Stjerner fra fødsel til genfødsel

Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.

Livssyklus for en sollignende stjerne

Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.

Oversigt

Stjerner opstår ikke fuldt færdige.

Stjerner dannes gennem en langsom (astronomisk set meget hurtig) proces dybt inde i interstellare gas- og støvskyer. Alt efter størrelsen af den masse, som "klumper" sammen i skyen, følger de nye stjerner (ikke at forveksle med stella nova, en stjerne i udbrud, eller ved den endegyldige afslutning af sit livsløb) nogenlunde ensartede, men på nogle punkter alligevel meget forskellige "baner".

Alt efter deres masse og kemiske sammensætning kan nydannede stjerner blive superkæmper, kæmper, metalfattige underkæmper eller indtræde på hovedserien sammen med ca. 98% af alle andre stjerner. De såkaldte brune dværge er ikke rigtige stjerner, idet de har for lille masse – og dermed utilstrækkelig temperatur og tryk i kernen – til at kunne fusionere Brint.

Efter et livsløb af en længde, som varierer dramatisk med stjernens masse og kemiske sammensætning (fra mindre end 1 million til flere hundrede milliarder år), ender den som enten en hvid dværg, en neutronstjerne, et sort hul eller – i det mest dramatiske tilfælde – blot en interstellar gas- og støvsky. Alle stjerners "dødsfald" danner desuden – i nogle tilfælde udelukkende – en større eller mindre mængde gas og støv, som indgår til genbrug i en interstellar gas- og støvsky, en genfødsel.

Forskellige stjernetypers karakteristika

Note: Alle data er omtrentlige. De er statistiske gennemsnit, som revideres løbende i takt med, at vor viden øges.
Specielt temperatur og lysstyrke ændres ofte, idet data er afhængig af stjernens afstand, hvor målingerne konstant forfines med brug af stadig bedre astronomiske instrumenter, metoder og satelliter. Selv data for den nærmeste af alle stjerner – Solen – har en (meget lille) fejlmargin. Alle data er fra 2007 august

Forklaring til tabellerne:

MK-Spkt = MK-spektralklasse.
T_eff = effektiv overfladetemperatur i K.
x ${\displaystyle L_{\odot }}$ = lysstyrke i forhold til Solen.
x ${\displaystyle M_{\odot }}$ = masse, målt i solmasser.
x ${\displaystyle R_{\odot }}$ = radius, målt i solradier.
Mv = absolut visuel lysstyrke.
M_bol = bolometrisk lysstyrke.
ρ = gennemsnitlig massefylde
Levetid = stjernens omtrentlige levetid i millioner år
Rel.% = pt. kendt relativ forekomst i procent af alle kendte stjerner i Mælkevejen
Et ? (spørgsmålstegn) foran et tal indikerer ekstra usikkerhed.

Tabel 1. Hovedseriestjerner

Noter til tabel 1.
O-stjerner er meget sjældne, blot 1 ud af ca. 5.000.000 stjerner er af spektralklasse O!
Data er et gennemsnit af stjernerne over hele hovedseriens tykkelse.

Tabel 2. Kæmpestjerner

Noter til tabel 2.
Ordet "Rho" i kolonnen for gennemsnitlig massefylde indikerer, at denne ikke kan beregnes med blot nogen sikkerhed.

Tabel 3. Superkæmpestjerner

Noter til tabel 3.
For superkæmpestjerner er der betydelig usikkerhed om specielt de omtrentlige levetid og relativ forekomst.
Kun et fåtal er kendt, og deres afstande er for det meste meget upræcist målte, idet de kan ses tværs gennem galaksen og er derfor for fjerne til at man kan måle parallakser med god præcision.

Bemærk hvorledes den gennemsnitlig massefylde for de orange og røde superkæmper viser, at deres stof er tyndere end det tyndeste vakuum, vi kan skabe i laboratorier på Jorden.

Stjerners livsløb

SE også Hertzsprung-Russell-diagrammet og Spektralklasse

Stjerners fødsel

Stjernefoster i en interstellar gas- og støvsky

Hayashisporet

Hayashisporet (Hayashi Track)

Protostjerner

T-Tauristjerne

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Herbig-Haro objekt

P Cygnistjerne

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

FU Orionisstjerne

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Livsløb for forskellige typer stjerner

Stjernetype Ia-0 – overmåde massiv, stærktlysende superkæmpe

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Stjernetype Ia – massiv lysstærk superkæmpe

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Stjernetype Ib – mindre lysende superkæmpe

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Stjernetype II – klartlysende kæmpestjerne

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Stjernetype III – normal kæmpestjerne

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Stjernetype IV – underkæmpe

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Stjernetype V – hovedseriestjerne

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Stjernetype VI – metalfattig underdværg

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Stjerners død

Alle stjerner slutter i en interstellar gas- og støvsky + det løse

Vejen går via core collapse supernova

Stjerner med en masse på mere end 7-8 gange Solens ender som kerne-sammenbrud (core collapse) supernova af typerne Ib, Ic, II, IIL, IIP og IIn. Som rest efter en core collaps supernovas detonation bliver enten en neutronstjerne eller et sort hul, og desuden en supernovarest.

En præcis grænse for, hvornår massen medfører kerne-sammenbrud, kan ikke angives, idet den er afhængig af forskellige, individuelle forhold, med hovedvægt på den bestemte stjernes kemiske sammensætning.

Neutronstjerne

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Sort hul

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Mindre massive stjerner ender som hvide dværge

Stjernetype D – hvid dværg

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Når det går helt galt for den hvide dværg

Binært eller multipelt system Supernova type Ia

Som rest efter en hvid dværgs detonation eller conflagration bliver kun en gas- og støvsky.

Genbrug

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Kilder

• Duric, Neb: Advanced Astrophysics, Cambridge University Press, 2004, ISBN 0-521-52571-3
• Carroll, Bradley W. & Ostlie, Dale A.: Modern Astrophysics, Pearson Education Inc., 2006/2007, ISBN 0-321-44284-9
• Prialnik, Dina: Stellar Structure and Evolution, Cambridge University Press, 2006, ISBN 978-0-521-65937-6

Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.