Steffen Moestrup
Steffen Moestrup (født 30. august 1977) er en dansk journalist, filmkritiker og tv-vært. Han er tidligere kulturredaktør på Jyllands-Posten. I dag arbejder han som docent på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) samt som freelancer.
Moestrup er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Derudover er han Cand.mag. i medievidenskab, og i 2019 forsvarede han sin ph.d.-afhandling om persona-dreven kulturjournalistik og kulturkritik.
Moestrup er tidligere vært på DK4's filmmagasin film:syn og debatprogrammet "Sportspanelet". Som filmkritiker har han publiceret artikler i bl.a. Le Monde diplomatique, IndieWire, Filmtidsskriftet 16:9 samt DOX. Desuden har han tilrettelagt en række dokumentarudsendelser til tv samt fungeret som freelancejournalist hos bl.a. Kristeligt Dagblad, Politiken og Dagbladet Information.
I 2010 tilrettelagde han en dokumentarudsendelse om E-sport, og han har fungeret som computerspil- og app-anmelder for Politiken.
Moestrup er grundlægger og medejer af produktionsselskabet Beatnik Film, der producerer tv-spots, reklamefilm og virale kampagner.
TV-udsendelser
- Filmmagasinet 16:9 (2006-2008) – Programvært og tilrettelægger
- film:syn (2008-) -vært og tilrettelægger
- Afgang 2009 (2009) – tilrettelægger, fotograf og klipper
- Første Omgang – en dag med Torben Keller (2009)- tilrettelægger og fotograf
- film:syn special: Portræt af Nils Malmros (2009) – tilrettelægger og klipper
- film:syn special: Portræt af Simon Staho (2009) – tilrettelægger og klipper
- film:syn special: Portræt af Niels Arden Oplev (2009) – tilrettelægger og klipper
- Sportspanelet (2009-) – Programvært og tilrettelægger
- film:syn special: Portræt af Ole Ege (2010) – tilrettelægger og klipper
- Cyberdrømme (2010) – tilrettelægger
- Danske dokumentarister (2010-2011) – tilrettelægger
- Jørgen Leth - the seduced human (2012) - creative producer og fotograf
- film:syn (2020 - ) – vært og tilrettelægger