Frederikshavn mellem 06-13 og indsatte i stedet togbusser. Rederierne Color Line og Stena Line aflyste færger fra både Hirtshals og Frederikshavn.[4]
Referencer
- ^ Hirtshals får smæk af Helga. DR. Hentet 4/12-2015
- ^ Helga lufter sig hurtigt i Nordjylland. DR. Hentet 4/12-2015
- ^ Helga blæste på Jylland Arkiveret 6. december 2015 hos Wayback Machine. DMI.
- ^ Aflyste tog og færger på grund af stormen Helga. DR. Hentet 4/12-2015
|
Spire Denne meteorologi eller vejr-relaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |