Steffen Rasmussen

'Steffen Rasmussen'
Personlig information
Fulde navnSteffen Rasmussen
Født30. september 1982 (40 år)
Ørum, Danmark
Højde181 cm
PositionMålmand
Ungdom
0000-2001Stenvad BK
2001-2002AGF
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2002Grenaa IF
2002-2018AGF418(1)
Landshold
2003Danmark U/212(0)
2010-2013Ligalandsholdet2(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 16. juli 2016.

† Kampe (mål).

Steffen Rasmussen (født 30. september 1982) er en dansk tidligere fodboldspiller. Han spillede størstedelen af sin karriere i AGF som målmand.

Klubkarriere

Steffen Rasmussen kom til AGF som junior efter at have spillet for Stenvad BK. Han tog til Grenå IF. som 1. års senior – og vendte året efter tilbage til AGF som 2. års senior. Han fik sin debut i november 2002 imod OB. Han har siden spillet hele sin aktive karriere i AGF, og har i dag spillet over 400 førsteholdskampe for klubben. Over 200 af disse kampe er i superligaen, og han er derfor den AGF-spiller, som har spillet flest superligakampe for klubben.

Målmanden blev af fansene meget udskældt i sine første sæsoner for AGF, da han havde problemer med at komme ud i feltet efter bolde, og hans udspark ofte endte ud over sidelinjen. Men efter AGF i 2007 kom tilbage i Superligaen, trådte han i karakter og forbedrede sine svage sider i en sådan grad, at størstedelen af fansene mente, at han var 2007/08 sæsonens bedste spiller i AGF. Op til sæsonen 2008/09 blev Rasmussen udpeget af træner Ove Pedersen som anfører, et hverv han overtog fra angriber Peter Graulund.

Han blev i Tipsbladet kåret af sine kollegaer i Superligaen og 1. division som den næstbedste målmand i dansk fodbold i efteråret 2011 - kun overgået af FC Københavns svenske keeper Johan Wiland.

Inden indledningen af sæsonen 2015/16 fratog træner Glen Riddersholm anføreropgaven fra Steffen Rasmussen til fordel for Morten "Duncan" Rasmussen, idet førstnævnte dog fremover ville indgå i en fire mand stor ledergruppe i truppen.[1] Han er noteret for et enkelt mål, som han scorede på et hjørnespark i de sidste minutter af en kamp mod AaB i marts 2016. Kampen endte 2-2.[2]

I de fleste kampe i sæsonen 2016-2017 sad han på bænken, idet Aleksandar Jovanović var Riddersholms førstevalg på målmandsposten. Samme tendens fortsatte i den følgende sæson, også efter trænerskiftet til David Nielsen. I marts 2018 meddelte Rasmussen, at han ville indstille sin karriere efter sæsonens afslutning.[3]

Landsholdskarriere

Steffen Rasmussen har spillet to U21 landskampe for Danmark, hvor den ene endte med en sejr, og den andet med et nederlag. Begge kampe blev spillet i 2003.

Sidenhen har Steffen Rasmussen været udtaget til ligalandsholdet i januar 2010, hvor han spillede kampen mod Singapore, som man vandt med 5-1.

I efteråret 2012 blev Steffen Rasmussen for første gang udtaget til A-landsholdet til de to VM-kvalifikationskampe mod Bulgarien og Italien.

Referencer

  1. ^ "Ny anfører og ledergruppe udpeget". agf.dk. 2016-07-16. Arkiveret fra originalen 27. juli 2016. Hentet 16. juli 2016.
  2. ^ AaB-AGF bold.dk 18. marts 2016 bold.dk
  3. ^ "Veteranmålmand i AGF stopper karrieren til sommer". Jyllands-Posten. Ritzau. 20. marts 2018. Hentet 2018-03-29.

Eksterne kilder/henvisninger