Stor knopurt

Stor knopurt
	(c) Sten, CC BY-SA 3.0
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie	Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt	Centaurea (Knopurt)
Art	C. scabiosa
Videnskabeligt artsnavn
	Centaurea scabiosa; L.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Stor knopurt (Centaurea scabiosa) er en 30-100 cm høj urt, der ligesom almindelig knopurt vokser langs veje og på skrænter og høje enge.

Beskrivelse

Stor knopurt er en flerårig urt med en opret, busket vækst. Stænglerne er let kantede og svagt hårede. I den grundstillede roset er bladene enkelt eller dobbelt fjersnitdelte, mens bladene på stænglerne er fligede med hel rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i juli-september, hvor man kan se endestillede blomsterkurve på hver af de forgrenede stængler. Hver kurv har en knopformet bund med skælagtige kurvsvøbblade, der har hårlignende udvækster langs randene. De enkelte blomster i kurven er rørformede og mørkt rødviolette. Frugterne er nødder med hårformet fnok.

Rodnettet består af en lodret jordstængel, som fortsætter i en kraftig pælerod med tynde siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,80 x 0,40 m (80 x 40 cm/år).

Voksested

**Indikatorværdier**
Stor knopurt
L = 7	T = x	K = 3	F = 3	R = 8	N = 4

Arten hører hjemme i Vestsibirien og det meste af Europa, herunder også Danmark med undtagelse af Vestjylland. Den foretrækker en kalkholdig, tør jord langs hegn, skovbryn og vejkanter samt på overdrev og stepper i fuld sol eller let skygge.

På bjerget Eichkogel i Wienerwald syd for Wien vokser den langs randen af skove, der har østrigsk fyr som dominerende træ, sammen med bl.a. Astragalus onobrychis (en astragel-art), bakkestilkaks, bjergmandstro, Carex michelii (en star-art), Chamaecytisus ratisbonensis (en gyvel-art), dunet vejbred, flerårig fladbælg, gul hør, gul skabiose, guldhårasters, Helianthemum ovatum (en soløje-art), Hypochoeris maculata (en kongepen-art), håret alant, karteusernellike, lodden spidsbælg, Muscari neglectum (en perlehyacint-art), nøgleklokke, Scorzonera purpurea (en skorzoner-art), småblomstret salvie, virgilasters, våradonis, ædelkortlæbe og østrigsk ærenpris ^[1].