Stor-Italien

Det tænkte storitalienske rige (vist med grøn linje). Med orange er vist det planlagte italienske imperium

Stor-Italien (italiensk: Grande Italia) var et ambitiøst projekt udtænkt af det fascistiske Italien, hvor målet var at skabe et omfattende storrige eller imperium bestående af - ud over de irredentiske territorier Korsika, Nice, Dalmatien og Malta - en række territorier omkring Middelhavet så som Albanien, Montenegro, det nordlige Tunesien og det nordlige Libyen. Hensigten var at skabe en italiensk stat, hvori de ikke-italienske dele skulle assimileres og en omfattende italiensk kolonialisering gennemføres. Ekspansionen var tænkt at sikre Italien en mulighed for at genvinde kontrollen over Middelhavet, der skulle være et italiensk indhav ("Mare Nostrum" (latin: "Vort Hav")), og samtidig opnå en fri adgang til verdenshavene uden for andre landes kontrol (som den udøvedes ved Gibraltar og Suez-kanalen).

Baggrund

I 1936 tiltrådte Cesare Maria De Vecchi som guvernør over de italiensk kontrollerede øer i det Ægæiske hav. Kort efter sin tiltræden begyndte De Vecchi inden for rammerne af det italienske fascistparti at gøre sig til talsmand for skabelsen af et nyt italienskt imperium (italiensk: "Italia Imperiale") - et rige, som, i lighed med Romerriget, skulle strække sig uden for Europa og medtage store dele af det nordlige Afrika (på italiensk kendt som: "Quarta Sponda", den fjerde kyst).

De Vecchis drøm var et italiensk imperium, som inkluderede alle de europæiske områder, som italienske irredentister ønskede at indlemme i Italien: (Nice, Savojen, Ticino, Venezia Giulia, Dalmatien, Korfu, Malta og Korsika), og hvor der gennem flere århundreder havde boet italienere, men desuden de nordafrikanske territorier (Libyen og Tunesien), hvor italienske emigranter dannede "kolonier" under den senere del af 1800-tallet.

Fra 1936 og frem til tiden under 2. verdenskrig inkluderedes tillige de italienske bosættelser i det Ægæiske hav: (de ioniske øer, Zakynthos, Ithaka med flere) i projektet. Det fascistiske regime indledte en proces, hvor under de græske øer skulle gøres mere italienske.

Betydning

De Vecchis synspunkter accepteredes delvist af Mussolini i 1940'erne, da Italien deltog i 2. verdenskrig, men stødte på modstand og skepsis fra den italienske konge, Victor Emanuel 3.s, side.

I 1942, da Italien havde fuldbyrdet okkupationen af Korsika og Tunesien, var de territorier, som De Vecchi havde talt om, med undtagelse af Malta, alle kommet i hænderne på italienerne. Projektet blev imidlertid ikke politisk udført, da krigslykken netop da vendte for Aksemagterne.

v d r Koloniimperier: (1870 til 1945) Det amerikanske koloniimperium Alaska Amerikansk Samoa Filippinerne Guam Hawaii Midway Puerto Rico Amerikanske Jomfruøer Wake Det belgiske koloniimperium Fristaten Congo Belgisk Congo Ruanda-Urundi Rwanda Burundi Tientsin Det danske koloniimperium De Dansk-Vestindiske Øer Grønland Guldkysten Trankebar Nicobarerne Det britiske koloniimperium Afghanistan Australien Bahamas Barbados Bechuanaland Britisk Somaliland Burma Canada Ceylon Falklandsøerne Fiji Gambia Gibraltar Guldkysten Guyana Honduras Hongkong Indien Irland Jamaica Juleøen Kapkolonien Kenya Kokosøerne Britisk Malaya Federated Malay States Unfederated Malay States Natal New Guinea New Zealand Nigeria Oranjefristaten Palæstina Rhodesia Nordrhodesia Sydrhodesia Salomonøerne Sierra Leone Singapore Straits Settlements Sudan Sydafrikanske union Tanganyikaterritoriet Tobago Transvaal Trinidad Uganda Vestpakistan Egypten Østpakistan Det franske koloniimperium Fransk Nordafrika Algeriet Tunesien Marokko Rivières du Sud Fransk Sudan Fransk Guinea Fransk Vestafrika Fransk Ækvatorialafrika Centralafrikanske republik Fransk Guyana Gabon Guadeloupe Fransk Indokina Annam Cochinkina Tonkin Kerguelen Libanon Madagaskar Mahe Mali Martinique Mauretanien Niger Ny Kaledonien Pondicherry Réunion Senegambia og Niger Øvre Senegal og Niger Senegal Fransk Somaliland Tahiti Tchad Fransk Øvre Volta Det hollandske koloniimperium Curacao Hollandsk Guyana Hollandsk Ostindien Det italienske koloniimperium Stor-Italien Dodekanesiske øer Cyrenaika Tripolitania Libyen Eritrea Italiensk Somaliland Italiensk Østafrika Det japanske koloniimperium Kina Korea Kurilerne Manchukuo Mengjiang Pescadorerne Sakhalin Formosa Det portugisiske koloniimperium Angola Azorerne Diu Goa Macao Madeira Mozambique Portugisisk Guinea Principe og St. Thome Det spanske koloniimperium Kanariske øer Cuba Puerto Rico Spansk Marokko Spansk Sahara (Río de Oro Saguia el-Hamra) Spansk Guinea Filippinerne Guam Vicekongedømmet Nyspanien Vicekongedømmet i Peru Vicekongedømmet Ny Granada Det svenske koloniimperium Ny Sverige Saint-Barthélemy Cabo Corso Sydafrikanske Union Sydvestafrika Det tyske koloniimperium Kamerun Marianerne Marshalløerne Palau Samoa Sydvestafrika Tysk Vestafrika Togo Tysk Wituland Østafrika Qingdao Tysk Ny Guinea Se også: Andre indgange til historien