Stege Sukkerfabrik

Stege Sukkerfabrik i 2024.

Stege Sukkerfabrik er en tidligere sukkerfabrik, der ligger i Lendemarke vest for StegeMøn. Den blev etableret i 1884 og var i funktion frem til 1989.[1][2]

Historie

De danske Sukkerfabrikker blev etableret i 1872 som aktieselskab. Der blev oprettet sukkerfabrikker i Holeby, Odense og Nakskov. Den lokale landmand og højskoleforstander Frede Bojsen arbejde for at få etableret en sukkerfabrik i Stege, der dog krævede mindst 2000 tønder land dyrket med sukkerroer, og Bøjsen kunne kun få tilsagn til 1200 tønder, hvorfor bestyresesformanden C. F. Tietgen afvist planerne.[2]

Bojsen gik i stedet til Gustav Adolph Hagemann, der tilsuttede sig planerne i februar 1883. Herefter blev arkitekten Ludvig Fenger hyret til at tegne fabrikken,[1] der stod klar til roekampagnen i efteråret 1884.[2]

Allerede fra starten blev det en af de største arbejdspladser på Møn, idet første sæson havde omkring 500 personer ansat inden for en lang række fagområder.[2] Der blev opført en række arbejderboliger i Fabriksgade og Nygade umiddelbart overfor fabrikken i slutningen af 1800-tallet.[1] Fra Pollerup blev der anlagt en smalsporet roebane.[1]

Der blev etableret saftstationer, der var tilnkyttet fabrikken i Damme, Damsholte, Mern, Ny Borre og Pollerup.[2][3] Saften fra Mern Saftstation blev ført en rørledning over Dronning Alexandrines Bro.[1] I takt med at lastbiler begyndte at overtage transporten af sukkerroer til fabrikken i 1920'erne blev saftstationerne rolle mindre, og de blev lukket i de følgende årtier: Damme blev nedlagt i 1928, Pollerup blev nedlagt i 1936, Damsholte blev nedlagt i 1949 og blev nedlagt Holme i 1950. Mern Saftstation var i brug frem til 1976 som den sidste saftstation i Danmark.[2][3]

I 1956 blev der opført to siloer til fabrikken, og i 1970'erne blev der bygget en halbygning.[1]

Fabrikken var i drift frem til 1989, hvor den sidste roekampagne blev gennemført.[2] Siden er bygninger blevet brugt af en række andre virksomheder.[4]

I 2022 blev der vedtaget planer om at omdanne fabriksområdet til 500 ferieboliger.[5][6][7]

Se også

Referencer

  1. ^ a b c d e f "Stege Sukkerfabrik". slks.dk. Hentet 14. marts 2024.
  2. ^ a b c d e f g Stege Sukkerfabrik. Historisk Atlas. Hentet 4/12-2024
  3. ^ a b Sukkerproduktionen på Møn. saftstationen.dk. Hentet 26/11-2024
  4. ^ Stege Sukkerfabrik. Møns Museum. Hentet 4/12-2024
  5. ^ Sukkerfabrik omdannes til stort feriecenter. TV2 Øst. Hentet 4/12-2024
  6. ^ Sukkerfabrik bliver til feriepark med 500 boliger - 25 placeres på pæle i vandet. building-supply.dk. Hentet 4/12-2024
  7. ^ Sukkerfabrikken Møn. Hentet 4/12-2024

54°58′50″N 12°16′35″Ø / 54.98064444°N 12.27649886°Ø / 54.98064444; 12.27649886

Medier brugt på denne side

Stege Sukkerfabrik 2024 (3).jpg
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 4.0
Stege Sukkerfabrik 2024