Stjernefart

"Stjernefart"
Single af Shu-bi-dua
fra albummet Shu-bi-dua 7
Udgivet1981
FormatSingle
GenreAkustisk nummer
Længde2:43
PladeselskabStorkophon
Skrevet afShu-bi-dua
Producer(e)Shu-bi-dua
Shu-bi-duas singlekronologi

"Midsommersangen"
(1981)
"Stjernefart"
(1981)
"We Wanna Be Free"
(1982)

"Stjernefart" er en sang af den danske gruppe Shu-bi-dua og er fra deres syvende album, Shu-bi-dua 7. Melodi og tekst er skrevet af bandet selv, og sangen handler om døden og det evige liv. Dette høres allerede i sangens indledning: "Når dit hjerteslag, bliver væk en dag, er det så forbi? Gu' det ej fordi, der er meget mer' mellem himmel og jord".[1] Musikken er halv-akustisk med guitarer samt et horn- og blæserarrangement. Nummeret udkom sammen med 7'eren den 1. december 1980 og som single sammen med Midsommersangen i 1981.

Gennem årene

"Stjernefart" har været spillet live fra tid til anden[2], men regnes ikke blandt bandets allerstørste hits. Michael Bundesen har fortalt, at han puttede nummeret (improviseret) ind ved Shu-bi-duas koncerter, hvis gemytterne gik for højt blandt koncertgængerne:

"Hvis der blev kastet for meget med øl blandt publikum, så bestilte jeg Stjernefart – et langsomt nummer om døden. Det trak ligesom det sjove ud af ølsjaskeriet. Det er også svært at nikke en skalle til en sjæler."

I forbindelse med Bundesens død i 2020, blev der lavet mindeprogrammer over sangeren på både DR og TV 2, og i begge udsendelser benyttedes "Stjernefart" som afslutningsnummer.[1]

Den blev også sunget i anden sæson af programmet Morgensang, der blev sendt i forbindelse med coronaviruspandemien i 2020 på DR.

Medvirkende

Referencer

  1. ^ a b Michael Bundesens stjernefart. musikbrevkassen.dk
  2. ^ Songs played total. setlist.fm

Eksterne henvisninger