Stift

For alternative betydninger, se Stift (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Stift)
Danske stifter / bispedømmer i middelalderen
Stifter i Danmarks Riges Historie fra 1897

Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.

Den øverste kirkelige myndighed i et stift er biskoppen. Et stift er med andre ord den lokale biskops embedsområde. Hvis stiftets biskop er ærkebiskop, kaldes stiftet også et ærkestift.

Hovedkirken i et stift kaldes en domkirke eller en katedral. I Danmark er provsten ved domkirken domprovst (tidligere stiftsprovst) og er biskoppens stedfortræder.

Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland hører både lovgivningsmæssigt og finansielt under Grønlands Selvstyre, ligesom folkekirken på Færøerne hører under Færøernes Lagting og Færøernes Landsstyre.[1] Grønlands Biskop Sofie Petersen angav i forbindelse med indførelsen af den grønlandske selvstyrelov, at Grønland skulle regnes som et selvstyrende stift inden for den danske folkekirke og rigsfællesskab i henhold til grundlovens paragraf 4[2].

Historisk

Bispedømme er den ældre dansk-norske betegnelse for et stift, hvor biskoppen er den kirkelige leder. I Norge bruges betegnelsen bispedømme stadig.

Bispedømmerne i Danmark blev oprettet under Svend Estridsen, der ønskede at frigøre den danske kirke fra bispedømmet Hamborg-Bremen. Ifølge Adam af Bremen blev de første danske bispedømmer dannet ved et møde mellem Svend Estridsen og ærkebiskop Adalbert af Bremen i 1053. Her blev Danmark inddelt i otte bispedømmer: Slesvig, Ribe, Århus, Viborg og Vendsyssel-Thy vest for Lillebælt, Odense, Roskilde og Lund øst for Lillebælt. I begyndelsen blev bisperne udnævnt fra Hamburg-Bremen, og de fleste biskopper kom derfra. Det var Adalbarts plan at gøre Nordtyskland og Norden til et samlet patriarkat. Det stødte dog på modstand fra Pave Gregor 7., der støttede Svend Estridsens plan om at oprette en nordisk kirkeprovins. Den blev efter kongens død realiseret i 1104 med oprettelsen af kirkeprovinsen i Lund.[3]

Bispedømmerne var før reformationen blandt landets største ejendomsbesiddere.

Danske stifter

Se også

Henvisninger

  1. ^ Stifter Arkiveret 15. april 2012 hos Wayback Machinekirkeministeriets websted
  2. ^ "Grønland, Grundloven og Gejstligheden" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 25. april 2012. Hentet 31. marts 2012.
  3. ^ Aarhus Gennem Tiderne, Nyt Nordisk Forlag , 1939

Medier brugt på denne side

686 of 'Danmarks Riges Historie af J. Steenstrup, Kr. Erslev, A. Heise, V. Mollerup, J. A. Fridericia, E. Holm, A. D. Jørgensen. Historisk illustreret' (11243349904).jpg
Forfatter/Opretter: The British Library, Licens: No restrictions

View this map on the BL Georeferencer service.

Image taken from:

Title: "Danmarks Riges Historie af J. Steenstrup, Kr. Erslev, A. Heise, V. Mollerup, J. A. Fridericia, E. Holm, A. D. Jørgensen. Historisk illustreret" Author: Steenstrup, Johannes C. H. R. (Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt) Shelfmark: "British Library HMNTS 9425.e.20." Volume: 01 Page: 686 Place of Publishing: København Date of Publishing: 1897 Issuance: monographic Identifier: 003487296

Explore: Find this item in the British Library catalogue, 'Explore'. Download the PDF for this book (volume: 01) Image found on book scan 686 (NB not necessarily a page number) Download the OCR-derived text for this volume: (plain text) or (json)

Click here to see all the illustrations in this book and click here to browse other illustrations published in books in the same year.

Order a higher quality version from here.
DanskeStifterMiddelalderen.png
Forfatter/Opretter: Vesconte, Licens: CC BY-SA 4.0
Danske stifter / bispedømmer i middelalderen