Stemt uvulær hæmmelyd

Den stemte uvulære hæmmelyd eller approksimant er en konsonant, som bruges i nogle talte sprog. I IPA repræsenteres denne lyd med ⟨ʁ⟩, et omvendt småt majuskel-⟨ʀ⟩,^[1] eller, i grov transskription, ⟨ɣ⟩ eller (hvis rotisk) ⟨r⟩. Denne konsonant kaldes, sammen med andre, det gutturale R, når det optræder i europæiske sprog.

Da IPA-symbolet kan stå for både den uvulære hæmmelyd og den uvulære approksimant, kan den frikative natur af denne lyd specificeres ved at tilføje symbolet ⟨̝⟩: ⟨ʁ̝⟩. Omvendt kan approksimanten specificeres ved ⟨̞⟩: ⟨ʁ̞⟩, selvom nogle tekster^[2] bruger et hævet ⟨ʶ⟩, hvilket ikke er officiel brug inden for IPA.

For den stemte præuvulære eller postvelære hæmmelyd, se stemt velær hæmmelyd.

Egenskaber

Den stemte uvulære hæmmelyd er

• Frikativ, hvilket vil sige at den frembringes ved at begrænse luftgennemstrømningen til en snæver kanal ved artikulationsstedet, hvilket medfører turbulens. Det er dog på mange sprog tættere på en approksimant, og intet sprog skelner mellem disse to ved den uvulære udtale.
• Uvulær, hvilket vil sige at den udtales med tungeryggen mod drøblen.
• Stemt, hvilket betyder at stemmebåndene vibrerer under udtalen.
• Oral, hvilket vil sige at luften kun kommer ud gennem munden.
• Central, hvilket vil sige at luften bevæger sig langs tungens midte, frem for rundt om den.
• Pulmonisk, hvilket vil sige, at den udtales ved udelukkende at bruge lungerne og mellemgulvet til at skubbe luften, som i de fleste lyde.

Anvendelse i sprog

I Vesteuropa spredte en uvulær tremulant, som udtale af rotiske konsonanter, sig fra nordfransk til flere dialekter og registre af baskisk,^[3] katalansk, dansk, nederlandsk, tysk, hebræisk, ladino, norsk, occitansk, portugisisk, svensk og jiddisch. Imidlertid er ikke alle disse stadig tremulanter. I brasiliansk-portugisisk er det som regel en velær hæmmelyd [x, ɣ] en ustemt uvulær hæmmelyd [χ] eller en glottal hæmmelyd [h, ɦ], undtagen i Sydbrasilien og Rio de Janeiro, hvor alveolære, velære og uvulære tremulanter og den stemte uvulære hæmmelyd er fremherskende. Da sådanne uvulære rotiske konsonanter ofte ikke kontrasterer med de alveolære, bruger IPA-transskriptioner ofte ⟨r⟩ for lethedens skyld. Se gutturalt R for mere information.

Ladefoged & Maddieson (1996) bemærker, at "[d]er er (...) en komplikation i tilfældet med uvulære frikativer idet formen af ansatsrøret kan være sådan at drøblen vibrerer."^[4] Se stemt uvulær hævet ikke-sonorant tremulant for mere information.

Sprog		Ord	IPA	Betydning	Noter
Abkhasisk		цыҕ cëğ	[tsəʁ]	'mår'	Se abkhasisk fonologi.
Adygejisk		тыгъэ tëğa	[təʁa] ?	'sol'
Afrikaans	Dele af eks-Kap-provinsen[5]	rooi	[ʁoːi̯]	'rød'	Kan i stedet være en tremulant [ʀ].[5] Se afrikaans fonologi.
Aleutisk	Atkan dialekt	chamĝul	[tʃɑmʁul]	'at vaske'
Arabisk	Moderne standard[6]	غرفة ġurfa	[ˈʁurfɐ]	'rum'	Kan være velær, postvelær eller uvulær, alt efter dialekt.[7] Se arabisk fonologi.
Armensk	Østarmensk[8]	ղեկ ġek	[ʁɛk] ?	'ror'
Artjinsk		гъӀ ġabos	[ʁˤabos][1]	'kvæk, skræppen'
Avarsk		тIагъур thaġur	[tʼaˈʁur]	'????'
Baskisk	Nordbaskiske dialekter	urre	[uʁe]	'guld'
Berbisk	Kabylsk	ⴱⴻⵖ bbeɣ بغ	[bːəʁ]	'at dykke'
Chilcotin		[ʁəlkɪʃ]		'han går'
Dansk	Standard[9]	rød	[ʁ̞ɶð̞]	'rød'	Oftest en approksimant, når den forekommer i starten af et ord.[10] I andre positioner kan den enten være en hæmmelyd (også beskrevet som ustemt [χ]) eller en approksimant[9] Beskrives også som faryngal [ʕ̞][11] Se dansk fonologi.
Engelsk	Dyfed[12]	r	[ʁɛd]	'rød'	Ikke alle talere.[12] Alveolær i andre walisiske dialekter.
	Gwynedd[12]
	Nordøstleinster[13]				Svarer til [ɹ ~ ɾ ~ ɻ] i andre irske dialekter.
	Northumbrisk dialekt[14][15]				Både beskrevet som en hæmmelyd[14] og en approksimant.[15] Mindre hyppigt er det en tremulant [ʀ]].[14] Findes mest i det østlige Northumberland, men i faldende grad. Se engelsk fonologi.
	Sierra Leone[14]				Mindre hyppigt en tremulant [ʀ].[14]
Fransk		rester	[ʁɛste]	'at hvile, at forblive'	Se fransk fonologi.
Hebræisk		ר ġa	[ʁa]	'dårlig'	Kan også være en uvulær tremulant. Se Nyhebraisk fonologi
Inuktitut	Østinuktitut	marruuk	[mɑʁʁuuk]	'to'
Italiensk	Nordlige dialekter[16]	raro	[ˈʁäːʁo]	'sjælden'	Nogle talere, særlig i Parma. Kan også være en uvulær tremulant [ʀ] eller en labiodental approksimant [ʋ].[16]
Jakutisk		тоҕус toğus	[toʁus]	'ni'
Kabardinsk		бгъэ bğa	[bʁa] ?	'ørn'
Kasakhisk		саған sağan, ساعان	[sɑˈʁɑn]	'dig' (dat. sing.)
Kirgisisk		жамгыр camğır/jamgyr, جامعىر	[dʒɑmˈʁɯr]	'regn'
Lakota		aǧúyapi	[aʁʊjapɪ]	'brød'
Letzeburgsk	Nogle talere.[17]	Rou	[ʁəu̯]	'stilhed'	Prævokalisk allofon af /ʀ/; oftere realiseret som en tremulant [ʀ].[17] Se letzeburgsk fonologi.
	Standard[17]	Kugel	[ˈkʰuːʁəl]	'bold'	Også beskrevet som velær [ɣ].[18] Forekommer kun i nogle få ord.[17][18] Se letzeburgsk fonologi.
Malajisk	Perak dialekt	Perak	[peʁɑk̚]	'Perak'	Se majalisk fonologi
Nederlandsk[19][20][21][22]	Limburg (belgisk provins)[23][24]	r	[ʁɑt]	'hjul'	Enten en hæmmelyd eller en approksimant.[21][23][22][20][25] Realisering af /r/ varierer betragteligt dialekter imellem. Se nederlandsk fonologi
	Centralholland[26]
	Østflandern[24]
	Nordholland[26]
	Randstad[26]
	Sydholland[26]
Norsk	Sydnorske dialekter	rar	[ʁ̞ɑːʁ̞]	'sær'	Enten en approksimant eller en hæmmelyd. Se norsk fonologi.
	Sydvestlige dialekter
Portugisisk	Europæisk[27]	carro	[ˈkaʁu]	'bil'	Se portugisisk fonologi.
	Setúbal[28]	ruralizar	[ʁuʁəɫiˈzaʁ]	'at landliggøre'	Ofte en tremulant. Svarer på grund af en merger til både /ɾ/ og /ʁ/ i andre dialekter.
	Rio de Janeiro[28][29]	ardência	[ɐʁˈdẽsjə]	'brændende fornemmelse'	Dialekten i Rio de Janeiro mergede pga. fransk indflydelse /ɾ/ ind i /ʁ/.[30] Ofte en tremulant. I fri variation med [ɣ], [ʕ] and [ɦ] før stemte lyde, [x], [χ], [ħ] and [h] før ustemte konsonanter.
	Sulista	arroz	[ɐˈʁos]	'ris'
Svensk	Sydlige dialekter	rör	[ʁɶʁ]	'rør'	Se svensk fonologi.
Tatarisk		яңгыр, yañğır, ياڭعئر	[jɒŋˈʁɯr]	'regn'
Tsez		агъи ’ag‘i	[ˈʔaʁi]	'fugl'
Tysk	Chemnitz[31]	Rock	[ʁɔkʰ]	'nederdel'	Enten en hæmmelyd eller en approksimant;[31] i fri variation med [ʀ̥], [χ] and [q].[31] Forekommer ikke i slutningen af ord.[31] Se Chemnitz dialekt fonologi
	Nedre Rhinen[32]	R	[ʁɔst]	'rust'	Enten en hæmmelyd eller, mere hyppigt, en approksimant. I fri variation med en uvulær tremulant. Se tysk fonologi.
	Standard[32]
	Schwabisk tysk[33]		[ʁ̞oʃt]		En approksimant.[33] Det er realiseringen af /ʁ/ i starten af en stavelse[33] ellers er det en epiglottal approksimant.[33]
Ubykhisk		[ʁa]		'his'	Ubykhisk har ti forskellige uvulære hæmmelyde. Se ubykhisk fonologi.
Usbekisk		ogʻir	[ɒˈʁɨr]	'tung'
Zhuang		roek	[ʁɔ̌k]	'seks'

Referencer

Bibliografi