Stenbjerg (Sydslesvig)

Stenbjerg
Strand ved Stenbjerghav
Strand ved Stenbjerghav
Strand ved Stenbjerghav
VåbenBeliggenhed
Coat of arms of Stenbjerg
Coat of arms of Stenbjerg
Administration
LandTyskland Tyskland
DelstatSlesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
AmtGelting Bugt
BorgmesterGerhard Geißler
Statistiske data
Areal16,24 km²
Højde9 m
Indbyggere810 (31/12/2018)
 - Tæthed50 Indb./km²
Andre informationer
TidszoneCET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeSL
Postnr.24972
Tlf.-forvalg04632
Koordinater54°46′N 9°46′Ø / 54.767°N 9.767°Ø / 54.767; 9.767Koordinater: 54°46′N 9°46′Ø / 54.767°N 9.767°Ø / 54.767; 9.767
Hjemmesidewww.amt-
steinbergkirche.de
Beliggenhed af kommune Stenbjerg i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort
For alternative betydninger, se Stenbjerg. (Se også artikler, som begynder med Stenbjerg)

Stenbjerg (dansk) eller Steinberg (tysk) er en landsby og kommune beliggende ved Flensborg yderfjord i det nordøstlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører Stenbjerg under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen omfatter bebyggelser Havernæs (tysk Habernis), Nørregårdskov (Norgaardholz), Stenbjerghav (Steinberghaff), Stenbjerggaard (Steinberggaard), Stenbjergskov (Steinbergholz) og godset Østergård (Östergaard), og samarbejder med nabokommunerne i Gelting Bugt kommunefællesskab (Amt Geltinger Bucht). Ud mod Gelting Bugt ligger Østergårdskov. I kirkelig henseende hører Stenbjerg under Stenbjerg Sogn undtagen Havernæs, som hører under Kværn Sogn. Begge sogn lå i den danske tid indtil 1864 i Ny Herred (Flensborg Amt).

Geografi

Kommunen strækker sig med en kystlinje på omtrent 8 km langs Gelting Bugt. Jorderne er frugtbare. Under hensyn til græsgangene omtaltes omegnen tidligere også som smørhullet. Stenbjerghav fungerede i flere generationer som en lille fiskerleje, hvor søfarende og fiskere havde deres bosted. Lepping Å danner mod syd grænsen til den i Eskris Sogn beliggende nabokommune Nisvrå[1]. I nord danner Stenbæk (Havernæs Å) grænsen til nabokommunen Stenbjergkirke, hvor også de nærmeste uddannelsesinstitutioner ligger i dag. En fusion med Stenbjergkirke i 1974 kom dog ikke til at blive realiseret[2]. I stedet fusionerede de tre hidtil selvstændige kommuner Stenbjerg, Nørregårdskov og Stenbjerghav samme år.

Der er flere mindre skovstrækninger i kommuneområdet såsom Styrsholt (Stürsholz) ved Havernæs, Stenbjergskov og Østergårdskov. Navnet Styrsholt er afledt af gada. *stør og oldn. staurr for en stang[3]

Historie

Stenbjerg er første gang nævnt 1352. På jysk / angeldansk udtales bynavnet Stenbjerre. Stednavnet beskriver en stenet høj[4][5].

I årene 1749 til 1973 fandtes der en lokal grundskole i Stenbjerg. Den sidste skolebygning i Nørregårdskov blev lukket i 1973 og fungerer nu som medborgerhuset. I den danske tid var sognet inddelt i to skoledistrikter (Stenbjerg og Stenbjergskov). Skolesproget var indtil 1864 dansk. Der er et frivillig brandværn i Stenbjerg.

Byvåben

Stenbjergs byvåben viser i den ene felt en stjerne med en halvmåne, som symboliserer tilhørighed til Ny Herred, og i den anden en måge over havet, hvad genspejler landsbyens beliggenhed ved Østersøen og turismens betydning. Farverne blå-gul er hentet fra Sønderjyllands/Slesvigs våben[6].

Billeder

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 498
  2. ^ Flensburger Tageblatt: Bredegatt - das verschwundene Dorf in Angeln
  3. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 332, 333
  4. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 617
  5. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 374
  6. ^ Slesvig-Holstens våbenrulle

Medier brugt på denne side

Wappen Kreis Schleswig-Flensburg.svg
Coat of arms of the district Schleswig-Flensburg in Schleswig-Holstein, Germany.
Luftbild Steinberg (Ostsee) Amt Geltinger Bucht Region Angeln Kreis Schleswig-Flensburg Foto Wolfgang Pehlemann IMG 6695.jpg
(c) Foto Wolfgang Pehlemann, CC BY-SA 3.0 de
Luftbild Steinberg (Ostsee) Amt Geltinger Bucht Region Angeln Kreis Schleswig-Flensburg Foto Wolfgang Pehlemann IMG_6695
Steinberg in SL.PNG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Steinberghaff Strand.JPG
Strandabschnitt in Steinberghaff, beach in Steinberghaff