Sten Bønsing
Sten Bønsing | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 23. februar 1970 (54 år) Glostrup |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | Aalborg |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aalborg Universitet (til 1996, til 2001) |
Tilknyttet | Juridisk Institut |
Beskæftigelse | Professor |
Fagområde | Forvaltningsret |
Arbejdsgiver | Aalborg Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sten Bønsing (født 23. februar 1970) er professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet. Hans forskningsområde er først og fremmest forvaltningsret, embedsmænds pligter og ansvar, korruption og digitalisering af forvaltningen[1].
Uddannelse og karriere
Sten Bønsing er Ph.D. i jura (2001) fra Aalborg Universitet[2]. Hans Ph.D.-afhandling behandlede dels brancheforeningers kodeks for god forretningsskik, og dels erhvervsdrivendes retsstilling, når de indklages for klagenævn (f.eks. Advokatnævn, Revisornævn, Landinspektørnævn m.v.)[3][4]. Han er uddannet erhvervsjurist (cand.merc.jur) (1996) også fra Aalborg Universitet[2].
Han har siden været ansat ved Aalborg Universitet. Fra 2018 som professor. Han har desuden været studieleder ved Juridisk Institut (2007-2009), studienævnsformand (2010-2012) og medlem af Juridisk Studienævn (2001-2024)[5]. Fra 2014 til 2022 (ca. 8½ år) var han videnjurist (deltid) hos Advokatfirmaet HjulmandKaptain[6].
Sten Bønsing er viceinstitutleder og studieleder på Juridisk Institut, Aalborg Universitet (2022-)[7].
Sten Bønsing er bestyrelsesmedlem i Forening for Kommunalret og Forvaltningsret i Danmark, Medlem af Djøf’s Jurapanel og formand for rektors rådgivende valgudvalg ved Aalborg Universitet[5]. Han har været National Ekspert udpeget af Europa-Kommissionen vedr. korruptionsanalyse (2019-2021). Har var formand for Juridisk Forening i Aalborg fra 2019-2022. Han er en af de mest anvendte forskere, som medierne bruger til ekspertudtalelser og kommentering på offentligretlige spørgsmål[8][9].
Anerkendelser
Sten Bønsing er blevet kåret som Årets Underviser en række gange gennem sin karriere:
- 2019, Årets Underviser, Juridisk Studienævn, Aalborg Universitet
- 2019, Årets Underviser på Jura- og Erhvervsjurastudierne på Aalborg Universitet
- 2018, Årets Underviser på Jura- og Erhvervsjurastudierne på Aalborg Universitet
- 2016, Årets Underviser på Jura og Erhvervsjurastudiet på Aalborg Universitet
- 2008, Årets Underviser på Aalborg Universitet
- 2008, Årets underviser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Publikationer
Blandt de mest omtalte og anerkendte forskningsresultater kan nævnes:
- Bestikkelse og gaver til offentligt ansatte (bl.a. publiceret i Ugeskrift for Retsvæsen, 2010 B side 333 ff. ”Uberettigede gaver til offentligt ansatte – en forvaltningsretlig og strafferetlig analyse” – sammen med professor Lars Bo Langsted)
- Sandhedspligt og vildledningsforbud for offentligt ansatte (publiceret i Ugeskrift for Retsvæsen B side 376 ff. ”Når sandheden skal frem – om sandhedspligten og vildledningsforbuddet”)
- Embedsmænds pligter (publiceret i Ugeskrift for Retsvæsen 2016 B side 33 ff. ”Embedsmænds pligter – en kommentar til ”kodex VII – Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen”)
- Offentligt ansattes straffeansvar (bl.a. publiceret i Festskrift til Jens Peter Christensen (red. Børge Dahl m.fl.), DJØF-Forlag, 2016, side 505 ”Det strafferetlige stillingsmisbrug – om straffelovens § 155” og I forskningens og formidlingens tjeneste, Ex Tuto Publishing, 2018, side 65 ”Rødvinssagen i Farum – en straffesag fyldt med forvaltningsret og embedsmisbrug”)
Referencer
- ^ "Sten Bønsing".
- ^ a b "Sten Bønsing".
- ^ "Brancheregler og brancheproces".
- ^ "Brancheregler og Brancheproces".
- ^ a b "Curriculum Vitae".
- ^ "Sten Bønsing". Arkiveret fra originalen 12. maj 2021. Hentet 12. maj 2021.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. januar 2023. Hentet 5. februar 2023.
- ^ "Presse/medier".
- ^ "STEN BØNSING".
- ^ "Priser".
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Bonsing, Licens: CC BY-SA 4.0
Sten Bønsing, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, 2019