Storå (Thy)
- For alternative betydninger, se Storå (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Storå)
Storå er et vandløb i Thisted Kommune i Thy. Åen kaldes også Bromølle Å.[1] Den udspringer ved Ræhr syd for Hanstholm og løber generelt i sydøstlig retning indtil den udmunder i Limfjorden gennem Lønnerup Fjord.[2][3] Åen er ca. 11 km lang og løber i et fladt terræn gennem overvejende landsbrugjord. Det er en chalk stream (en) hvilket vil sige at den får tilført grundvand gennem kalksprækker i undergrunden. Det giver stabil temperatur og vandføring. Middelvandføringen er således 1750 l/s, hvilket er højt for så kort en å. Kalken kan ses flere steder på åbunden.[1]
Det er muligt at fiske havørred i Storå, men adgangsforholdene for lystfiskere er vanskelige på grund af høj vegetation på bredden og stejle åbrinker.[1]
Storå blev reguleret og udrettet i 1940'erne. Thisted Kommune startede i 2024 et projekt til at restaurere en strækning på 6 km fra Troldborgvej syd for Thisted Lufthavn (57°03′31″N 8°42′22″Ø / 57.05858°N 8.70604°Ø) til Kåstrup Bro (57°01′55″N 8°44′05″Ø / 57.0320°N 8.7346°Ø).[2]
Referencer
- ^ a b c "Vandløb", havorredlimfjorden.dk, Limfjordsrådet, hentet 12. august 2024
- ^ a b Stort projekt får vandløb til at slynge sig igen, Thisted Kommune, 7. juni 2024
- ^ "Data for lokalitet Storå nord for Thisted (787855)", dofbasen.dk, Dansk Ornitologisk Forening