Sukkerplante-slægten
Sukkerplante-slægten | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
Slægt | Stevia |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Sukkerplante-slægten (Stevia) er en slægt af stauder og buske, som er udbredt med mere end 150 arter i Syd- og Mellemamerika. Her omtales kun den ene art, som er (eller måske bliver) økonomisk relevant under danske forhold.
Arter |
- Sukkerplante (Stevia rebaudiana)
Anvendelse
Det oprindelige folkeslag i Paraguay, Guaraníerne, har brugt planten i århundreder som sødemiddel i deres afkog af paraguaykristtorn (Ilex paraguariensis), maté. I dag forskes der intenst i mulighederne for dyrkning og industriel anvendelse af plantens indhold.
EU-kommissionen besluttede den 11. november 2011 at godkende steviol og steviaglycosider som fødevaretilsætningsstof. Steviaglycosider er desuden godkendt som fødevaretilsætningsstof og/eller kosttilskud i en lang række andre lande.
Ny dansk forskning indikerer, at stevia rebaudiana måske kan bruges i behandling af type-2 diabetes, da det aktive stof steviosid tyder på at have færre bivirkninger end nuværende behandling.[kilde mangler] Dog mangler yderligere forskning.
- Stevia som sødemiddel
Stevia blev i 2011 godkendt som sødemiddel til brug i EU.[1]
Stevia sødemidlet, er et alternativ til sukker. Stevia sødemidlet er fremstillet naturligt og uden tilsætningsstoffer. Stevia er igennem de senere år blevet brugt af diabetespatienter, da det ikke indeholder naturligt sukker, som diabetespatienter ikke kan tåle. Stevia sødemidlet er desuden uden ret mange kalorier, og bliver derfor også brugt af folk på lav-kulhydrat diæter.
Stevia sødemidlets smag har en langsommere indtræden og en længere virkning end almindelig sukker. De meget høje ekstrakter, kan dog være en anelse bitre, og have en lakridslignende eftersmag. Stevia sødemidlet findes i ekstrakter op til 3-400 gange mere sødme end almindelig sukker. [2] Stevia har fået meget opmærksomhed, både herhjemme men også i udlandet, pga. dens egenskaber med lavt kulhydratindhold, samt lavt sukkerindhold.
Kilder
- ^ Stevia wins final EU approval
- ^ "Helseblog - Stevia – Hvad er det for noget?". Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. Hentet 26. februar 2013.
Eksterne henvisninger
- Stevia tema nummer. Videnskab.dk Arkiveret 31. marts 2012 hos Wayback Machine
- Steviosid stimulerer insulin produktion, sænker blodtryk, har gavnlig effekt på blodfedt
- Sukkerplanten Stevia Wiki Arkiveret 31. oktober 2020 hos Wayback Machine
- 15.08.13. epn.dk: Ultrasød plante udfordrer danske roer. Slik og saftevand uden kalorier og uden risiko for huller i tænderne. Arkiveret 17. august 2013 hos Wayback Machine
Medier brugt på denne side
Chemical structure of steviol.
Forfatter/Opretter: Sten Porse, Licens: CC BY-SA 3.0
Stevia rebaudiana, cultivated under glass in Denmark.