Stift Melk
Stift Melk er et historisk benediktinerkloster i den østrigske by Melk i delstaten Niederösterreich og er et af verdens mest berømte klostre. Det ligger på en høj klippe ved Donau i området Wachau, der er opført på UNESCO's verdensarvsliste i 2000.
Melk var et kendt landemærke i romertiden. En slavisk boplads, Magalicha, erstattede romernes befæstning, men blev ødelagt ved en ungarsk invasion omkring 955, hvorefter stedet blev omtalt som Eisenburg (= Jernborg). [1]
Klosteret blev grundlagt i 1089, da markgreve Leopold 2. gav et af sine slotte til benediktinermunkene. Der blev grundlagt en skole i klosteret i det 12. århundrede, og klosterbiblioteket blev hurtigt kendt for sin store samling af manuskripter, hvoraf mange var skrevet i klosteret.
Det imponerende barokanlæg blev bygget mellem 1702 og 1736, tegnet af arkitekten Jakob Prandtauer. Specielt imponerende er klosterkirken med freskoer af Johann Michael Rottmayr og biblioteket med sin store samling af middelaldermanuskripter.
Klosterskolen eksisterer som Stiftsgymnasium Melk og har i dag 900 elever af begge køn.
Umberto Eco gav en af hovedpersonene i sin kendte roman Rosens navn navnet "Adso fra Melk" som en hyldest til klosteret og dets berømte bibliotek. [2]
Noter
Eksterne henvisninger
- Stift Melks officielle hjemmeside Arkiveret 5. februar 2003 hos Wayback Machine (tysk)
Se også
- Stift Göttweig
48°13′41″N 15°20′02″Ø / 48.22806°N 15.33389°Ø
Spire Denne artikel om østrigsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Flag-map of Austria
Forfatter/Opretter: seamus mcgill (mcgill), Licens: CC BY-SA 3.0
tourism map museum symbol
Forfatter/Opretter: Thomas Ledl, Licens: CC BY-SA 4.0
Stift Melk, Ansicht von Westen von der Bundesstraße 1, bzw. dem Melk-Fluss
Forfatter/Opretter: C.Stadler/Bwag, Licens: CC BY-SA 4.0
Der Prälatenhof des Benediktinerklosters in der niederösterreichischen Stadtgemeinde Melk. Das Stift in der heutigen Form wurde in den Jahren von 1702 bis 1746 von Jakob Prandtauer errichtet.