Stilkhvepse
| Stilkhvepse (Apocrita) | |
|---|---|
 Seleucus cuneiformis (Ichneumonidae) | |
 Vespula germanica (Vespidae) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Klasse | Insecta (Insekter) |
| Orden | Hymenoptera (Årevingede) |
| Underorden | Apocrita (Stilkhvepse) Gerstaecker, 1867[1] |
| Undergrupper | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Stilkhvepse (Apocrita) er en underorden af insekter i ordenen årevinger (Hymenoptera). Den omfatter hvepse, bier og myrer og består af mange familier. Apocrita rummer de mest avancerede årevinger og adskilles fra Symphyta (den anden overorden i de årevingede) ved den smalle "talje" (stilk) dannet mellem de første to segmenter af den faktiske bagkrop; det første segment af bagkroppen (abdomen) er smeltet sammen med bryststykket (thorax) og kaldes propodeum. Derfor er det almen praksis, når man diskuterer en stilkhveps' krop i teknisk forstand, at henvise til mesosoma og metasoma i stedet for henholdsvis "thorax" og "abdomen".
Evolution af hvepsetaljen
Udviklingen af en indsnævret talje var en vigtig tilpasning hos den tidlige stilkhveps til en parasitoid livsstil, siden den tillod en stor manøvredygtighed af hunnens æglægningsrør (ovipositor).[2] Ovipositoren strækker sig enten frit eller trækkes tilbage og kan udvikles til en brod, der kan tjene til både forsvar og til at lamme et bytte. Larverne er benløse og blinde og ernærer sig enten inde i en vært (plante eller dyr) eller i en redecelle forsynet med føde af deres mødre.
Tidlig klassifikation
Apocrita er historisk set blevet opdelt i to grupper, Parasitica og Aculeata (brodhvepse). Aculeata er monofyletisk og benævnes både som en underorden og som en klade. "Parasitica" rummer alle de resterende undergrupper og er ikke en klade, da den er parafyletisk: kladen ville indeholde Aculeata. "Parasitica" er derfor en rangløs gruppering i mange nuværende klassifikationer, hvis den overhovedet optræder. En stor monofyletisk gruppe indenfor "Parasitica" er Parasitoida, der omfatter undergrupperne Ceraphronoidea, Ichneumonoidea og Proctotrupomorpha.
Parasitica
Parasitica omfatter størstedelen af de årevingede insekter, dens medlemmer lever som parasitoider.[3][4] De fleste arter er små, med et æglægningsrør, der er udviklet til at kunne stikke. En del arter er parasitter eller parasitoider på andre parasitoider.[5] Parasitica lægger deres æg inde i eller på et andet insekt (æg, larve eller puppe), og deres larver vokser og udvikler sig i eller på den vært. Værten bliver næsten altid dræbt. Mange snyltehvepse bruges som biologisk bekæmpelse midler til at bekæmpe skadedyr, såsom larver, næbmunde (Hemiptera), fluer, og snudebiller.[6]
Aculeata
Uddybende artikel: BrodhvepseAculeata (brodhvepse) er en monofyletisk gruppe, der inkluderer de arter, hvor hunnens æglægningsrør er modificeret til en brod, der kan tjene til at injicere gift. Aculeata omfatter myrer, bier og forskellige typer af snylte- og rovhvepse; gruppen inkluderer også alle eusociale årevingede[7]
Nulevende familier og overfamilier
Underordenen stilkhvepse (Apocrita) rummer et stort antal familier. Nogle traditionelle taxa såsom Parasitica (der rummer mange familier af snyltehvepse) har vist sig ved molekylær analyse, der baserer sig på sammenlignende undersøgelser af dna, at være parafyletiske. En parasitoid livsstil har kun udviklet sig enkelt gang, og findes i dag på tværs af de fleste familier af stilkhvepse, selvom den sekundært er gået tabt flere omgange. Et fylogenetiske træ over gruppen giver et fortættet overblik over det indbyrdes slægtskab mellem dens overfamilier og familier. Underordenen savhvepse (Symphyta) er parafyletisk, da Apocrita udviklede sig inden for den gruppe. Træet er stadig ikke fuldt løst.[7][8][9][3]
Fylogeni
Et fylogenetisk træ over slægtskabsforholdene i Apocrita ifølge Peters et al.(2017)[3]
| Apocrita |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Systematisk inddeling
- Suborder Apocrita
- Infraorder Aculeata
- Superfamily Apoidea (bier og rovhvepse (“Spheciformes”))
- Family Ampulicidae
- Family Andrenidae (gravebier)
- Family Apidae (langtungebier)
- Family Colletidae (korttungebier)
- Family Crabronidae (gravehvepse)
- Family Halictidae
- Family Heterogynaidae
- Family Megachilidae (bugsamlerbier)
- Family Melittidae (sommerbier)
- Family Stenotritidae
- Family Sphecidae
- Superfamily Chrysidoidea
- Family Bethylidae
- Family Chrysididae (guldhvepse)
- Family Dryinidae
- Family Embolemidae
- Family Plumariidae
- Family Sclerogibbidae
- Family Scolebythidae
- Superfamily Formicoidea
- Family Formicidae (myrer)
- Superfamily Pompiloidea
- Family Mutillidae (fløjlsmyrer)
- Family Myrmosidae
- Family Pompilidae (vejhvepse)
- Family Sapygidae
- Superfamily Scolioidea
- Family Scoliidae
- Superfamily Tiphioidea
- Family Bradynobaenidae
- Family Sierolomorphidae
- Family Tiphiidae
- Superfamily Thynoidea
- Family Chyphotidae
- Family Thynnidae
- Superfamily Vespoidea
- Superfamily Apoidea (bier og rovhvepse (“Spheciformes”))
- Proctotrupomorpha
- Superfamily Chalcidoidea
- Family Agaonidae
- Family Aphelinidae
- Family Chalcididae
- Family Encyrtidae
- Family Eucharitidae
- Family Eulophidae
- Family Eupelmidae
- Family Eurytomidae
- Family Leucospidae
- Family Mymaridae (rummer de mindste af alle insekter – ned til 0,2 mm)
- Family Ormyridae
- Family Perilampidae
- Family Pteromalidae
- Family Rotoitidae
- Family Signiphoridae
- Family Tanaostigmatidae
- Family Tetracampidae
- Family Torymidae
- Family Trichogrammatidae
- Superfamily Cynipoidea
- Family Austrocynipidae
- Family Cynipidae
- Family Figitidae
- Family Ibaliidae
- Family Liopteridae
- Superfamily Diaprioidea
- Family Austroniidae
- Family Diapriidae
- Family Maamingidae
- Family Monomachidae
- Superfamily Mymarommatoidea
- Family Mymarommatidae
- Superfamily Platygastroidea
- Family Geoscelionidae
- Family Janzenellidae
- Family Neuroscelionidae
- Family Nixoniidae
- Family Platygastridae
- Family †Proterosceliopsidae
- Family Scelionidae
- Family Sparasionidae
- Superfamily Proctotrupoidea
- Family Heloridae
- Family Pelecinidae
- Family Peradeniidae
- Family Proctorenyxidae
- Family Proctotrupidae
- Family Roproniidae
- Family Vanhorniidae
- Superfamily Chalcidoidea
- Superfamily Stephanoidea
- Family Stephanidae
- Superfamily Trigonaloidea
- Family †Maimetshidae
- Family Trigonalidae
- Superfamily Ceraphronoidea
- Family Ceraphronidae
- Family Megaspilidae
- Superfamily Evanioidea
- Family Aulacidae
- Family Evaniidae
- Family Gasteruptiidae
- Superfamily Ichneumonoidea
- Family Braconidae
- Family Ichneumonidae
- Superfamily Megalyroidea
- Family Megalyridae
- Infraorder Aculeata
Referencer
- ^ Gerstaecker, C.E.A. (1867). "Ueber die Gattung Oxybelus Latr. und die bei Berlin vorkommenden Arten derselben". Zeitschrift für die Gesammten Naturwissenschaften (tysk). 30 (7): 1-144.
- ^ Grimaldi, David; Engel, Michael S. (2005). Evolution of the Insects. Cambridge University Press. s. 414. ISBN 978-0-521-82149-0.
- ^ a b c Peters, Ralph S.; Krogmann, Lars; Mayer, Christoph; Donath, Alexander; Gunkel, Simon; Meusemann, Karen; Kozlov, Alexey; Podsiadlowski, Lars; Petersen, Malte (2017). "Evolutionary History of the Hymenoptera". Current Biology. 27 (7): 1013-1018. doi:10.1016/j.cub.2017.01.027. hdl:2434/801122. PMID 28343967.
- ^ Heraty, John; Ronquist, Fredrik; Carpenter, James M.; Hawks, David; Schulmeister, Susanne; Dowling, Ashley P.; Murray, Debra; Munro, James; Wheeler, Ward C. (2011). "Evolution of the hymenopteran megaradiation". Molecular Phylogenetics and Evolution. 60 (1): 73-88. doi:10.1016/j.ympev.2011.04.003. PMID 21540117.
- ^ Sullivan, Daniel J. (2009). "Hyperparasitism". Encyclopedia of Insects. Elsevier. s. 486-488. doi:10.1016/b978-0-12-374144-8.00138-7. ISBN 978-0-12-374144-8.
- ^ "Parasitoid Wasps (Hymenoptera)". University of Maryland. Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 6. juni 2016.
- ^ a b Branstetter, Michael G.; Danforth, Bryan N.; Pitts, James P.; Faircloth, Brant C.; Ward, Philip S.; Buffington, Matthew L.; Gates, Michael W.; Kula, Robert R.; Brady, Seán G. (2017). "Phylogenomic Insights into the Evolution of Stinging Wasps and the Origins of Ants and Bees". Current Biology. 27 (7): 1019-1025. doi:10.1016/j.cub.2017.03.027. PMID 28376325.
- ^ Schulmeister, S. (2003). "Simultaneous analysis of basal Hymenoptera (Insecta), introducing robust-choice sensitivity analysis". Biological Journal of the Linnean Society. 79 (2): 245-275. doi:10.1046/j.1095-8312.2003.00233.x.
- ^ Schulmeister, S. "Symphyta". Arkiveret fra originalen 21. juni 2010. Hentet 28. november 2016.
Eksterne henvisninger
 | Se Wiktionarys definition på ordet: |
Wikispecies har taksonomi med forbindelse til Stilkhvepse
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Cornelis van Achterberg & Ewald Altenhofer, Licens: CC BY-SA 3.0
Habitus of the ichneumonid wasp Seleucus cuneiformis, female. The genus Seleucus is the only genus in the tibe Seleucini, Subfamily Ctenopelmatinae, Family Ichneumonidae. Austria: Plöckenstein
Forfatter/Opretter: Richard Bartz, Munich aka Makro Freak
,
Licens: CC BY-SA 2.5
Description: Vespula is a small genus of social wasps, widely distributed in the Northern Hemisphere. Along with members of their sister genus Dolichovespula, they are collectively known by the common name yellowjackets (or yellow-jackets) in North America. Vespula species have a shorter malar space and a more pronounced tendency to nest underground, but are otherwise nearly indistinguishable from Dolichovespula. As shown a Vespula Germana