Stefan Roy Frederiksen

Stefan Roy Frederiksen
Landsformand for Liberal Alliances Ungdom
Embedsperiode
12. marts 2016 – 25. februar 2017
ForegåendeAlex Vanopslagh
Efterfulgt afSøren Nielsen
Personlige detaljer
Født19. oktober 1994 (29 år)
Nykøbing Falster, Danmark
Politisk partiLiberal Alliance
ÆgtefælleSigrid Friis Frederiksen
Uddannelses­stedHerlufsholm
IdeologiLiberalisme
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Stefan Roy Frederiksen (født 19. oktober 1994 i Nykøbing Falster[1]) er forhenværende landsformand for Liberal Alliances Ungdom. Han er gift med den radikale politiker Sigrid Friis.[2]

Baggrund og uddannelse

Frederiksen er født i Nykøbing Falster[1] og er vokset op delvist i Maribo, Odense og Næstved. Han har både gået på Herlufsholm Skole og Gods og på Flakkebjerg Efterskole, inden han rejste til Michigan, USA og dimitterede fra Cadillac High School.[3]

Han vendte hjem til Danmark og startede på ZBC Næstved i 2012. Her blev han elevrådsformand fra 2012 til 2015,[4] og derudover valgt til forretningsudvalget i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.[5]

Frederiksen har været aktiv i Pulterkammerets Aktivister, hvor han medvirkede til bekæmpning af hævnporno og cybermobning. I 2017 blev han valgt som næstformand for foreningen. Posten bestred han frem til 2018.[6]

Fra august 2017 aftjente Frederiksen sin værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, hvor han blev valgt som landstalsmand.[7] I 2018 fik han også tillidshvervet som rådsmedlem i Værnepligtsrådet.[8]

I 2021 dimitterede Stefan Roy Frederiksen fra studiet TeknoantropologiAalborg Universitet i København og i 2023 blev han cand.it i Digital Innovation og Management fra ITU. [9] Han er sidenhen ansat ved Netcompany.[10]

Politisk karriere

I 2014 meldte Frederiksen sig ind i Liberal Alliances Ungdom. Samme år blev han lokalformand for Liberal Alliances Ungdom Næstved. Foreningen blev i 2015 kåret som årets lokalforening, mens Frederiksen blev kåret som ”Årets liberale fighter” og valgt som medlem af Forretningsudvalget med ansvar for organisationsudvikling.[11]

I marts 2016 efterfulgte han Alex Vanopslagh som landsformand for Liberal Alliances Ungdom efter et kampvalg, hvor også Anders Burlund kandiderede til posten.[12] Som landsformand gjorde Frederiksen sig bemærket ved at tale for en legalisering af hash og hårde stoffer, EU-skepsis og Lolland som frihandelszone. Han var som landsformand medlem af Hovedbestyrelsen i Liberal Alliance. Han blev dog i februar 2017 suspenderet som formand for Liberal Alliance Ungdom efter "mistanke om uretmæssig adgang til to medlemmers konti på sociale medier".[13][14] Suspenderingen skete samtidigt med en suspendering af formanden for kampagneudvalget Mathias Wehrsdorf.[13] Ved landsmødet den 25. februar 2017 blev han ekskluderet som medlem af Liberal Alliance Ungdom.[15] Københavns Politi valgte dog ikke at rejse en sag i forholdet.[16]

Han deltog i ”demokratiløftet”, et projekt af Everyday for at mindske politikerlede[17] og har også bidraget til en bogudgivelse fra Ungdomsbureauet med titlen ”De engagerede”.[18]

Udover det partipolitiske foreningsliv har Frederiksen bestredet en post i hovedbestyrelsen hos Borgerlige Studerende[11] fra 2015 til 2017. Han har siddet i bestyrelsen for IT-Universitetet i København[19], Dataetisk Ungeråd og nu bestyrelsen for Dansk IT[20].

Hans politiske engagement skildres løbende i en dokumentar af videodokumentarist Lise Birk Pedersen.

Referencer

  1. ^ a b "Stefan Roy Frederiksen". Altinget.
  2. ^ Facebook
  3. ^ "Former Cadillac High School exchange student elected president of Danish youth political group". Cadillac News. 24. marts 2016. Arkiveret fra originalen 27. marts 2019. Hentet 19. marts 2019.
  4. ^ "Hermed bekræftes din tilmelding til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2". Ungdommens EU Topmøde. 2016.
  5. ^ "LANDSSAMMENSLUTNINGEN AF HANDELSSKOLEELEVER Årsrapport for 2014". Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. 14. marts 2015. Arkiveret fra originalen 4. marts 2017. Hentet 19. marts 2019.
  6. ^ "At slatra til foreldur riggar sera væl". Kringvarp Føroya. 1. juni 2017. {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp); Teksten "http://kvf.fo/netvarp/uv/2017/06/01/slatra-til-foreldur" ignoreret (hjælp)
  7. ^ Værnepligtsrådet 9. marts 2018. Hentet 19. marts 2019
  8. ^ "SOLDATEN nr 6 2018". Soldaten.dk. 3. september 2018.
  9. ^ Facebook
  10. ^ https://www.linkedin.com/in/stefanroyfrederiksen/?originalSubdomain=dk
  11. ^ a b "To unge stemmer fra bestyrelseslokalet" (PDF). Dansk Ungdoms Fællesråd. december 2016.
  12. ^ "Amagerkaner i spidsen for LA Ungdom". Amager Lokalavis. 29. marts 2016.
  13. ^ a b Ritzau (8. februar 2017). "Liberal Alliances Ungdom suspenderer formand". TV2.
  14. ^ Alexander Hecklen (8. februar 2017). "Suspenderet formand for Liberal Alliances Ungdom: Beskyldninger om hacking er uden hold". DR.
  15. ^ Katja Mejborn (27. februar 2017). "Tidligere LAU-formand ekskluderet efter hacking-anklage". Ekstrabladet.
  16. ^ Kristian B. Larsen (17. juni 2017). "Formand sparket ud for hacking: Jeg er pure frifundet". Ekstrabladet.
  17. ^ Everyday Arkiveret 7. september 2016 hos Wayback Machine 25. august 2016. Hentet 18. marts 2019
  18. ^ Ungdomsbureauet Arkiveret 4. august 2018 hos Wayback Machine 23. Februar 2017. Hentet 18. marts 2019
  19. ^ Her er IT-Universitetets to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer
  20. ^ https://dit.dk/Nyheder/2023/DanskIT-bestyrelse