Stor vandarve

Stor vandarve
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Caryophyllales (Nellike-ordenen)
Familie	Portulacaceae (Portulak-familien)
Slægt	Montia (Vandarve)
Art	M. fontana
Videnskabeligt artsnavn
	Montia fontana; L.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Stor vandarve (Montia fontana) er en 5-15 cm høj urt, der danner pudeformede bevoksninger i f.eks. bække.

Beskrivelse

Stor vandarve er en lille, enårig urt, med en pudeagtig vækst. Stænglerne er krybende til nedliggende og meget skøre. Bladene sidder modsat, og de er sammenvoksede ved grunden. Der er ingen tydelig stilk og bladene er kødfulde med hel rand. Over- og undersiderne er blanke og lysegrønne.

Blomstringen sker i juni-september, hvor de hvide blomster sidder endstillet i de yderste bladhjørner. Blomsterne er meget små og ses ikke meget. Frugterne er kapsler, som hver rummer 3 frø.

Rodnettet består af fint trævlede rødder. Stænglerne danner nye rødder overalt, hvor de rører jorden.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,25 m (10 x 25 cm/år).

Voksested

Stor vandarve findes i det meste af Europa, hvor den vokser i væld, bækløb eller på dyndede søbredder.

I Kastbjerg Ådal i Himmerland findes den sammen med bl.a. butfinnet mangeløv, engtroldurt, engblomme, kærfnokurt, leverurt, purpurgøgeurt, tandet sødgræs, vedbendvandranunkel og vibefedt ^[1].