Stig Guldberg (født i 1953)

Stig Guldberg
Født7. oktober 1953 (70 år) Rediger på Wikidata
Skive, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSkive Gymnasium og HF,
Aarhus Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForfatter, konsulent og filminstruktør
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Stig Guldberg (født 7. oktober 1953 i Skive) er en dansk forfatter, konsulent og filminstruktør.[1] Han debuterede som instruktør med dokumentarfilmen En gryde til min kone - Designeren Jens Quistgaard, der havde premiere 2010 på ARoS Aarhus Kunstmuseum.[2] I 2018 fulgte De originale, der blev optaget over syv år og har forfatteren og idehistorikeren Lars Morell som den uortodokse hovedkarakter.[3] Filmen vistes på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX samt på TV2 Danmark, Sveriges SVT2 og ARoS Aarhus Kunstmuseum samme år. Den blev nomineret til TV Prisen 2019 i kategorien Bedste Dokumentar og efterfølgende vist ved særforestilling på Nordische Botschaften, Den kgl. danske ambassade i Berlin.[4] På Dublin Independent Film Festival 2019 blev den nomineret i kategorien Best Feature Documentary.[5] For sit arbejde med filmen modtog Stig Guldberg i 2018 Leo Kjærgaard Prisen.[6]

Stig Guldberg har sideløbende beskæftiget sig med formidling og udstilling af dansk design, særligt med fokus på formgiveren Jens Quistgaard, som han også har publiceret flere artikler om [7] samt monografien Jens Quistgaard: The Sculpting Designer på forlaget Phaidon Press i 2023.[8]

Stig Guldberg var ekstern kurator for udstillingerne Jens Quistgaard, Billedhugger og formgiver, Danmarks Nationalbank 2006, DANSK – designeren Jens QuistgaardHEART – Herning Museum of Contemporary Art, 2015-2016[9] og Jens Quistgaard: Around the Table, 3 Days of Design, Form Portfolios, København i juni 2024. [10] Han har desuden bidraget til udstillingerne Børge Mogensen 100 årTrapholt 2014, Much More Than One Good Chair. Design & Gesellschaft in Dänemark, Nordische Botschaften, Berlin 2017, WYETH the art of timeless design, Exhibition and auction Sotheby’s New York 2017 og Einfach Gut. Design aus Dänemark, Wilhelm Wagenfeld House, Bremen, 2018-2019. 

Stig Guldberg er student fra Skive Gymnasium 1972. Efter studier i Idéhistorie og Nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet har han arbejdet med undervisning, ledelse og pædagogisk udvikling i gymnasie- og erhvervsuddannelserne, fra 1987-2004 i Undervisningsministeriet som fagkonsulent for musiske fag, design og dansk. Har i den rolle stået bag adskillige udviklingsprojekter, publikationer og undervisningsfilm.[11]


Fra 1998 til 2014 adjunkt og lektor ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og Professionshøjskolen Metropol (nu Københavns Professionshøjskole), herefter selvstændig.

Eksterne henvisninger


Kilder

  1. ^ www.dfi.dk
  2. ^ "Han åbnede USA's øjne for dansk design", Politiken, 27. Januar 2010
  3. ^ http://www.cinemazone.dk/review.asp?id=11583&area=3
  4. ^ De originale – En venskabshistorie | The Originals – A Story About Friendship | Nordische Botschaften
  5. ^ De originale | Det Danske Filminstitut
  6. ^ Film og prisoverrækkelse på Janus (https://jv.dk/artikel/film-og-prisoverr%C3%A6kkelse-p%C3%A5-janus), JydskeVestkysten 4. april 2018
  7. ^ "Jens Quistgaard – The Man Who put Danish Modern on America's Tables", i: Modernism Magazine, Spring 2011. Lambertville, NJ, USA, og "Billedhuggeren der satte dansk design på verdenskortet, i: DANSK - Design af Jens Quistgaard, HEART - Herning Museum of Contemporary Art, 2015
  8. ^ Dansk and the Promise of a Simple Scandinavian Life | The New Yorker
  9. ^ Indslag og interview i TV-Avisen, Danmarks Radio, d. 26.8 2015
  10. ^ Jens Quistgaard is honoured at 3 Days of Design | Wallpaper
  11. ^ "Hvad stiller vi op med drengene?", artikel og interview med Stig Guldberg i Weekendavisen, 20. august 2010