Stefan Löfven

Stefan Löfven
Stefan Löfven i 2014
Sveriges statsminister
Embedsperiode 3. oktober 2014 – 30. november 2021
Monark	Carl 16. Gustav
Foregående	Fredrik Reinfeldt
Efterfulgt af	Magdalena Andersson
Personlige detaljer
Født	Kjell Stefan Löfven 21. juli 1957 (66 år) Stockholm, Sverige
Politisk parti	Socialdemokraterne
Ægtefælle(r)	Ulla Löfven
Far	Karl Hedberg
Bopæl	Sagerske hus
Uddannelses­sted	Umeå Universitet
Beskæftigelse	Ombudsmand, Svejser
Religion	Lutheranisme
Udmærkelser	Aaron Isaac-priset (2021) *2. klasse af Jaroslav den vises orden (2021)
Underskrift
Links
socialdemokraterna.se
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Kjell Stefan Löfven ([ˈsteːfan lœˈveːn], født 21. juli 1957 i Stockholm , Sverige) er en svensk socialdemokratisk politiker, der fra 2014 til 2021 var Sveriges statsminister og fra 2012 til 2021 leder af Socialdemokraterne.

Stefan Löfven blev valgt til den svenske Riksdag ved riksdagsvalget den 14. september 2014 og blev den 3. oktober 2014 statsminister efter Fredrik Reinfeldt.

Opvækst og karriere

Löfven voksede op på et børnehjem og endte i en plejefamilie, inden han uddannede sig til svejser i Umeå. Han blev aktiv i den svenske fagforening IF Metall, der organiserer svenske metalarbejdere, og endte som fagforeningsleder i 2005. Efter at Håkan Juholt blev tvunget til at trække sig som leder af de svenske socialdemokrater i 2012, meldte Löfven sig ind i kampen og endte som partiets leder.

Socialdemokraterne fik 31,3 procent af stemmerne ved valget i 2014, og efter at statsminister Reinfeldt valgte at trække sig, stod døren åben for Löfven, der kunne danne en mindretalsregering, da ingen partier ville samarbejde med Sverigesdemokraterne, som havde fået et kanonvalg og knap 13 procent af stemmerne. Da den socialdemokratiske blok var større end den borgerlige, var det Stefan Löfven, som blev statsminister.^[1]

Det endte dog hurtigt i en politisk krise. Efter kun 62 dage kom hans regering i mindretal, da Löfven spillede højt spil og ville teste de borgerlige og Sverigesdemokraterne (SD) i sit finanslovsforslag. SD ville under ingen omstændigheder stemme for en finanslov, der ikke bremsede for den indvandring, som partiet mener truer det svenske samfunds økonomi både nu og i fremtiden. Sverigesdemokraterne stemte for de borgerliges forslag, som pludselig havde flertal. Löfven annoncerede derfor at han den 29. december (i forbindelse med den endelige behandling af finansloven) ville udskrive valg, der skulle afholdes 22. marts 2015. Den 27. december nåede de to blokke til enighed, og valget blev aflyst.

Löfven fortsatte som statsminister efter Riksdagsvalget i Sverige 2018, men overlevede kun lige akkurat en mistillidsafstemning i juli 2021. I november 2021 valgte han at træde tilbage både som partiformand og statsminister. På begge poster blev han afløst af Magdalena Andersson.^[2]

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Stefan Löfven

v d r Sveriges statsministre Fra tokammerrigsdagen til unionskrisen (1866–1905) Louis De Geer Arvid Posse Carl Johan Thyselius Robert Themptander Gillis Bildt Gustaf Åkerhielm Erik Gustaf Boström Fredrik von Otter Erik Gustaf Boström Johan Ramstedt Christian Lundeberg Fra unionsopløsningen til krigsudbrud (1905–1914) Karl Staaff Arvid Lindman Karl Staaff Fra 1. verdenskrig via mellemkrigsårene til 2. verdenskrig (1914-1945) Hjalmar Hammarskjöld Carl Swartz Nils Edén Hjalmar Branting Louis De Geer Oscar von Sydow Hjalmar Branting Ernst Trygger Hjalmar Branting Rickard Sandler Carl Gustaf Ekman Arvid Lindman Carl Gustaf Ekman Felix Hamrin Per Albin Hansson Axel Pehrsson-Bramstorp Per Albin Hansson Rekordårene og den kolde krig (1945–1991) Östen Undén (fungerende) Tage Erlander Olof Palme Thorbjörn Fälldin Ola Ullsten Thorbjörn Fälldin Olof Palme Ingvar Carlsson Nutid (1991–) Carl Bildt Ingvar Carlsson Göran Persson Fredrik Reinfeldt Stefan Löfven Magdalena Andersson Ulf Kristersson